Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 55
Moroni, opbragt over Ammorons falske påstande, nægter at udveksle fanger --- Strategi sikrer frigivelsen af fangne nephiter --- Byen Gid indtages uden blodsudgydelse.
1 OG EFTER at Moroni havde modtaget dette brev, blev han endnu mere vred, da han vidste, at Ammoron havde fuldkommen kundskab om sit bedrageri; ja, at Ammoron vidste, at det ikke var en retfærdig sag, der havde fået ham til at føre krig mod Nephis folk.
2 Og han sagde: Jeg vil ikke udveksle fanger med Ammoron, medmindre han vil afstå fra sin hensigt, ligesom jeg har foreslået i mit brev; thi jeg vil ikke give ham lov til at få mere magt, end han har.
3 Jeg kender det sted, hvor lamaniterne bevogter mine folk, som de har gjort til fanger; og eftersom Ammoron ikke vil efterkomme begæringen i mit brev, vil jeg give ham svar på tiltale; ja, jeg vil sprede død blandt dem, indtil de beder om fred.
4 Og da Moroni havde sagt disse ord, lod han foretage en undersøgelse blandt sine mænd for om muligt at finde en mand blandt dem, som var en efterkommer af Laman.
5 Og de fandt en, hvis navn var Laman, og han var en af den konges tjenere, som blev myrdet af Amalickiah.
6 Og Moroni lod Laman og et lidet antal af sine mænd gå hen til vagterne, som bevogtede nephiterne.
7 Nephiterne bevogtedes i byen Gid; derfor udvalgte Moroni Laman og lod et lille antal mænd gå med ham.
8 Og da det blev aften, gik Laman til vagterne over nephiterne, og de så ham komme og anråbte ham, men han sagde til dem: Frygt ikke. Jeg er lamanit. Vi er flygtet fra nephiterne, og de sover; og vi har taget deres vin med os.
9 Og da lamaniterne hørte disse ord, modtog de ham med glæde; og de sagde til ham: Giv os af vinen, så vi kan drikke; det glæder os, at I således har taget vin med jer, thi vi er udmattede.
10 Men Laman sagde til dem: Lad os gemme vinen, indtil vi går i kamp med nephiterne. Men denne tale gjorde dem endnu ivrigere efter at drikke af vinen.
11 Thi, sagde de, vi er udmattede; lad os derfor drikke af vinen, og vi vil snart få vor del af vinen, som vil give os kraft til at gå mod nephiterne.
12 Og Laman sagde til dem: I kan gøre, som I vil.
13 Og de drak rigeligt af vinen, og den smagte dem godt; derfor drak de mere af den, og den var stærk, thi den var særlig stærkt tilberedt.
14 Og de drak og blev lystige, og snart var de alle berusede.
15 Og da Laman og hans mænd så, at de alle var berusede. Og var faldet i dyb søvn, vendte de tilbage til Moroni og fortalte ham alt, hvad der var sket.
16 Og det var efter Moronis plan. Og Moroni, som havde sine mænd parat med krigsvåben, sendte dem til byen Gid, medens lamaniterne lå i dyb søvn og var berusede, og de kstede våben ind til fangerne, så at de alle blev bevæbnet.
17 ja, endog kvinderne og så mange af børnene, der kunne bruge et våben; og således havde Moroni bevæbnet alle disse fanger. Og alt dette blev gjort i største stilhed.
18 men om de havde vækket lamaniterne, da var disse berusede, og nephiterne kunne have dræbt dem.
19 Men det var ikke Moronis ønske. Han fandt ikke behag i mord og blodsudgydelse; men han fandt behag i at redde sit folk fra fordærvelse; og for ikke at handle uretfærdigt, ville han ikke overfalde lamaniterne og udrydde dem i deres berusede tilstand.
20 Men han havde opnået sit ønske; thi han havde bevæbnet de fangne nephiter, som befandt sig indenfor byens mure, og han gav dem magt til at sætte sig i besiddelse af de dele af byen, som var indenfor murene.
21 Og derpå lod han de mænd, som var med ham, rykke lidt tilbage fra dem og omringe lamaniternes hære.
22 Og dette blev gjort om natten, og da lamaniterne vågnede om morgenen, så de, at de var omringet af nephiterne udenfor, og at deres fanger var bevæbnet indenfor.
23 Og således så de, at nephiterne havde magt over dem; og under disse omstændigheder fandt de det ikke tilrådeligt at kæmpe med nephiterne; derfor affordrede deres øverste høvedsmænd dem deres krigsvåben, og de bragte dem frem og lagde dem for fødderne af nephiterne og bad om nåde.
24 Det var, hvad Moroni ønskede. Han gjorde dem til krigsfanger og besatte byen og frigjorde alle de fanger, som var nephiter; og de forenede sig med Moronis hær og blev en stor forstærkning for den.
25 Og han lod de lamaniter, som han havde taget til fange, begynde at arbejde på at forstærke fæstningsværkerne rundt omkring byen Gid.
26 Og da han havde befæstet byen Gid efter ønske, lod han sine fanger føre til byen Overflødigheden; og han bevogtede ligeledes denne by med en meget stor styrke.
27 Og til trods for al lamaniternes list beholdt og bevogtede de alle de fanger, de havde taget, og de beholdt ligeledes alt det land og alle de fordele, som de havde genvundet.
28 Og nephiterne begyndte atter at blive sejrrige og at få deres rettigheder og friheder tilbage.
29 Lamaniterne forsøgte mange gange at omringe dem om natten, men ved disse forsøg blev mange af dem taget til fange.
30 Og de forsøgte mange gange at give nephiterne vin, så de kunne ødelægge dem ved gift og drukkenskab.
31 Men nephiterne var ikke langsomme til at huske Herren, deres Gud, i disse nødens dage. De kunne ikke fanges i lamaniternes snarer, og de ville ikke nyde deres vin, medmindre de først havde givet nogle af de lamanitiske fanger deraf.
32 Og således var de forsigtige med, at der ikke skulle gives dem nogen gift; thi dersom deres vin kunne forgifte en lamanit, ville den også forgifte en nephit, og således prøvede de alle deres drikke.
33 Og nu blev det nødvendigt for Moroni at træffe forberedelser til at angribe byen Morianton; thi lamaniterne havde ved deres arbejde befæstet byen Morianton, så den var blevet en meget stærk fæstning.
34 Og de førte bestandig nye styrker dertil og ligeledes nye forråd af fødemidler.
35 Og således endte det ni og tyvende år af dommernes regering over Nephis folk.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3