Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Moronis Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 9
Mormons anden skrivelse til sin søn.
----------
Grusomheder begås af lamaniter og nephiter --- En faders sidste og kærlige formaning.
1 MIN elskede søn, jeg skriver til dig igen for at lade dig vide, at jeg endnu lever; men jeg har noget sørgeligt at fortælle.
2 Thi se, jeg har udkæmpet en hård kamp med lamaniterne, i hvilken vi ikke sejrede; Archeantus er faldet for sværdet og ligeledes Luram og Emron; ja, og vi har mistet en stor del af vore bedste mænd.
3 Og se nu, min søn, jeg frygter for, at lamaniterne vil udrydde dette folk; thi de omvender sig ikke, og Satan opægger dem uophørligt til vrede mod hinanden.
4 Se, jeg virker uafbrudt iblandt dem; og når jeg taler Guds ord med strenghed bliver de så vrede, at de ryster; og når jeg ikke bruger strenghed, forhærder de deres hjerter derimod; derfor er jeg bange for, at Herrens ånd har ophørt at trættes med dem.
5 Thi så umådelig vrede er de, at det synes mig, som om de ikke har nogen frygt for døden; og de har tabt deres kærlighed til hinanden, og de tørster bestandig efter blod og hævn.
6 Og nu, min elskede søn, lad os, uagtet deres hårdhed, arbejde med flid, thi dersom vi hørte op med at arbejde, ville vi komme under fordømmelse; thi vi har et arbejde at udføre, medens vi dvæler i denne lerhytte, for at vi kan overvinde al retfærdigheds fjende og finde hvile for vor sjæl i Guds rige.
7 Og nu skriver jeg noget om dette folks lidelser. Thi ifølge den efterretning, jeg har fået af Ammoron, har lamaniterne mange fanger, som de tog ved Sherrizahs tårn; og der var mænd, kvinder og børn.
8 Og disse kvinders og børns mænd og fædre har de dræbt; og de giver kvinderne deres mænds og børnene deres fædres kød at spise; og de giver dem så godt som intet vand.
9 Og til trods for, at denne lamaniternes vederstyggelighed er stor, så overgår den dog ikke vort folks i Moriantum. Thi se, de har taget mange af lamaniternes døtre til fange og berøvet dem det, der var dem kærest og dyrebarere end alt andet, nemlig kyskhed og dyd.
10 Og efter at de havde gjort dette, myrdede de dem på grufuld måde, idet de underkastede dem tortur, til døden indfandt sig; og efter at de havde gjort dette, fortærede de deres kød som vilde dyr; så forhærdede var de, og de gjorde det som bevis på tapperhed.
11 O, min elskede søn, hvorledes kan et folk som dette, uden civilisation ---
12 (Og for blot nogle få år siden var de et civiliseret og behageligt folk.)
13 Men, o min søn, hvorledes kan et folk som dette, der finder behag i så stor vederstyggelighed,
14 hvorledes kan vi forvente, at Herren vil holde sin straffende hånd tilbage fra os?
15 Se, mit hjerte råber: Ve dette folk! Kom ud til doms, o Gud, og skjul deres synder og ugudeligheder og vederstyggeligheder for dit ansigt.
16 Og atter, min søn, der findes endnu mange enker og deres døtre i Sherrizah; og den del af levnedsmidlerne, som lamaniterne ikke tog med sig, se, dem tog Zenephis hær, og lod dem blive tilbage at vandre omkring og søge efter føde, og mange gamle kvinder vansmægter på vejen og dør.
17 Og den hær, som er hos mig, er svag; og lamaniternes hær ligger mellem mig og Sherrizah; og de, der er flygtet til Aarons hær, er faldet som ofre for deres forfærdelige grusomhed.
18 O, mit folks fordærvelse! De er uden orden og uden barmhjertighed. Se, jeg er kun et menneske, og jeg har blod et menneskes styrke, og jeg kan ikke længere gennemtvinge mine befalinger.
19 De er blevet forhærdede i deres fordærvelse, og de er alle lige rå; de skåner ingen, hverken gammel eller ung; og de finder behag i alt, undtagen det, der er godt; vore kvinders og børns lidelser overalt i landet overgår alt; ja, ingen tunge kan fortælle det, ej heller kan det beskrives.
20 Og nu, min søn, vil jeg ikke længere opholde mig ved denne forfærdelige scene. Se, du kender dette folks ugudelighed; du ved, at de er principløse og uden følelse; og deres ugudelighed overgår lamaniternes.
21 Se, min søn, jeg kan ikke anbefale dem til Gud af frygt for, at han vil straffe mig derfor.
22 Men se, min søn, jeg anbefaler dig til Gud, og min forhåbning til Kristus er, at du skal blive frelst; og jeg beder Gud om at skåne dit liv, så at du kan være vidne til hans folks omvendelse til ham eller deres fuldstændige undergang; thi jeg ved, at de må omkomme, dersom de ikke angrer og omvender sig tilham.
23 Og dersom de omkommer, vil det blive ligesom med jarediterne på grund af deres hjerters egensindighed og deres blodtørst og hævngerrighed.
24 Og om så sker, at de omkommer, ved vi, at mange af vore brødre er gået over til lamaniterne, og at mange flere vil gå over til dem; skriv derfor noget, om dit liv bliver sparet, og om jeg omkommer uden først at træffe dig; men jeg håber, at jeg snart skal se dig; thi jeg har hellige optegnelser, som jeg ønsker at overlevere til dig.
25 Min søn, vær trofast i Kristus; og jeg ønsker, at det, som jeg har skrevet, ikke må bedrøve dig eller tynge dig til døden; men må Kristus trøste dig, og må hans lidelse og død og det, at han åbenbarede sig legemligt for vore fædre samt hans barmhjertighed og langmodighed samt håbet om hans herlighed og om det evige liv, bestandig leve i din erindring.
26 Og må Gud Faderens nåde, hvis trone er høj i himlene, og vor Herre Jesus Kristus, som sidder ved hans magts højre hånd, indtil alting er ham underlagt, være og forblive hos dig til evig tid. Amen.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3