Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Helamans Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 3
Flere vandringer mod nord --- Et land med store vande --- Bygninger af cement --- Der er blevet ført mange optegnelser --- Helamans søn, Nephi, efter følger ham.
1 OG I det tre og fyrretyvende år af dommernes regering var der ingen uenighed blandt Nephis folk med undtagelse af lidt stolthed i kirken; dette forårsagede nogle små uenigheder blandt folket, hvilke dog bilagdes i slutningen af det tre og fyrretyvende år.
2 Og i det fire og fyrretyvende år var der ingen uenighed blandt folket; og der var heller ikke megen uenighed i det fem og fyrretyvende år.
3 Men i det seks og fyrretyvende år var der megen kiv og mange uenigheder, hvorunder der var mange, der rejste bort fra Zarahemlas land og drog til landet mod nord for at tage det i besiddelse.
4 Og de vandrede meget langt bort, indtil de kom til store vandløb og mange floder.
5 Og de spredtes ud over alle dele af landet til de egne, som ikke var ødelagt og blottet for skov af de mange indbyggere, som før havde besiddet landet.
6 Men ingen del af landet var øde uden på skov; men på grund af den store ødelæggelse, der var blevet forvoldt af det folk, som tidligere havde beboet landet, kaldtes det øde.
7 Og eftersom der var mangel på skov i landet, blev folket, som rejste dertil, meget dygtige til at arbejde med cement; derfor byggede de deres huse af cement og boede i dem.
8 Og de formerede sig og udvandrede fra det sydlige land til det nordlige; ja, de bredte sig så meget, at de begyndte at dække hele landet fra havet i syd til havet i nord og fra havet mod vest til havet i øst.
9 Folket, som var i det nordlige land, boede i telte og i huse af cement; og de lod alle slags træer, der spirede frem af jorden, vokse op, så at de med tiden kunne få tømmer til at bygge deres huse, ja, deres byer og deres templer, deres synagoger, deres helligdomme og alle deres bygninger.
10 Og da tømmer kun fandtes i ringe mængde i det nordlige land, sendte de meget med skibe.
11 Således blev folket i det nordlige land sat i stand til at bygge mange byer, både af træ og af cement.
12 Og mange af Ammons folk, der var lamaniter af fødsel, tog også til dette land.
13 Og mange af dette folk førte optegnelser over dette folks handlinger, og disse optegnelser var omstændelige og udvørlige.
14 Men se, der kan ikke engang være en hundrededel i dette værk af dette folks handlinger, ja, beretningen om lamaniterne og om nephiterne og om deres krige, splid, uenighed, deres forkyndelse, profetier, deres skibsfart og skibsbyggeri, deres opførelse af templer og synagoger og heligdomme, deres retfærdighed, deres ugudelighed, deres mord, røverier, plyndringer og allehånde vederstyggeligheder og horerier.
15 Men der er mange bøger og mange optegnelser af alle slags, og de er hovedsagelig skrevet af nephiterne.
16 Og de er blevet overleveret fra slægt til slægt af nephiterne, indtil disse er faldet i overtrædelse og er blevet myrdet og plyndret, forjaget og fordrevet, slået og spredt over jorden og har blandet sig med lamaniterne, indtil de ikke længer kaldtes nephiter, men blev ugudelige, vilde og grumme, ja, blev selv lamaniter.
17 Og nu vender jeg igen tilbage til min beretning. Hvad jeg har omtalt er sket, efter at der har fundet stridigheder, uroligheder, krige og uenigheder sted blandt Nephis folk.
18 Og det seks og fyrretyvende år af dommernes regering endte.
19 Og der var stadig stor splid i landet i det syv og fyrretyvende år og ligeledes i det otte og fyrretyvende år.
20 Ikke desmindre beklædte Helaman dommerembedet med oprigtighed og retfærdighed; ja, han holdt Guds forordninger, bud og befalinger, og han gjorde bestandig det, som var ret i Guds øjne; og han vandrede i sin faders spor, så at det gik ham godt i landet.
21 Og han havde to sønner; den ældste kaldte han Nephi og den yngste Lehi. Og de voksede op for Herren.
22 Og efterhånden begyndte krigene og stridighederne at høre op blandt det nephitiske folk mod slutningen af det otte og fyrretyvende år af dommernes regering over Nephis folk.
23 Og i det ni og fyrretyvende år af dommernes regering herskede der vedvarende fred i landet med undtagelse af de hemmelige foreninger, som røveren Gadianton havde oprettet i de mere befolkede dele af landet, og som på daværende tidspunkt ikke kendtes af dem, der stod i spidsen for regeringen; derfor blev de ikke udryddet af landet.
24 Og i samme år havde kirken stor fremgang, så at tusinder sluttede sig til den og blev døbt til omvendelse.
25 Og så stor var kirkens fremgang, og så mange velsignelser blev udgydt over folket, at endog højpræsterne og lærerne selv var meget forbavsede.
26 Og Herrens værk gjorde fremgang, og der døbtes og tillagdes Guds kirke mange sjæle, ja, titusinder.
27 Således ser vi, at Herren er barmhjertig mod alle dem, som med oprigtigt hjerte påkalder hans hellige navn.
28 Ja, således ser vi, at himlens port er åben for alle, ja, for alle dem, der vil tro på Jesu Kristi navn, som er Guds søn.
29 Ja, vi ser, at den er åben for enhver, som vil modtage Guds ord, som er levende og kraftigt og vil tilintetgøre alle djævelens snarer, bedragerier og rænker samt lede Kristi efterfølgere på den lige og snævre vej over den evige elendigheds svælg, som er beredt for at opsluge de ugudelige ---
30 og føre deres sjæle, ja, deres udødelige sjæle til et sted ved Guds højre hånd i himmeriges rige, hvor de skal sidde sammen med Abraham, Isak og Jakob samt med alle vore hellige fædre for ikke mere at gå ud derfra.
31 Og i det år var der bestandig glæde i Zarahemlas land og i alle egnene rundt omkring, ja, i alt det land, som var beboet af nephiterne.
32 Og der herskede fred og stor glæde i resten af det ni og fyrretyvende år; og der var ligeledes vedvarende fred og stor glæde i det halvtredsindstyvende år af dommernes regering.
33 Og i det en og halvtredsindstyvende år af dommernes regering var der ligeledes fred med undtagelse af den stolthed, som begyndte at krybe ind i kirken --- ikke i Guds kirke, men i disse menneskers hjerter, som foregav at tilhøre Guds kirke.
34 Og de blev opblæst i stolthed, så at de endog forfulgte mange af deres brødre. Og det var et stort onde, hvad der forårsagede, at den mere ydmyge del af befolkningen måtte lide svære forfølgelser og gennemgå mange trængsler.
35 Ikke desmindre fastede og bad de ofte og blev stærkere og stærkere i deres ydmyghed, så at sjælen opfyldtes af glæde og trøst, ja, så at deres hjerter blev renset og helliggjort, hvilken helliggørelse kom på grund af deres hjerters hengivenhed for Gud.
36 Og det to og halvtredsindstyvende år endte også i fred med undtagelse af den store stolthed, der var kommet ind i folkets hjerte på grund af deres store rigdomme og deres fremgang i landet; og den blev større og større fra dag til dag.
37 Og i det tre og halvtredsindstyvende år af dommernes regering døde Helaman, og hans ældste søn Nephi begyndte at regere i hans sted. Og han beklædte dommerembedet med retfærdighed og oprigtighed, ja, han holdt Guds bud og vandrede i sin faders spor.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3