Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Tredie Nephi
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 15
Moseloven ophævet --- Lovgiveren fuldbyrder loven --- Fårene, som tilhører en anden fold.
1 OG DA Jesus havde endt denne tale, så han sig omkring på mængden og sagde til dem: Se, I har hørt, hvad jeg lærte, inden jeg opfor til min Fader; derfor, hver den, som ihukommer disse mine ord og gør efter dem, ham vil jeg oprejse på den yderste dag.
2 Og da Jesus havde sagt disse ord, mærkede han, at der var nogle mellem dem, som undrede sig og ønskede at vide, hvad han ville med Moseloven; thi de forstod ikke de ord, at det gamle var afskaffet, og at alt var blevet nyt.
3 Og han sagde til dem: Vær ikke forundret over, at jeg sagde til jer, at det gamle var afskaffet, og at alt var blevet nyt.
4 Se, jeg siger, at loven, som blev givet ved Moses, er fuldkommet.
5 Se, jeg er den, som gav loven, og jeg er den, som gjorde pagt med mit folk Israel; derfor er loven fuldkommet i mig, thi jeg er kommet for at fuldkomme loven; derfor er den afsluttet.
6 Se, jeg tilintetgør ikke profeterne, thi så mange, som ikke er blevet opfyldt i mig, sandelig siger jeg jer, de skal alle blive opfyldt.
7 Og fordi jeg sagde til jer, at det gamle er afskaffet, tilintetgør jeg ikke det, der er blevet talt angående tilkommende ting.
8 Thi se, den pagt, jeg har gjort med mit folk, er ikke blevet helt opfyldt; men loven, som blev givet ved Moses, er fuldbyrdet i mig.
9 Se, jeg er loven og lyset. Se, på mig og hold ud indtil enden, så skal I leve; thi den, der holder ud indtil enden, ham vil jeg give evigt liv.
10 Se, jeg har givet jer budene; hold derfor mine befalinger. Og dette er loven og profeterne, thi de vidnede i sandhed om mig.
11 Og efter at Jesus havde talt disse ord, sagde han til de tolv, som han havde udvalgt:
12 I er mine disciple, og I er et lys for dette folk, som er en levning af Josefs hus.
13 Og se, dette er jeres arveland, og Faderen har givet jer det.
14 Og Faderen har ikke på noget tidspunkt givet mig befaling, at jeg skulle omtale det til jeres brødre i Jerusalem.
15 Faderen har heller ikke nogensinde bafalet mig at fortælle dem om de andre stammer af Israels hus, som Faderen har ført ud af landet.
16 Så meget befalede Faderen mig at sige til dem:
17 Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold, dem må jeg også føre hid, og de skal høre min røst, og der skal blive een hjord og eenhyrde.
18 Men som følge af hårdhjertethed og vantro forstod de ikke mine ord; derfor befalede Faderen mig til ikke at sige mere til dem derom.
19 Men sandelig siger jeg jer, at Faderen har befalet mig, og jeg siger jer, at I blev skilt fra dem for deres misgerningers skyld; altså er det på grund af deres misgerninger, at de ikke ved noget om jer.
20 Og sandelig siger jeg jer igen, at Faderen har skilt de andre stammer fra dem, og som følge af deres misgerninger ved de intet om dem.
21 Og sandelig siger jeg jer, at I er dem, om hvem jeg sagde: Jeg har andre får, som ikke er af denne fold; også dem må jeg føre hid, og de skal høre min røst, og der skal blive een hjord og een hyrde.
22 Og de forstod mig ikke, thi de troede, det var hedningerne; thi de forstod ikke, at hedningerne skulle omvendes gennem deres forkyndelse.
23 Og de forstod mig ikke, når jeg sagde, at de skulle høre min røst; og de forstod ikke, at hedningerne aldrig nogensinde skulle høre min røst, at jeg ikke skulle åbenbare mig for dem uden gennem den Helligånd.
24 Men se, I har både hørt min røst og set mig; og I er mine får, og I er regnet blandt dem, som Faderen har givet mig.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3