Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Tredie Nephi
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 1
Nephi, Helamans søn, drager bort --- Der gives tegn på Frelserens fødsel --- Modsatte indflydelser gør sig gældende --- Gadiantons bande atter på spil.
1 DET en og halvfemsindstyvende år var nu forløbet, og det var seks hundrede år, siden Lehi forlod Jerusalem og det var i det år, da Lachoneus var overdommer og regent over landet.
2 Og Nephi, Helamans søn, var draget ud af Zarahemlas land og havde overdraget sin søn Nephi, som var hans ældste søn, messingpladerne og alle de andre optegnelser, som var blevet bevaret og alle de ting, der havde været holdt hellige, siden Lehi forlod Jerusalem.
3 Så drog han ud af landet, men hvor han drog hen, er der ingen, der ved; og hans søn Nephi førte optegnelserne i hans sted, ja dette folks historie.
4 Og i begyndelsen af det to og halvfemsindstyvende år begyndte profeternes forudsigelser at gå endnu mere i opfyldelse; thi der begyndte at ske større tegn og blive udført større mirakler blandt folket.
5 Men der fandtes nogle, som begyndte at sige, at tiden var forbi for opfyldelsen af de ord, som lamaniten Samuel havde talt.
6 Og de begyndte at gøre sig lystige over deres brødre, idet de sagde: Se, tiden er gået, og Samuels ord er ikke blevet opfyldt; derfor har jeres glæde over og jeres tro på dette været til ingen nytte.
7 Og det skete, at de voldte stort røre overalt i hele landet; og folket, som troede, begyndte at blive meget bedrøvet ved tanken om, at det, som var talt, muligvis ikke ville ske.
8 Men de ventede trofast på den dag og den nat og dag, der skulle være som een dag, som om der ingen nat var, så de kunne vide, at de ikke havde troet forgæves.
9 Og de ikke-troende bestemte en dag, på hvilken alle de, som troede på disse overleveringer, skulle slås ihjel, dersom ikke det tegn, der blev givet af profeten Samuel, skulle vise sig.
10 Da nu Nephi, Nephis søn, så denne folkets ugudelighed, blev hans hjerte meget bedrøvet.
11 Og han gik ud og knælede ned på jorden og anråbte sin Gud stærkt på sit folks vegne, ja, for dem, som skulle udryddes på grund af deres tro på deres fædres overleveringer.
12 Og han anråbte Herren inderligt den ganske dag, og se, Herrens røst kom til ham og sagde:
13 Løft hovedet højt og vær ved godt mod, thi se, tiden er forhånden, og i denne nat skal tegnet gives, og i morgen kommer jeg til verden for at vise verden, at jeg vil opfylde alt det, som jeg har ladet tale ved mine hellige profeters mund.
14 Se, jeg kommer til mine egne for at opfylde alt, hvad jeg har forkyndt for menneskenes børn fra verdens begyndelse og for at gøre både Faderens og Sønnens vilje, Faderens på grund af mig og Sønnens gennem mit kød. Og se, tiden er forhånden, og i denne nat vil tegnet blive givet.
15 Og det skete, at de ord, der kom til Nephi, blev opfyldt, ligesom de var blevet sagt; thi se, ved solnedgang blev der intet mørke, og folket blev forbavset, fordi der ikke kom noget mørke, da natten faldt på.
16 Og der var mange, der ikke havde troet profeternes ord, som faldt til jorden og blev liggende, som om de var døde; thi de vidste, at den store ødelæggelsesplan, som de havde lagt for dem, som troede på profeternes ord, var blevet tilintetgjort; thi tegnet, som var blevet givet, opfyldtes allerede.
17 Og de begyndte at fatte, at Guds Søn snart måtte komme; ja, kort sagt, hele folket i det ganske land, fra vest til øst, både i landet mod nord og i landet mod syd, blev så forbavset, at de faldt om på jorden.
18 Thi de vidst, at profeterne havde vidnet om disse ting i mange år, og at tegnet, som var givet, allerede var forhånden; og de begyndte at frygte på grund af deres ugudelighed og vantro.
19 Og der blev ikke noget mørke den hele nat, men det var så lyst, som om det var midt på dagen. Og solen stod igen op efter dens rette bestemmelse; og de vidste, at det var den dag, da Herren skulle fødes på grund af det tegn, som var blevet givet.
20 Og det var sket i overensstemmelse med profeternes ord, ja, alt til den mindste enkelthed.
21 Og en ny stjerne viste sig også i overensstemmelse med ordet.
22 Og fra da af begyndte Satan at udsprede løgne blandt folket for at forhærde deres hjerter til ikke at tro på disse tegn og undere, som de havde set; men til trods for disse løgne og vildførelser, troede størstedelen af folket dog og blev omvendt til Herren.
23 Og Nephi og mange andre gik ud blandt folket og døbte til omvendelse, hvorved der erholdtes stor syndsforladelse. Og således begyndte folket atter at få fred i landet.
24 Og der fandtes ingen uenighed, kun nogle få begyndte at prædike, idet de forsøgte at bevise fra skriften, at det ikke mere var nødvendigt at holde Moseloven. Men heri tog de fejl, thi de havde ikke forstået skriften.
25 Men de blev snart omvendt og overbevist om deres vildfarelse; thi det blev dem kundgjort, at loven endnu ikke var fuldkommet, og at den skulle fuldkommes til mindste enkelthed; ja, ordet kom til dem, at den skulle fuldkommes; ja, at ikke eet punkt eller en tøddel skulle bortfalde, førend det altsammen skulle fuldkommes; derfor blev de samme år belært om deres vildfarelse, og de bekendte deres fejl.
26 Og således forløb det to og halvfemsindstyvende år, og det bragte gode efterretninger til folket gennem de tegn, der skete ifølge alle de hellige profeters ord.
27 Og det tre og halvfemsindstyvende år forløb ligeledes i fred, når man undtager Gadiantonrøverne, som boede i bjergene og forulempede landet; thi så stærke var deres befæstede og hemmelige steder, at folket ikke kunne få bugt med dem; derfor begik de mange mord og dræbte mange blandt folket.
28 Og i det fire og halvfemsindstyvende år begyndte de at formere sig meget, fordi mange, der havde skilt sig ud fra nephiterne, flygtede til dem, hvad der voldte stor sorg blandt de nephiter, der blev tilbage i landet.
29 Og lamaniterne havde også grund til virkelig sorg; thi de havde mange børn, som voksede op og blev ældre, så de blev selvrådige, og de blev ved løgne og smiger forledt af nogle zoramiter til at slutte sig til disse Gadiantonrøvere.
30 Og således hjemsøgtes lamaniterne også og begyndte at få mindre tro og blive mindre retfærdige på grund af den opvoksende slægts ugudelighed.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3