Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Tredie Nephi
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 8
Kristi korsfæstelse bevidnes ved forudsagte tegn --- Storm og jordskælv, hvirvelvind og ild --- Stor og forfædelig ødelæggelse --- Tre dages mørke.
1 FØLGENDE skete efter vore optegnelser, og vi ved, at disse er sandfærdige, thi se, en retfærdig mand førte optegnelsen thi han udførte i sandhed mange mirakler i Jesu navn, og ingen kunne udføre nogen undergerning i Jesu navn, medmindre han var fuldstændig renset for alle sine synder.
2 Og når denne mand ikke har begået nogen fejl i vor tidsregning, så var det tre og tredivte år gået.
3 Og folket begyndte nu for alvor at se hen til det tegn, som var blevet givet af profeten Samuel, lamaniten, nemlig den tid, da der skulle blive mørke i landet i tre dage.
4 Og der opstod megen tvivl og kiv blandt menneskene, til trods for at der var blevet givet så mange tegn.
5 Og i det fire og tredivte år på den fjerde dag i den første måned rejste der sig en vældig storm, en sådan, som man aldrig før havde set magen til i hele landet.
6 Og der rasede også et voldsomt og forfærdeligt uvejr; og der var en forfærdelig torden, som rystede hele jorden, som om den skulle revne i mange stykker.
7 Og man så overalt skarpe lyn, som man aldrig før havde set i landet.
8 Og byen Zarahemla kom i brand.
9 Og byen Moroni sank i havets dyb, og dens indbyggere druknede.
10 Og jorden hævede sig over byen Moronihah, så at der blev et stort bjerg i stedet for byen.
11 Og iden sydlige del af landet fandt der en stor og forfærdelig ødelæggelse sted.
12 Men se, ødelæggelsen var endnu større og forfærdeligere i den nordlige del af landet; thi se, hele landets overflade blev forandret som følge af uvejret og hvirvelvindene, tordenen og lynilden og de forfærdelige jordskælv i hele landet.
13 Og landevejene blev brudt op, og de jævne veje ødelagdes og mange jævne steder blev ujævne.
14 Og mange store og betydende byer sank i jorden, mange brændte medens andre rystedes, så bygningerne faldt sammen, og indbyggerne omkom, og stederne blev ladt øde.
15 Men nogle byer blev stående; men selv i disse var skaden meget stor, og mange omkom.
16 Nogle blev ført bort af hvirvelvinden, og ingen ved, hvad der blev af dem, man ved kun, at de blev ført bort.
17 Og således blev hele jordens overflade forandret som følge af uvejret, tordenen, lynene og jordskælvene.
18 Og se, klipperne revnede, og de blev opbrudt overalt i landet, så at de lå spredt som i knuste stykker og blokke og revner.
19 Og da tordenen og lynilden og stormen og uvejret og jordskælvene hørte op --- thi se, det varede omtrent tre timer; men nogle sagde, at det havde varet længere, men alle disse store og forfærdelige ting skete i omtrent tre timer --- se, da indhylledes hele landet i mørke.
20 Og det skete, at der lå et tæt mørke over hele landet, så at indbyggerne, der ikke var omkommet, kunne føle tågen, som forårsagede mørket.
21 Og på grund af mørket kunne man ikke tænde lys, hverken kærter eller fakler, og de kunne heller ikke tænde ild med det fine og meget tørre træ, så at der overhovedet ikke fandtes lys.
22 Og man så hverken lys, ild eller glimt, man så hverken solen eller månen eller stjernerne, thi så tæt var den mørke tåge, som hvilede over landet.
23 Og i tre dage kunne man intet lys se; og der var til stadighed megen gråd, klage og jammer blandt hele folket; ja, stor var menneskenes jammer som følge af mørket og den store ødelæggelse, der var kommet over dem.
24 Og på et sted hørte man dem råbe og sige: 'O, gid vi dog havde omvendt os før denne store og forfærdelige dag, da ville vore brødre være blevet skånet, og de ville ikke være blevet indebrændt i den store by Zarahemla.
25 Og på et andet sted hørte man dem klage og sige: O, gid vi dog havde omvendt os før denne store og forfærdelige dag, og gid vi ikke havde dræbt og stenet profeterne og kastet dem ud, da ville vore mødre og skønne døtre og vore børn være blevet skånet og ikke være blevet begravet i den store by Moronihah. Og således var folkets klageråb gennemtrængende og forfærdelige.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3