Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Tredie Nephi
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 6
Folket har fremgang --- Stolthed, rigdom og klasseforskel gør sig gældende --- Kirken bliver delt på grund af uenighed --- Mørkets gerninger.
1 OG NU skete det, at hele Nephis folk vendte tilbage til deres eget land i det seks og tyvende år, hver mand med sin familie, sine flokke og hjorde, sine heste og sit kvæg og alt, hvad der tilhørte ham.
2 Og de havde ikke opbrugt alle deres levnedsmidler, og derfor tog de alt det med sig, som de ikke havde brugt, korn af enhver slags, deres guld, deres sølv og alle deres kostbarheder, og de vendte tilbage til deres egne lande og besiddelser, både i nord og i syd, både i det nordlige og sydlige land.
3 Og de røvere som havde indgået overenskomst om at holde fred, og som ønskede at forblive lamaniter, gav de land i forhold til deres antal, så at de ved deres arbejde kunne få tilstrækkeligt til livets ophold; og således oprettede de fred i hele landet.
4 Og de begyndte atter at gøre fremgang og at blive mægtige; og det seks og tyvende år gik, og der herskede udmærket orden i landet; og de havde lavet upartiske og retfærdige love.
5 Og nu var der ikke noget i hele landet, der kunne hindre folket i at have stadig fremgang, hvis de ikke faldt i overtrædelse.
6 Og det var Gidgiddoni og dommeren Lachoneus og dem, der var blevet udnævnt til anførere, der havde oprettet denne store fred i landet.
7 Og mange byer blev bygget på ny, og mange gamle byer blev genopbygget.
8 Og der blev lavet mange landeveje og anlagt mange veje, der førte fra by til by, fra land til land og fra sted til sted.
9 Og således forløb det otte ogtyvende år, og folket havde uafbrudt fred.
10 Men i det ni og tyvende år opstod der stridigheder blandt folket, og nogle blev opblæst af stolthed og praleri på grund af deres overordentlig store rigdomme, hvad der forårsagede store forfølgelser.
11 Thi der fandtes mange købmænd i landet og ligeledes mange lovkyndige og mange embedsmænd.
12 Og man begyndte at inddele folket i klasser efter deres rigdomme og mulighed for at tilegne sig kundskab og lærdom; ja, nogle var uvidende på grund af fattigdom, og andre tilegnede sig stor lærdom på grund af deres rigdom.
13 Nogle var opblæst af hovmod, og andre var overmåde ydmyge; nogle gengældte spot med spot, medens andre led spot, forfølgelse og allehånde lidelser og ikke ville tage til genmæle, men var ydmyge og angergivne for Gud.
14 Og således opstod der stor ulighed over hele landet, så kirken begyndte at gå sin opløsning imøde, så at kirken i det tredivte år var opløst over hele landet, undtagen blandt nogle få lamaniter, som var omvendt til den sande tro; og de ville ikke vige fra den, thi de var trofaste, standhaftige og urokkelige og villige til med al flid at holde Herrens bud.
15 Og årsagen til denne syndighed og uretfærdighed blandt folket var, at Satan havde stor magt til at ægge folket til at begå alle former for synd, fylde dem med hovmod og friste dem til at søge efter magt og myndighed og verdens tomme ting.
16 Og således forledte Satan folket til at begå alle slags synder; derfor frydede de sig kun over freden nogle få år.
17 Og i begyndelsen af det tredivte år --- efter at folket i lang tid havde været prisgivet djævelens fristelser, som han ønskede at føre dem i og lede dem til at begå synd, som han ønskede det --- var de i begyndelsen af det tredivte år kommet i en skrækkelig ugudelig tilstand.
18 De syndede ikke i uvidenhed, thi de vidste, hvad Guds vilje var angående dem, da den var blevet forkyndt for dem; de satte sig altså med vilje op mod Gud.
19 Dette skete i Lachoneus's dage, Lachoneus's søn, thi Lachoneus beklædte sin faders embede og regerede over folket i dette år.
20 Og mænd, der var inspireret og udsendt fra himlen, stod frem blandt folket i hele landet, og de prædikede frimodigt om folkets synder og uretfærdighed og aflagde vidnesbyrd for dem om den forløsning, som Herren ville bringe i stand for sit folk eller med andre ord om Kristi opstandelse; og de vidnede frimodigt om hans lidelse og død.
21 Nu fandtes der mange af folket, som var meget vrede på dem, der vidnede om disse ting; og de, der blev vrede, var hovedsagelig de øverste dommere og dem, der havde været højpræster og lovkyndige; ja, alle de lovkyndige var vrede på dem, der vidnede om disse ting.
22 Men ingen lovkyndig, dommer eller højpræst havde magt til at dømme nogen til døden, hvis dommen ikke var blevet underskrevet af landets regent.
23 Og mange af dem, som frimodigt vidnede om det, der henhørte til Kristus, blev pågrebet og hemmeligt dræbt på foranledning af dommerne, så at landets regent ikke fik kendskab dertil førend efter deres død.
24 Se, det var mod landets lov, at et menneske blev henrettet, når landets regent ikke havde givet fuldmagt dertil.
25 Derfor blev der bragt en klage op til Zarahemlas land, til regenten, over disse dommere, der imod loven havde dømt Herrens profeter til døden.
26 Og det skete, at de blev pågrebet og stillet for dommeren for at blive dømt i overensstemmelse med loven for den forbrydelse, de havde begået, ja, i overensstemmelse med loven, som var blevet givet af folket.
27 Men se, disse dommere havde mange venner og slægtninge; og de øvrige, ja, næsten alle de lovkyndige og højpræsterne samlede sig og forenede sig med slægtninge af disse dommere, som skulle tages i forhør efter loven.
28 Og de indgik en pagt med hinanden, ja den samme pagt, som kom fra de gamle, og som blev givet og anvendt af djævelen til at forene dem mod al retfærdighed.
29 Derfor forenede de sig mod Herrens folk og indgik en pagt om at ødelægge dem og udfri dem, som var skyldige i mord, af retfærdighedens dom, som skulle vederfares dem ifølge loven.
30 Og de trodsede landets lov og ret, og de indgik en pagt med hinanden om at de ville myrde regenten og indsætte en konge over landet, så at landet ikke mere skulle være frit, men skulle være underkastet konger.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3