Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 60
Moronis andet brev til Pahoran --- Beklager sig over førsømmelser --- Kræver øjeblikkelig hjælp og truer med gengældelse.
1 OG HAN skrev atter til landets statholder, som var Pahoran, og det er de ord, han skrev: Se, jeg skriver mit brev til Pahoran, landets overdommer og statholder i byen Zarahemla og ligeledes til alle dem, der af folket er blevet valgt til at regere og forvalte denne krigs anliggender.
2 Thi se, jeg har nogle bebrejdelser at fremføre mod jer. I ved selv, at I er blevet beskikket til at indsamle mænd og bevæbne dem med sværd og med sabler og med krigsvåben af enhver art og sende dem mod lamaniterne i hvilken som helst del af vort land, hvor de skulle bryde ind.
3 Og nu siger jeg jer, at jeg selv samt mine mænd og ligeledes Helaman og hans mænd har udstået meget store lidelser, ja, sult og tørst og møje og alle slags trængsler.
4 Dersom det nu var alt, hvad vi havde lidt, ville vi ikke knurre eller klage.
5 Men der har været stor blodsudgydelse blandt vort folk; ja, tusinder er faldet for sværdet, medens det kunne have været anderledes, dersom I havde sendt vore hære tilstrækkelige forstærkninger. Ja, jeres forsømmelse mod os har været meget stor.
6 Og nu ønsker vi at vide årsagen til denne overmåde store forsømmelse; ja, vi ønsker at vide årsagen til jeres ligegyldighed.
7 Kan I forsvare at sidde på jeres trone i tankeløs sløvhed, medens jeres fjender spreder død omkring jer, ja, medens de myrder tusinder af jeres brødre?
8 Ja, netop dem, som har stolet på jeres beskyttelse, og som har bragt jer i en stilling, så I kunne have hjulpet dem; ja, I kunne have sendt dem tropper til forstærkning og have reddet tusinder af dem for at falde for sværdet.
9 Men det er ikke alt. I har nægtet dem proviant, så at mange har stridt og blødt til døde på grund af deres store attrå for dette folks velfærd; og de gjorde dette, medens de var nær ved at omkomme af sult på grund af jeres meget store forsømmelser mod dem.
10 Og nu, mine elskede brødre, thi I burde være elskede; og I burde have været mere virksomme for dette folks velfærd og frihed; men I har forsømt dem så meget, at tusinders blod skal komme over jeres hoveder til hævn, ja, Gud kender alle deres råb og lidelser.
11 Tror I, at I kan sidde på jeres trone og intet gøre, og at Gud ved sin overordentlige godhed dog ville befri jer? Dersom I har haft en sådan tro, så har den været forgæves.
12 Tror I, at det er for deres ugudeligheds skyld, at så mange af jeres brødre er blevet dræbt? Jeg siger jer, at dersom I har troet det, da har I taget fejl; thi jeg siger jer, at mange er faldet for sværdet, og det bliver jer til fordømmelse.
13 Thi Herren tilsteder, at de retfærdige bliver slået ihjel, så at hans retfærdige dom og straf kan komme over de ugudelige; men derfor behøver I ikke at tro, at de retfærdige er fortabt, fordi de er faldet; men se, de indgår til Herren, deres Guds hvile.
14 Og nu siger jeg jer, at jeg frygter meget, at Guds retfærdige dom vil komme over dette folk på grund af deres store efterladenhed, ja, vor regerings efterladenhed og deres meget store forsømmelse mod deres brødre, ja, mod dem, som er blevet dræbt.
15 Thi dersom det ikke var for den ugudeligheds skyld, som først begyndte hos vore øverste, kunne vi have modstået vore fjender, og de kunne ikke have fået magt over os.
16 Og havde det ikke været for den krig, som brød ud mellem os selv, ja, havde det ikke været for disse kongetilhængere, som forårsagede så stor blodsudgydelse blandt os; ja, dersom vi på den tid, da vi stred indbyrdes, havde forenet vor styrke, som vi havde gjort indtil da; og havde det ikke været for den trang efter magt og myndighed over os, som disse kongetilhængere havde; og havde de været tro mod vor friheds sag og i forening med os gået mod vore fjender i stedet for at gribe til våben mod os, hvad der var årsag til så megen blodsudgydelse blandt os; ja, dersom vi havde gået frem mod dem i Herrens styrke, da ville vi have splittet vore fjender, thi det ville være sket til hans ords fuldbyrdelse.
17 Men se, nu kommer lamaniterne over os, og de myrder vore folk med sværdet, ja, vore kvinder og børn; de indtager vore lande og bortfører vort folk i fangenskab og forvolder dem alle slags lidelser, og det sker på grund af deres store ugudelighed, som søger efter magt og myndighed, ja, netop disse kongetilhængere.
