Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Tredie Nephi
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 3
Lachoneu, landets regent, modtager brev fra Giddianhi, røverhøvdingen --- Der kræves overgivelse --- Lachoneus ignorerer kravet og gør klar til forsvar.
1 OG DET skete i det sekstende år efter Kristi komme, at Lachoneus, regenten, modtog at brev fra anføreren og lederen af denne røverbande; og her er ordene, som stod skrevet:
2 Lachoneus, allerædleste og øverste regent! Jeg skriver dette brev til dig og priser dig meget for din standhaftighed og ligeledes for dit folks standhaftighed i at forsvare det, som I mener er jeres ret og frihed; ja, I står jer godt, som om I blev støttet af en Guds hånd til forsvar for jeres frihed, ejendom og land, eller det, som I kalder således.
3 Og det gør mig ondt, allerædleste Lachoneus, at I er så tåbelige og forfængelige, at I tror, at I kan stå jer mod så mange tapre mænd, som står under mig, og som nu er under våben og med iver venter på feltråbet: Gå mod nephiterne og udryd dem.
4 Og jeg kender deres uovervindelige ånd, da jeg har prøvet dem på slagmarken og kender deres grænseløse had til jer på grund af den megen uret, I har gjort dem. Dersom de derfor drog mod jer, ville de hjemsøge jer med fuldstændig ødelæggelse.
5 Derfor har jeg skrevet dette brev og forseglet det med min egen hånd, fordi jeg nærer sympati for jer og jeres sag på grund af jeres standhaftighed i det, som I tror er ret, og på grund af jeres ædle mod på slagmarken.
6 Derfor skriver jeg til jer, da jeg ønsker, at I skal opgive jeres byer, jeres land og besiddelser til dette mit folk, hellere end at de skulle hjemsøge jer med sværdet, og at ødelæggelse skulle komme over jer.
7 Eller med andre ord, overgiv jer til os og forén jer med os og bliv bekendt med vore hemmelige gerninger og bliv vore brødre, så at I kan blive som os, ikke vore slaver, men vore brødre og parthavere i alt, hvad vi ejer.
8 Og se, jeg sværger jer, at hvis I vil gøre dette, skal I ikke blive ødelagt, men dersom I ikke vil gøre det, sværger jeg, at jeg om en måned vil give mine hære ordre til at drage ned mod jer, og de skal ikke holde hånden tilbage og ingen skåne, men de skal slå jer med sværdet, til I bliver udryddet.
9 Jeg er Giddianhi, og jeg står i spidsen for dette Gadiantons hemmelige forbund, som jeg ved er et godt forbund og ligeledes dets gerninger; de nedstammer fra en fjern tid, og de er gået i arv til os.
10 Og jeg skriver dette brev til dig, Lachoneus, og jeg håber, at I vil aflevere jeres jord og besiddelser uden blodsudgydelse, så at dette mit folk, som har skilt sig ud fra jer på grund af jeres uretfærdighed med at tilbageholde fra dem deres ret til at regere, må genvinde deres rettigheder og regeringstøjlerne, og dersom I ikke gør dette, vil jeg hævne den uret, der er begået mod dem. Jeg er Giddianhi.
11 Og da Lachoneus nu havde modtaget dette brev, blev han meget forbavset over Giddianhis frækhed med at stille krav om at komme i besiddelse af nephiternes land og med at true folket med at hævne deres forurettelser, hvem ingen uret var sket med undtagelse af, at de havde gjort sig selv uret ved at gå over til disse syndige og afskyelige røvere.
12 Se, denne Lachoneus, regenten, var en retfærdig mand og kunne ikke skræmmes af en røvers krav og trusler; derfor gav han ikke agt på brevet fra Giddianhi, røvernes høvding, men han sørgede for, at hans folk anråbte Herren om styrke, når røverne ville komme mod dem.
13 Ja, han sendte en befaling ud til hele folket, at de skulle samle deres kvinder, børn, hjorde og flokke og alt deres gods med undtagelse af jorden, til eet sted.
14 Og han lod fæstningsværker bygge rundt omkring, som var meget stærke. Og han lod opstille hære, både af nephiterne og lamaniterne eller af alle dem, som blev regnet blandt nephiterne, som vagter rundt omkring for at beskytte dem mod røverne dag og nat.
15 Ja, han sagde til dem, at så vist som Herren lever, ville de på ingen måde blive udfriet af disse Gadiantonrøveres hænder, dersom de ikke omvendte sig fra alle deres uretfærdigheder og anråbte Herren.
16 Og så stærke og vidunderlige var Lachoneus's ord og profetier, at der faldt frygt over hele folket; og de anstrengte sig af alle kræfter for at gøre efter Lachoneus's ord.
17 Og Lachoneus udnævnte anførere for alle nephiternes hære til at tage kommandoen over dem, når røverne drog imod dem ude fra ørkenen.
18 Og den øverste af alle anførere eller feltherren for alle nephiternes hære blev udnævnt, og hans navn var Gidgiddoni.
19 Nu var det skik og brug blandt alle nephiterne (undtagen når de var ugudelige) at udnævne en mand til øverstkommanderende, som havde åbenbarelsens og profetiens ånd; derfor var denne Gidgiddoni en stor profet blandt dem, og lige så var overdommeren.
20 Og folket sagde til Gidgiddoni: Bed til Herren og lad os drage op i bjergene og ud i ørkenen, så vi kan falde over røverne og udrydde dem på deres egne områder.
21 Men Gidgiddoni sagde til dem: Herren forbyde det; thi dersom vi gik imod dem, ville Herren overgive os i deres hænder; men vi vil gøre os klar midt i vort land, og vi vil samle alle vore tropper, og vi vil ikke gå imod dem, men vi vil vente, til de kommer mod os; og så vist som Herren lever, vil han, dersom vi gør dette, overgive dem i vore hænder.
22 Og det skete i det syttende år, henimod slutningen af året, at Lachoneus's bekendtgørelse var gået ud over hele landet, og folket havde taget deres heste, vogne, flokke og alle deres hjorde, deres korn og alt deres gods, og de drog af sted i tusindvis og i titusindvis, indtil de alle havde nået det sted, hvor det var blevet bestemt, at de skulle samles for at forsvare sig mod deres fjender.
23 Og landet, som var blevet bestemt, var Zarahemlas land og Overflødighedens land, ja til grænsen mellem Overflødighedens land og Ødelæggelsens land.
24 Og der var mange tusinde mennesker, som kaldtes nephiter, der samledes i dette land. Og Lachoneus lod dem samle sig i landet mod syd på grund af den store forbandelse, som hvilede over det nordlige land.
25 Og de befæstede sig mod deres fjender, og de boede i eet land og i een stor skare, og de frygtede så meget for det, som Lachoneus havde talt, at de omvendte sig fra alle deres synder; og de opsendte deres bønner til Herren, deres Gud, at han ville befri dem, når deres fjender rykkede frem til kamp mod dem.
26 Og de var meget bedrøvede for deres fjenders skyld. Og Gidgiddoni lod dem lave alle slags krigsvåben og forstærkede dem med rustninger og med skjolde efter hans anvisning.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3