Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 61
Pahorans patriotiske svar --- Han undskylder sig og frimændene --- Den nephitiske stat vakler --- Statholderen påkalder militær hjælp mod oprørerne.
1 SE, IKKE længe efter at Moroni havde sendt sit brev til Pahoran, den øverste statholder, modtog han et brev fra ham igen. Og det er de ord, han modtog:
2 Jeg, Pahoran, som er den øverste statholder over dette land, sender disse ord til Moroni, den øverste anfører for hæren. Se, jeg siger dig, Moroni, at jeg ikke glæder mig over dine store lidelser; nej, det bedrøver min sjæl.
3 men se, der findes dem, der glæder sig over dine lidelser, ja, så meget, at de har gjort oprør mod mig og ligeledes mod dem af mit folk, der er frimænd; ja, og de, der har gjort opstand, er meget talrige.
4 Og det er dem, som har søgt at fratage mig dommersædet, som har været årsag til denne store ugudelighed; thi de har brugt megen smiger, og de har bortledt mange menneskers hjerter, hvad der vil blive årsag til stor lidelse blandt os; de har tilbageholdt vore levnedsmidler og har skræmt vore frimænd, så at de ikke er kommet til dig.
5 Og se, de har fordrevet mig, og jeg er flygtet til Gideons land med så mange mænd, som jeg på nogen mulig måde kunne samle om mig.
6 Og se, jeg har udstedt en bekendtgørelse i denne del af landet; og folket flokkes daglig om os og bevæbner sig for at forsvare deres land og frihed samt for at hævne vore forurettelser.
7 Og der er kommet så mange til os, at de, der har gjort oprør mod os, er kommet i forlegenhed, ja, i den grad, at de frygter for os og ikke tør drage ud til kamp mod os.
8 De er kommet i besiddelse af landet eller byen Zarahemla; de har udnævnt en konge over sig, og han har skrevet et brev til lamaniternes konge, hvori han har indgået forbund med ham og har lovet at forsvare byen Zarahemla, hvilket forsvar han tror vil sætte lamaniterne i stand til at overvinde resten af landet; han skal udråbes til konge over dette folk, når de bliver overvundet af lamaniterne.
9 Og nu har du bebrejdet mig i dit brev, men det gør ikke noget; jeg er ikke vred, men glæder mig over dit hjertes højmodighed. Jeg, Pahoran, søger ikke efter magt, kun efter at beholde mit dommersæde, så at jeg må kunne bevare mit folks rettigheder og frihed. Min sjæl står fast i den frihed, hvormed Gud har frigjort os.
10 Og se, vi vil modarbejde ugudelighed, selv om det vil koste blod. Vi vil ikke udgyde lamaniternes blod, dersom de ville forblive i deres eget land.
11 Vi ville ikke udgyde vore brødres blod, dersom de ikke gjorde oprør og greb til våben mod os.
12 Vi ville underkaste os trældomsåget, dersom Guds retfærdighed fordrede det, eller om han skulle befale os at gøre det.
13 Men se, han befaler os ikke, at vi skal underkaste os vore fjender, men at vi skal sætte vor lid til ham, og han vil befri os.
14 Lad os derfor, min elskede broder Moroni, modstå det onde; og lad os med våben i hånd gøre modstand imod et hvilket som helst onde, vi ikke kan bekæmpe med ordet såsom oprør og uenigheder, så at vi kan bevare friheden og glæde os over vor kirkes store velsignelser og over vor Forløsers og vor Guds sag.
15 Kom derfor hurtigt til mig med nogle få af dine mænd og efterlad resten under Lehi og Teancum; giv dem bemyndigelse til at lede krigen i den del af landet i overensstemmelse med Guds ånd, der også er frihedens ånd, der er i dem.
16 Jeg har sendt forråd til dem, så at de ikke skal omkomme, førend du kan komme til mig.
17 Saml så mange stridskræfter du kan på vejen hertil, og vi vil hutigt gå mod disse oprørere med styrke fra Gud i overensstemmelse med den tro, som vi ejer.
18 Og vi vil besætte byen Zarahemla, så at vi kan få flere fødemidler at sende Lehi og Teancum; ja, vi vil gå imod dem i Herrens styrke og gøre ende på denne store ugudelighed.
19 Moroni, jeg glæder mig over at modtage dit brev, thi jeg var bekymret for, hvad vi skulle gøre, og om det var rigtigt af os at gå mod vore brødre.
20 Men du har sagt, at medmindre de omvender sig, har Herren befalet dig at gå imod dem.
21 Se til, at du styrker Lehi og Teancum i Herren; sig til dem, at de ikke skal frygte, thi Gud vil befri dem og ligeledes alle dem, der står fast i den frihed, hvormed Gud har frigjort dem. Og nu slutter jeg mit brev til min elskede broder Moroni.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3