Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Tredie Nephi
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 19
Navnene på de nephitiske tolv --- Den Helligånd gives --- Frelserens andet besøg --- En uudsigelig bøn.
1 OG EFTER at Jesus var opfaren til himlen, skiltes mængden; hver mand tog sin hustru og sine børn og vendte tilbage til sit eget hjem.
2 Og det rygtedes snart iblandt folket, og førend det var mørket, at mængden havde set Jesus, og at han havde belært dem, og at han også ville vise sig for mængden den næste dag.
3 Ja, gennem hele natten spredtes rygtet om Jesus; og det blev bekendtgjort så meget for folket, at mange, ja, et overmåde stort antal arbejdede hårdt hele den nat for næste morgen at kunne være på det sted, hvor Jesus ville vise sig for mængden.
4 Og om morgenen, da mængden var forsamlet, se, da gik Nephi sammen med sin broder, som han havde oprejst fra de døde, og hvis navn var Timothy og hans søn, hvis navn var Jonas samt Mathoni og Mathonihah, hans broder, og Kumen og Kumenonhi og Jeremiah og Shemnon og Jonas og Zedekiah og Esaiah, --- det var navnene på de disciple, som Jesus havde udvalgt --- og de gik frem og stod midt iblandt de tilstedeværende.
5 Og se, mængden var så stor, at de inddelte den i tolv afdelinger.
6 Og de tolv underviste mængden; og se, de lod mængden falde på knæ på jorden og bede til Faderen i Jesu navn.
7 Og disciplene bad også til Faderen iJesu navn. Og de rejste sig op og talte til folket.
8 Og da de havde talt de samme ord, som Jesus havde talt --- og de afveg ikke fra de ord, som Jesus havde talt --- se, da knælede de atter ned og bad til Faderen i Jesu navn.
9 Og de bad om det, som de ønskede mest; og deres ønske var, at den Helligånd måtte blive dem givet.
10 Og da de havde bedt således, gik de ned til bredden af vandet, og skaren fulgte efter dem.
11 Og Nephi gik ud i vandet og blev døbt.
12 Og han kom op af vandet og begyndte at døbe. Og han døbte alle dem, som Jesus havde udvalgt.
13 Og da de alle var døbt og var kommet op af vandet, faldt den Helligånd på dem, og de blev fyldt med den Helligånd og med ild.
14 Og se, de blev ligesom omringet af ild; og den kom ned fra himlen, og mængden så det og bar vidnesbyrd derom; og engle kom ned fra himlen og tjente dem.
15 Og medens englene tjente disciplene, se, da kom Jesus og stod midt iblandt dem og belærte dem.
16 Og han talte til mængden og befalede dem til atter at knæle ned på jorden, og ligeledes at hans disciple skulle knæle ned på jorden.
17 Og da de alle var faldet på knæ på jorden, befalede han sine disciple, at de skulle bede.
18 Og se, de begyndte at bede, og de bad til Jesus og kaldte ham deres Herre og Gud.
19 Og Jesus gik ud af deres midte og gik et lille stykke vej bort fra dem, bøjede sig til jorden og sagde:
20 Fader, jeg takker dig, at du har givet dem, som jeg har udvalgt, den Helligånd; og det er på grund af deres tro på mig, at jeg har udvalgt dem af verden.
21 Fader, jeg beder dig, at du vil give alle dem den Helligånd, som vil tro på deres ord.
22 Fader, du har givet dem den Helligånd, fordi de tror på mig; og du ser, at de tror på mig, thi du hører dem, og de beder til mig; og de beder til mig, fordi jeg er hos dem.
23 Og nu Fader, beder jeg dig for dem og ligeledes for alle dem, som vil tro på deres ord, at de må tro på mig, så jeg må være i dem, ligesom du, Fader, er i mig, så at vi må være eet.
24 Og da Jesus således havde bedt til Faderen, kom han til sine disciple, og se, de blev endnu ved uden ophør at bede til ham; og de brugte ikke mange ord, thi det blev dem givet, hvad de skulle bede, og de var fyldt med iver.
25 Og Jesus velsignede dem, medens de bad til ham; og han betragtede dem smilende, og hans ansigts lys skinnede på dem, og se, de blev lige så hvide som Jesu ansigt og klæder; og se, deres hvidhed overgik al hvidhed; ja, der kunne ikke på jorden findes noget så hvidt som denne hvidhed.
26 Og Jesus sagde til dem: Bliv ved med at bede, og de holdt ikke op med at bede.
27 Og han vendte sig atter bort fra dem og gik et lille stykke bort fra dem og bøjede sig til jorden; og han bad atter til Faderen og sagde:
28 Fader, jeg takker dig, at du har renset dem, som jeg har udvalgt for deres tros skyld; og jeg beder for dem og ligeledes for dem, som skal tro på deres ord, at de må blive renset i mig gennem tro på deres ord, ligesom de er e ensede i mig.
29 Fader, jeg beder ikke for verden, men for dem, som du har givet mig af verden for deres tros skyld, at de må blive renset i mig, så at jeg må være i dem, som du, o Fader, er i mig, at vi må være eet, så jeg må blive herliggjort i dem.
30 Og da Jesus havde talt disse ord, kom han igen til sine disciple; og se, de bad til ham med standhaftighed og uden ophør; og han smilede igen til dem; og se, de var hvide ligesom Jesus.
31 Og han gik atter et lille stykke bort og bad til Faderen.
32 Og ingen tunge kan udtale de ord, som han bad; ej heller kan de nedskrives af noget menneske.
33 Og mængden hørte dem og bærer vidnesbyrd derom, og deres hjerter var åbne, og de forstod i hjerterne de ord, som han bad.
34 Men de ord, som han bad, var så store og forunderlige, at de ikke kan nedskrives, og de kan heller ikke ytres af noget menneske.
35 Og da Jesus havde endt sin bøn, kom han atter til sine disciple og sagde til dem: Så stor tro har jeg aldrig set blandt jøderne, hvorfor jeg ikke kunne vise dem så store mirakler som følge af deres vantro.
36 Sandelig siger jeg jer, der er ingen af dem, der har set så store ting, som I har set; og de har heller ikke hørt så store ting, som I har hørt.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3