Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Mormons Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 5
Mormon giver efter og bliver igen nephiternes anfører --- Lamaniterne er talrigere end nephiterne --- Forbrydelse og blodbad --- Mormons forkortelse af optegnelserne.
1 OG JEG gik ud blandt nephiterne og fortrød den ed, jeg havde svoret, at jeg ikke mere ville hjælpe dem; og de gav mig atter kommandoen over deres hære, thi de troede, at jeg kunne befri dem for deres lidelser.
2 Men se, jeg havde intet håb derom, thi jeg kendte Herrens straffedomme, som ville ramme dem; thi de omvendte sig ikke fra deres misgerninger, men de kæmpede for livet uden at påkalde det væsen, som havde skabt dem.
3 Og lamaniterne angreb os, da vi var flygtet til byen Jordan; men se, de blev drevet tilbage, så de ikke indtog byen dengang.
4 Og de angreb os igen, men vi forsvarede byen. Og der fandtes ligeledes andre byer, som forsvaredes af nephiterne, og disse stærke fæstninger afskar dem, så de ikke kunne trænge ind i landet, som lå foran os, og udrydde indbyggerne i vort land.
5 Men alle indbyggerne i de lande, som vi var draget forbi, og som vi ikke havde taget med os, blev udryddet af lamaniterne, og deres landsbyer, byer og større byer blev opbrændt med ild, og således forløb det tre hundrede og ni og halvfjerdsindstyvende år.
6 Og i det tre hundrede og firsindstyvende år kom lamaniterne atter mod os til kamp, og vi holdt tappert stand imod dem; men det var altsammen forgæves, thi de var så mange, at de trampede nephiterne ned.
7 Og vi begav os igen på flugt, og de, som kunne flygte hurtigere end lamaniterne, undslap, men de, som ikke kunne flygte hurtigere end lamaniterne, blev kastet om og dræbt.
8 Og se, jeg, Mormon, ønsker ikke at oprøre menneskenes sjæle ved at fremstille for dem et så grusomt optrin af blod og drab, som foregik for mine øjne; men jeg ved, at alt dette visselig må kundgøres, og at alt, hvad der er skjult, må åbenbares på hustagene ---
9 og at kundskab om disse ting må komme til de tilbageværende af dette folk og ligeledes til folkene, som Herren har sagt skal sprede dette folk, og dette folk skal ikke blive regnet for noget blandt dem; derfor skriver jeg en liden forkortelse, da jeg ikke vover at give en fuldstændig beskrivelse af det, som jeg har set på grund af den befaling, jeg har modtaget, og ligeledes for, at I ikke skal have altfor stor sorg på grund af dette folks ugudelighed.
10 Dette forkynder jeg for deres efterkommere og også for ikke-jøderne, som har omsorg for Israels hus, og som kender og forstår, hvorfra deres velsignelser kommer.
11 Thi jeg ved, at de vil sørge over Israels hus's ulykke; ja, de vil sørge over dette folks undergang; de vil sørge over, at dette folk ikke havde omvendt sig, så at de kunne være blevet favnet i Jesu arme.
12 Dette skrives nu til de tilbageværende af Jakobs hus, og det er skrevet på denne måde, fordi Gud ved, at ugudelighed ikke vil bringe dem det; men det skal gemmes til Herren, så at det må komme frem i hans egen belejlige tid.
13 Og det er den befaling, jeg har modtaget; og se, det skal komme frem ifølge Herrens befaling, når han i sin visdom finder det for godt.
14 Og se, det skal komme til de ikke-troende blandt jøderne; og i dennehensigt skal det komme, for at de må blive overbevist, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn; at Faderen gennem sin højt elskede kan udføre sine store og evige hensigter ved at bringe jøderne eller det hele Israels hus tilbage til deres arveland, som Herren, deres Gud, har givet dem, og således opfylde sin pagt;
15 og ligeledes for at dette folks efterkommere må få mere fuldkommen tro på hans evangelium, hvilket skal komme til dem fra ikke-jøderne; thi dette folk skal spredes og blive et mørkt, urent og frastødende folk, langt værre, end hvad der nogensinde har været iblandt os, ja selv værre, end hvad der har været iblandt lamaniterne, og dette på grund af deres vantro og afguderi.
16 Thi se, Herrens ånd er allerede hørt op med at trættes med deres fædre, og de er uden Kristus og Gud i verden, og de drives omkring som avner for vinden.
17 De var engang et dejligt folk, og de havde Kristus som deres hyrde; ja, de blev vejledt af Gud Faderen selv.
18 Men se, nu bliver de ført omkring af Satan, ligesom avner drives af vinden, eller som et fartøj bliver kastet om på bølgerne, når det er uden sejl eller anker eller noget til at styre det med; og som det er, således er de.
19 Og se, Herren har tilbageholdt de velsignelser, som de kunne have haft i landet, til fordel for ikke-jøderne, som vil besidde landet.
20 Men se, det skal ske, at de vil blive fordrevet og spredt af ikke-jøderne; men når de er blevet fordrevet og spredt af ikkejøderne, se, da vil Herren ihukomme den pagt, som han indgik med Abraham og med hele Israels hus.
21 Og Herren vil også ihukomme de retfærdiges bønner, som er blevet opsendt til ham for dem.
22 Og da, o I ikke-jøder, hvorledes kan I bestå for Guds magt, hvis I ikke omvender jer og vender om fra jeres onde veje?
23 Ved I ikke, at I er i Guds hånd? Ved I ikke, at han har al magt, og at jorden på hans befaling skal foldes sammen som en rulle.
24 Derfor, omvend jer og ydmyg jer for ham, så at han ikke skal gå i rette med jer --- for at ikke en rest af Jakobs efterkommere skal gå ud iblandt jer som en løve og rive jer i stykker, og der ikke findes nogen, der kan redde jer.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3