18 Men hvorfor skulle jeg sige meget angående denne sag? Thi vi ved jo ikke, om I ikke selv tragter efter myndighed, og vi vek ikke, om I måske også selv er forrædere mod jeres land.
19 Eller er det fordi I er i hjertet af vort land og i sikkerhed, at I har forsømt os og ikke sendt proviant til os og mænd til at forstærke vore hære?
20 Har I glemt Herren, jeres Guds befalinger? Ja, har I glemt vore forfædres fangenskab? Og har I glemt de mange gange, vi er blevet udrfriet af vore fjenders hænder?
21 Eller tror I, at Herren endnu vil befri os, medens vi sidder på vor trone og ikke gør brug af de midler, som Herren har skænket os?
22 Vil I blive ved med at se til, medens I er omgivet af tusinder, ja, titusinder af dem, som også ser til, medens der rundt omkring ved landets grænser er tusinder sårede og blødende, der falder for sværdet.
23 Tror I, at Gud vil betragte jer som værende uden skyld, medens I sidder stille og ser på disse ting? Jeg siger nej. Nu vil jeg have, at I skal huske, at Gud har sagt, at karret først skal renses på den indvendige side og siden på den udvendige side.
24 Og dersom I nu ikke angrer det, I har gjort og begynder at være virksomme med at sende os forråd og forstærkninger, og også til Helaman, så han kan forsvare de dele af landet, som han har taget, og at vi også må kunne genvinde resten af vore besiddelser i disse egne, da er det ikke tjenligt, at vi kæmper mere med lamaniterne, førend vi har renset det indvendige af vort kar, ja vor regerings store overhoved.
25 Og medmindre I opfylder min begæring og kommer frem og viser mig en sand frihedsånd og stræber efter at forstærke og styrke vore hære og give dem føde til deres underhold, se, da vil jeg efterlade en del af mine frimænd til at forsvare denne del af vort land, og jeg vil efterlade Guds styrke og velsignelse over dem, så at ingen anden magt kan indvirke på dem ---
26 og dette på grund af deres overordentlige tro og tålmodighed i trængsler.
27 Og jeg vil komme til jer; og dersom der findes nogen iblandt jer, som ønsker frihed, ja, om der kun er en gnist af frihedsånden tilbage, da vil jeg foranstalte oprør mellem jer, ja, indtil de, der tragter efter at tilrane sig magt og myndighed, bliver tilintetgjort.
28 Ja, jeg frygter ikke for jeres magt og myndighed, men det er min Gud, jeg frygter, og det er i overensstemmelse med hans befalinger, at jeg griber til våben for at forsvare mit lands sag, og det er på grund af jeres ugudelighed, at vi har lidt så stort tab.
29 Se, tiden er nu forhånden, da retfærdighedens sværd hænger over jer, medmindre I rører på jer for at forsvare jeres land og jeres små; ja, det skal falde på jer og hjemsøge jer til jeres fuldkomme ødelæggelse.
30 Jeg venter på hjælp fra jer, og dersom I ikke kommer os til undsætning, da kommer jeg til jer, ja, lige til Zarahemlas land og slår jer med sværdet, så at I ikke mere vil have magt til at hindre dette folk i at få fremgang for vor friheds sag.
31 Thi Herren vil ikke tåle, at I skal leve og blive stærke i ugudelighed til hans retfærdige folks fordærv.
32 Kan I tro, at Herren vil skåne jer og gå frem til dom mod lamaniterne, når det er deres fædres traditioner, som har forårsaget deres had; og det er blevet fordoblet af dem, der er gået ud fra os, medens jeres ondskab er en følge af jeres trang efter ære og denne verdens tomme ting?
33 I ved, at I overtræder Guds love, og I ved, at I træder dem under fode. Se, Herren siger til mig: Dersom de, hvem I har udnævnt til embedsmænd, ikke omvender sig fra synd og ugudelighed, skal I drage ud til strid mod dem.
34 Og på grund af den pagt, jeg har gjort, er jeg, Moroni, tvunget til at holde Guds befalinger; derfor ønsker jeg, at I skal holde fast ved Guds ord og sende mig og ligeledes Helaman levnedsmidler og mænd.
35 Og dersom I ikke vil gøre det, da kommer jeg snart til jer; thi Gud vil ikke tilstede, at vi omkommer af sult, men han vil give os af jeres proviant, ja, om det så skulle ske ved sværdet. Se nu til, at I fuldbyrder Guds ord.
36 Se, jeg er Moroni, jeres øverste anfører. Jeg søger ikke efter magt, men at omstyrte den. Jeg søger ikke efter verdens ære, men efter Guds ære og mit lands frihed og lykke. Og således slutter jeg mit brev.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3