Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Helamans Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 16
Nogle af nephiterne slutter sig til Kristi kirke --- Størstedelen forkaster Samuels vidnesbyrd --- De forsøger at gribe og binde ham --- Han undslipper og vender tilbage til sit eget land --- Nephis yderligere embedsgerning --- Tvivl og skepsis breder sig.
1 OG MANGE hørte lamaniten Samuels ord, som han talte fra bymuren. Og alle, der troede på hans ord, gik hen og opsøgte Nephi; og da de havde fundet ham, bekendte de deres synder for ham og nægtede dem ikke og begærede at blive døbt til Herren.
2 Men alle, der ikke troede på Samuels ord, var vrede på ham; og de kastede sten efter ham på muren, og mange skød med pile efter ham, medens han stod på muren; men Herrens ånd hvilede over ham, så de ikke kunne ramme ham med deres sten og heller ikke med deres pile.
3 Og da de nu så, at de ikke kunne ramme ham, var der mange flere, som troede på hans ord og gik hen til Nephi for at blive døbt.
4 For se, Nephi døbte og profeterede, prædikede og råbte omvendelse til folket, og han viste tegn og undere og udførte mirakler blandt folket, så de kunne forstå, at Kristus snart måtte komme.
5 Og han talte til dem om det, som snart skulle ske, så at de, når det skulle ske, kunne vide og erindre, at det var blevet dem forkyndt i forvejen i den hensigt, at de skulle fatte tro derpå; derfor gik de, som troede på Samuels ord, hen til ham for at blive døbt, for de kom angergivne og bekendte deres synder.
6 Men størstedelen af dem troede ikke på Samuels ord; da de derfor så, at de ikke kunne ramme ham med deres sten og pile, råbte de til deres høvedsmænd og sagde: Pågrib dette menneske og bind ham, for se, der bor en djævel i ham, og på grund af djævelens kraft, der er i ham, kan vi ikke ramme ham med vore sten og pile; pågrib ham derfor, bind ham og før ham bort.
7 Og da de gik hen for at lægge hånd på ham, sprang han ned fra muren og flygtede ud af deres land og ind i sit eget land og begyndte at prædike og profetere blandt sit eget folk.
8 Og man hørte aldrig mere noget til ham blandt nephiterne, og således var tilstanden blandt folket.
9 Og således endte det seks og firsindstyvende år af dommernes regering over Nephis folk.
10 Og således endte også det syv og firsindstyvende år af dommernes regering; størstedelen af folket forblev stolte og ugudelige, men de andre vandrede endnu mere oprigtigt for Gud.
11 Og disse tilstande herskede også i det otte og firsindstyvende år af dommernes regering.
12 Og der var kun få forandringer i folkets stilling i det ni og firsindstyvende år af dommernes regering med undtagelse af, at de begyndte at blive endnu mere forstokkede i deres ugudelighed og gjorde mere og mere det, som stred mod Guds bud.
13 Men i det halvfemsindstyvende år af dommernes regering blev der givet folket store tegn og undere, og profeternes ord begyndte at gå i opfyldelse.
14 Og engle viste sig for mennesker, kloge mennesker, og forkyndte dem godt budskab om stor glæde; og således begyndte skrifterne i dette år at gå i opfyldelse.
15 Men alligevel begyndte folk at forhærde deres hjerter med undtagelse af den del både af nephiterne og lamaniterne, som havde størst tro, og de begyndte at forlade sig på deres egen styrke og egen visdom og at sige:
16 Måske har de gættet noget rigtigt blandt så mange ting, men se, vi ved, at alle disse store og vidunderlige gerninger, som der er blevet talt om, ikke kan ske.
17 Og de begyndte at strides og trættes indbyrdes, idet de sagde:
18 Det er ikke fornuftigt, at der skal komme et sådant væsen som en Kristus; og om så var, og om han er Guds Søn, himlens og jordens Fader, som det er blevet sagt, hvorfor vil han da ikke vise sig for os i dette land lige som for dem i Jerusalems land?
19 Ja, hvorfor vil han ikke vise sig i dette land lige så vel som i Jerusalems land?
20 Men se, vi ved, at det er ugudelige overleveringer, som er nedarvet fra vore forfædre for at få os til at tro på noget stort og vidunderligt, der skulle ske, men ikke blandt os, men i et land, der er langt borte, et land, som vi ikke kender; derfor kan de holde os i uvidenhed, for vi kan ikke se med egne øjne, at det er sandt.
21 Og de vil med den ondes listige og hemmelighedsfulde anslag udføre en eller anden stor og hemmelighedsfuld gerning, som vi ikke kan forstå, hvad der vil holde os nede til at være deres ords tjenere og på samme måde deres tjenere; for vi stoler på, at de lærer os ordet, og således vil de holde os i uvidenhed, dersom vi vil underkaste os dem i alle vort livs dage.
22 Og mange flere dårlige og forfængelige ting bildte folket sig ind i hjertet; og de blev meget foruroliget, for Satan tilskyndede dem til stadig at gøre ondt; ja, han gik omkring og udspredte rygter og fremkaldte splid overalt i hele landet for at kunne gøre menneskene hårde mod det, som var godt, og mod det, der skulle ske.
23 Og til trods for de tegn og undere, som skete blandt Herrens folk og de mange mirakler, de udførte, fik Satan dog stor magt over folket i hele landet.
24 Og således endte det halvfemsindstyvende år af dommernes regering over Nephis folk.
25 Og således endte Helamans bog efter Helaman og hans sønners optegnelser.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3