Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Helamans Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 4
Lamaniterne falder igen ind i Zarahemlas land --- Byen erobres --- Nephiterne drives ind i Overflødighedens land --- Moronihah befæster vejen --- Svækket gennem ugudelighed sejrer nephiterne ikke.
1 OG I det fire og halvtredsindstyvende år fandt der et stort frefald sted i kirken; og der var også strid blandt folket, så der blev stor blodsudgydelse.
2 Og den oprørske del af folket blev slået og drevet ud af landet, og de gik til lamaniternes konge.
3 Og de bestræbte sig på at ægge lamaniterne til krig mod nephiterne; men se, lamaniterne var overordentlig bange, så bange, at de ikke ville lytte til disse frafaldnes ord.
4 Men i det seks og halvtredsindstyvende år af dommernes regering gik nogle frafaldne fra nephiterne over ti lamaniterne; og det lykkedes dem sammen med disse andre at ægge dem til vrede mod nephiterne; og de beredte sig til krig hele dette år.
5 Og i det syv og halvtredsindstyvende år kom de ned for at kæmpe mod nephiterne, og de påbegyndte dødens værk, så at det i det otte og halvtredsindstyvende år af dommernes regering lykkedes dem at sætte sig i besiddelse af Zarahemlas land, ja, alle landene lige til det land, der lå i nærheden af Overflødighedens land.
6 Og nephiterne og Moronihahs hære blev drevet lige ind i Overflødighedens land.
7 Og dér lavede de befæstninger mod lamaniterne fra det vestlige til det østlige hav; og det var en dagsrejse for en nephit på den linie, som de havde befæstet, og hvor de havde opstillet deres hære for at forsvare det nordlige land.
8 Og således havde disse frafaldne fra nephiterne ved hjælp af en talrig hær, bestående af lamaniter, indtaget alle nephiternes besiddelser i landet mod syd. Og alt dette blev gjort i det otte og halvtredsindstyvende og det ni og halvtredsindstyvende år af dommernes regering.
9 Og i det tresindstyvende år af dommernes regering lykkedes det Moronihah at generobre mange dele af landet med sine tropper; ja, de indtog igen mange byer, der var faldet i lamaniternes hænder.
10 Og i det en og tresindstyvende år af dommernes regering lykkedes det dem at tage halvdelen af alle deres besiddelser tilbage.
11 Dette store tab for nephiterne og det store mandefald blandt dem ville ikke være sket, hvis det ikke havde været for den ugudelighed og vederstyggelighed, der herskede mellem dem, ja, endog mellem dem, der bekendte sig til Guds kirke.
12 Og det var på grund af hjertets stolthed og deres store rigdomme, ja, det var fordi de undertrykte de fattige, nægtede at give de sultne mad og de nøgne klæder, slog deres ydmyge brødre på kinden, bespottede det hellige, fornægtede profetiens og åbenbaringens ånd, myrdede, plyndrede, løj, stjal, bedrev hor, fremkaldte store stridigheder og rømti til lamaniterne i Nephis land.
13 Og på grund af denne deres store ugudelighed, og fordi de roste sig af egen kraft, blev de overladt til deres egen styrke; derfor gik det dem ikke vel, men de blev plaget, slået og fordrevet af lamaniterne, indtil de næsten havde mistet alle deres lande.
14 Men se, Moronihah prædikede meget for folket på grund af deres uretfærdighed, og Nephi og Lehi, Helamans sønner, prædikede ligeledes meget for folket og profeterede mange ting for dem angående deres ugudelighed, og hvad der ville ske med dem, dersom de ikke omvendte sig fra deres synder.
15 Og de omvendte sig, og når de omvendte sig, gik det dem godt.
16 For da Moronihah så, at de omvendte sig, vovede han at føre dem fra sted til sted og fra by til by, indtil de havde taget halvdelen af deres ejendomme og halvdelen af alle deres lande tilbage.
17 Og således endte det en og tresindstyvende år af dommernes regering.
18 Og i det to og tresindstyvende år af dommernes regering kunne Moronihah ikke tage flere besidedelser tilbage fra lamaniterne.
19 Derfor opgav de deres plan om at komme i besiddelse af resten af deres lande; for så talrige var amaniterne, at det var umuligt for nephiterne at få mere magt over dem; derfor anvendte Moronihah alle sine tropper til at forsvare de dele af landet, som han havde indtaget.
20 Og på grund af lamaniternes store antal frygtede nephiterne meget, at de skulle blive overvundet og undertrykt samt dræbt og udryddet.
21 Ja, de begyndte at erindre Almas profetier og ligeledes Mosiahs ord; og de indså, at de havde været et hårdnakket folk, og at de havde ringeagtet Guds bud;
22 og at de havde forandret Mosiahs lov og trådt den under fode eller det, som Herren befalede ham at give folket; og de så, at deres lov var blevet forvansket, og at de var blevet til et ugudeligt folk, så at de var lige så ugudelige som lamaniterne.
23 Og som følge af deres uretfærdighed begyndte kirken at svækkes; og de begyndte at miste troen på profetiens og åbenbarelsens ånd, og Guds straffedomme truede dem.
24 Og de så, at de var blevet svage ligesom deres brødre, lamaniterne, og at Herrens ånd ikke mere beskyttede dem; ja, den havde forladt dem, for Herrens ånd dvæler ikke i vanhellige templer.
25 Derfor holdt Herren op med at bevare dem ved sin vidunderlige og uforlignelige kraft, for de var hensunket i en tilstand af vantro og forfærdelig ugudelighed; og de så, at lamaniterne var meget talrigere end de, og dersom de ikke holdt sig til Herren, deres Gud, ville de uundgåeligt omkomme.
26 For se, de så, at lamaniternes styrke var lige så stor som deres styrke, ja, mand for mand. Og således var de faldet i store overtrædelser; ja, i løbet af ganske få år var de blevet svage på grund af overtrædelser.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3