Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Det Gamle Testamente / Salmernes Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten påtyskLæs teksten påsvenskLæs teksten pånorskLæs teksten påengelskLæs teksten pålatinSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 62
1 Til sangmesteren. Til Jedutun. Af David.
2 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
3 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
4 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?
5 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.
6 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
7 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
8 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
9 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela.
10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
11 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,
13 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3