Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Mormons Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 3
Nephiterne fortsætter i ugudelighed --- Mormon vægrer sig ved at være anfører for deres hære --- Hans ord til kommende slægter --- De tolv skal dømme Israels hus.
1 OG LAMANITERNE drog ikke igen ud mod os til kamp, førend der var gået ti år. Og se, jeg havde beskæftiget mit folk, nephiterne, med at forberede deres lande og våben til kamp.
2 Og Herren sagde til mig: Råb til dette folk --- Omvend jer og kom til mig og bliv døbt og opbyg min kirke igen, og I skal blive skånet.
3 Og jeg råbte til dette folk, men det var forgæves; og de indså ikke, at det var Herren, der havde skånet dem og givet dem lejlighed til at omvende sig, og de forhærdede deres hjerter mod Herren, deres Gud.
4 Og det skete, efter at disse ti år var forløbet, og som i det hele udgjorde tre hundrede og tresindstyve år siden Kristi fødsel, at lamaniternes konge sendte mig en skrivelse, hvori han meddelte mig, at de igen beredte sig på at kæmpe mod os.
5 Og jeg lod mit folk samle sig i Ødelæggelsens land i en by, som lå på grænsen tæt ved det snævre pas, som fører ind i det sydlige land.
6 Og dér opstillede vi vore hære for at standse lamaniternes hære, så de ikke skulle sætte sig i besiddelse af nogen af vore lande; og vi befæstede os mod dem af al magt.
7 Og i det tre hundrede og en og tresindstyvende år kom lamaniterne ned mod Ødelæggelsens by for at kæmpe mod os. Og det skete, at vi slog dem i dette år, så de igen vendte tilbage til deres egne lande.
8 Og i det tre hundrede og to og tresindstyvende år kom de igen til kamp mod os. Og vi besejrede dem atter og dræbte et stort antal af dem, og deres døde blev kastet i havet.
9 Og på grund af de store ting, som mit folk, nephiterne, havde gjort, begyndte de at prale af egen styrke, og de begyndte at sværge ved himlene, at de ville hævne deres brødres blod, som var blevet slået ihjel af deres fjender.
10 Og de svor ved himlene og ligeledes ved Guds trone, at de ville drage i krig mod deres fjender og udrydde dem af landet.
11 Og jeg, Mormon, vægrede mig fra da af imod at være befalingshavende og anfører for dette folk på grund af deres ugudelighed og vederstyggelighed.
12 Se, jeg havde anført dem til kamp mange gange til trods for deres ugudelighed og havde elsket dem af mit ganske hjerte efter Guds kærlighed, som var i mig; og jeg havde udøst min sjæl i bøn til Gud den hele dag for dem, men trods det skete det uden tro, fordi deres hjerter var forhærdede.
13 Tre gange har jeg udfriet dem af deres fjenders hænder, men de har ikke omvendt sig fra deres synder.
14 Og efter at de havde svoret ved alt, hvad der var blevet dem forbudt af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, at de ville drage til kamp mod deres fjender og hævne deres brødres blod, se, da kom Herrens røst til mig og sagde:
15 Hævnen hører mig til, og jeg vil gengælde; og da dette folk ikke omvender sig, efter at jeg har befriet dem, skal de blive udryddet af jorden.
16 Og jeg vægrede mig ved at drage ud mod mine fjender; og jeg gjorde, som Herren havde befalet mig; og jeg stod som et unyttigt vidne for overfor verden at bevidne de ting, som jeg så og hørte i overensstemmelse med Åndens åbenbaringer, som havde vidnet om tilkommende ting.
17 Derfor skriver jeg til jer, I ikke-jøder og ligeledes til dig, Israels hus, så at I, når værket begynder, skal berede jer på at vende tilbage til jeres arveland.
18 Ja, se jeg skriver til alle jordens ender, ja til jer, Israels tolv stammer, som vil blive dømt efter jeres gerninger af de tolv, som Jesus udvalgte til at være sine disciple i Jerusalems land.
19 Og jeg skriver også til de tilbageværende af dette folk, som skal dømmes af de tolv, som Jesus valgte i dette land; og de skal dømmes af de andre tolv, som Jesus valgte i Jerusalems land.
20 Og Ånden kundgør mig disse ting; derfor skriver jeg til jer alle. Og af denne grund skriver jeg til jer, for at I kan vide, at I alle skal stilles for Guds domstol, ja, hver sjæl, som tilhører hele Adams menneskelige familie; og I må stå og blive dømt efter jeres gerninger, enten de er gode eller onde;
21 og ligeledes for at I skal tro på Jesus Kristi evangelium, som I skal have blandt jer; og ligeså for at jøderne, Herrens pagts folk, skal have andre vidner foruden ham, som de så og hørte, at Jesus, som de slog ihjel, var den sande Kristus og den sande Gud.
22 Og jeg ønsker, at jeg kunne formå alle jordens ender til at omvende sig og berede sig til at stå for Kristi domstol.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3