Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Ethers Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 9
Omer mister og genvinder kronen --- Emers blomstrende regering --- Cureloms og cumoms, dyr fra den tid --- Forskellige konger --- Hungersnød og giftslanger.
1 NU FORTSÆTTER jeg, Moroni, med min beretning. Se, det skete, at Akish og hans venner gennem deres hemmelige forbund omstyrtede Omers kongerige.
2 Dog var Herren barmhjertig mod Omer og ligeledes mod hans sønner og døtre, som ikke søgte hans fordærvelse.
3 Og Herren advarede Omer i en drøm, at han skulle drage ud af landet; derfor drog Omer ud af landet med sin familie og rejste i mange dage samt kom over og passerede højen Shim og kom til det sted, hvor nephiterne omkom, og derfra tog han østpå, og han kom til et sted ved kysten, som kaldtes Ablom; og dér rejste han sit telt, og hans sønner og døtre og hele hans husstand med undtagelse af Jared og dennes familie slog også lejr dér.
4 Og Jared blev salvet til konge over folket ved ugudelige menneskers hænder, og han gav Akish sin datter til hustru.
5 Men Akish stræbte sin svigerfader efter livet; og han henvendte sig til dem, som havde svoret ved de gamles ed, og de huggede hans svigerfaders hoved af, medens han sad på tronen og gav sit folk foretræde.
6 Thi så stor udbredelse havde dette ugudelige og hemmelige selskab fået, at det havde fordærvet hele folket; derfor blev Jared myrdet på sin trone, og Akish regerede i hans sted.
7 Og Akish begyndte at blive misundelig på sin søn; derfor satte han ham i fængsel og gav ham liden eller ingen mad, til han døde.
8 Men broderen til ham, som havde lidt døden (og han hed Nimrah) blev vred på sin fader for det, som hans fader havde gjort mod broderen.
9 Og Nimrah samlede et lille antal mænd og flygtede ud af landet og kom over og slog sig ned hos Omer.
10 Og Akish fik andre sønner, og de vandt folkets hjerte, uagtet de havde svoret, at de ville begå alle slags synder, som han ønskede det.
11 Akishs folk tragtede efter vinding, ligesom Akish tragtede efter magt; og derfor tilbød Akishs sønner dem penge, hvorved de fik størstedelen af befolkningen med sig.
12 Og der opstod strid mellem Akish og hans sønner, som varede i mange år, til næsten hele rigets befolkning var omkommet, ja, alle undtagen tredive sjæle og de, som havde taget flugten med Omers hus.
13 Derfor blev Omer igen indsat i sit arveland.
14 Og Omer begyndte at blive gammel; dog blev han fader til Emer i sin alderdom, og han salvede Emer til konge og til at regere i sit sted.
15 Og efter at han havde salvet Emer til konge, havde han fred i landet i et tidsrum af to år, og han døde, efter at han var højt bedaget og havde haft mange sorger. Og Emer regerede i hans sted og vandrede i sin faders fodspor.
16 Og Herren begyndte igen at tage forbandelsen bort fra landet, og Emers hus trivedes overordentlig godt under Emers regering, og i løbet af to og tresindstyve år var de blevet meget stærke, så at de blev overmåde rige.
17 Og de havde alle slags frugter og korn og silke og fint linned og guld og sølv og kostbare ting;
18 og ligeledes alle slags kreaturer som okser, køer, får, svin, geder og mange andre slags dyr, som var nyttige til føde for menneskene.
19 Og de havde også heste og æsler, og der fandtes elefanter og cureloms og cumoms, som alle var nyttige for menneskene, især elefanterne, cureloms og cumoms.
20 Og således udgød Herren sine velsignelser over dette land, som var udvalgt fremfor alle lande; og han befalede, at alle, som skulle besidde landet, skulle besidde det for Herren, ellers ville de blive udryddet, når de var modne i ugudelighed; thi over sådanne, siger Herren, vil jeg udgyde min vredes fylde.
21 Emer regerede iretfærdighed alle sine dage og fik mange sønner og døtre; og han blev fader til Coriantum, og han salvede Coriantum til at regere i sit sted.
22 Og efter at han havde salvet Coriantum til at regere i sit sted, levede han endnu ifire år, og han havde fred i landet; ja, han så endog Retfærdighedens Søn og frydede og glædede sig ved hans dag, og han døde i fred.
23 Og Coriantum vandrede i sin faders fodspor og byggede mange store byer, og han lærte sit folk det, der var godt, i alle sine dage. Men se, han havde ingen børn, førend han blev meget gammel.
24 Og hans hustru døde et hundrede og to år gammel. Og i sin alderdom tog Coriantum en ung pige til hustru og fik sønner og døtre; og han levede, til han var et hundrede og to og fyrretyve år gammel.
25 Og han blev fader til Com, og Com regerede i hans sted; og han regerede i ni og fyrretyve år og blev fader til Heth; og han blev også fader til andre sønner og døtre.
26 Og folket havde atter spredt sig ud over hele alandet, og der begyndte atter at herske stor ugudelighed, og Heth begyndte atter at antage de gamle, hemmelige planer for at udrydde sin fader.
27 Han styrtede sin fader fra tronen, thi han dræbte ham med sit eget sværd og regerede i hans sted.
28 Og der kom igen profeter til landet og råbte omvendelse til dem --- at de måtte berede Herrens vej, ellers ville der komme en forbandelse over landet; ja, der ville blive stor hungersnød, i hvilken de ville omkomme, dersom de ikke omvendte sig.
29 Men folket troede ikke profeternes ord, men kastede dem ud; og nogle af dem kastede de i grave og lod dem omkomme. Og alt dette skete på kong Heths befaling.
30 Og der blev stor mangel på levnedsmidler i landet, og befolkningen omkom meget hurtigt som følge af hungersnøden, thi der faldt ingen regn på jorden.
31 Og der kom også giftslanger frem i landet og forgiftede mange mennesker. Og deres flokke begyndte at flygte for giftslangerne i retning af landet mod syd, som af nephiterne kaldtes Zarahemla.
32 Og mange af dem omkom på vejen; ikke desto mindre flygtede mange ind i det sydlige land.
33 Og Herren gjorde det så, at slangerne ikke længere forfulgte dem, men at de spærrede vejen, så folket ikke kunne komme forbi, for at de, som ville forsøge at komme forbi, ville blive dræbt af giftslangerne.
34 Og menneskene fulgte dyrenes sti og fortærede ligene af de dyr, som faldt langs med vejen, indtil de havde fortæret dem alle. Da nu folket så, at de måtte omkomme, begyndte de at omvende sig fra deres synder og at anråbe Herren.
35 Og da de havde ydmyget sig tilbørligt for Herren, sendte han regn på jorden; og menneskene begyndte at leve op igen, og der voksede atter frugter i de nordlige lande og i alle landene rundt omkring. Og Herren viste dem sin magt ved at redde dem fra hungersnød.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3