Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 54
Ammoron stiller spørgsmål om udveksling af fanger --- Moroni går ind på denne opfordring på visse betingelser --- Den lamanitiske konges vrede svar.
1 I DOMMERNES ni og tyvende år sendte Ammoron bud til Moroni og spurgte, om han ville udveksle fanger.
2 Og Moroni blev meget glad over denne opfordring, thi han ønskede, at de fødemidler, der blev anvendt til de lamanitiske fangers ernæring og underhold, blev anvendt til hans eget folks forplejning; og han ønskede ligeledes at få sine egne folk til at forstærke hæren.
3 Men lamaniterne havde taget mange kvinder og børn; og der fandtes ikke en kvinde eller et barn blandt alle Moronis fanger, eller de fanger, som Moroni havde taget; derfor besluttede Moroni at bruge list for at få så mange af de fangne nephiter fra lamaniterne som muligt.
4 Derfor skrev han et brev og sendte det med Ammorons tjener, den samme som havde bragt et brev til Moroni. Og her er de ord, han skrev til Ammaron:
5 Ammoron, jeg skriver til dig angående denne krig, som du har påført mit folk, eller rettere som din broder har påført dem, og som du nu har besluttet at fortsætte efter hans død.
6 Jeg vil fortælle dig noget om Guds retfærdighed og den Almægtiges vredes sværd, som hænger over dig, medmindre du omvender dig og atter trækker dine tropper tilbage til jeres eget land, eller landet, som I besidder, og som er Nephis land.
7 Ja, jeg ville sige dig så meget, dersom du ville lytte dertil; og jeg ville fortælle dig noget om det grufulde helvede, der venter sådanne mordere, som du og din broder har været, dersom I ikke omvender jer og afstår fra jeres morderiske hensigter og vender tilbage med jeres tropper til jeres eget land.
8 Men eftersom I har forkastet disse ting og har stridt mod Herrens folk, så kan jeg også vente, at I vil gøre det igen.
9 Og vi er beredt til at modtage jer; ja, dersom I ikke afstår fra jeres hensigter, vil I nedkalde den Guds vrede over jer, som I har forkastet, ja, til jeres fuldstændige undergang.
10 Men så sandt som Herren lever, skal vore hære komme over jer, medmindre I drager bort, og I skal snart blive hjemsøgt af døden, thi vi vil beholde vore byer og vort land, og vi vil forsvare vor religion og vor Guds sag.
11 Men jeg formoder, at jeg forgæves taler til jer om disse ting, eller jeg antager, du er et helvedes barn; derfor vil jeg slutte mit brev med at fortælle dig, at jeg ikke vil udveksle fanger, uden på betingelse af, at du udleverer en mand, hustru og børn for en fange; hvis du vil det, vil jeg udveksle fanger, uden på betingelse af, at du udleverer en mand, hustru og børn for en fange; hvis du vil det, vil jeg udveksle fanger.
12 Og dersom du ikke gør dette, vil jeg komme mod dig med mine hære; ja, jeg vil endog bevæbne kvinderne og børnene, og jeg vil gå imod dig, og jeg vil forfølge dig lige til dit eget land, som er vort første ejendomsland; ja, det skal blive blod for blod og liv for liv; og jeg vil kæmpe med jer, indtil I er udryddet af jorden.
13 Jeg er vred i sindet, og det er mit folk også; I har prøvet på at myrde os, og vi har kun prøvet på at forsvare os. Men dersom I stadig tragter efter at udrydde os, vil vi forsøge at udrydde jer; ja, vi vil tragte efter vort første ejendomsland.
14 Nu slutter jeg mit brev. Jeg er Moroni; jeg er anfører for det nephitiske folk.
15 Ammoron blev meget vred, da han havde fået dette brev. Og han skrev endnu et brev, og det er de ord, han skrev:
16 Jeg er Ammoron, lamaniternes konge; jeg er broder til Amalickiah, som I har myrdet. Jeg vil hævne hans blod på jer; ja, jeg vil komme over jer med mine tropper, thi jeg frygter ikke for jeres trusler.
17 Thi jeres fædre forurettede deres brødre så meget, at de berøvede dem deres ret til at regere, selv om det med rette tilkom dem.
18 Og dersom I nu vil nedlægge våbnene, underkaste jer og lade jer regere af dem, hvem regeringsmyndigheden med rette tilkommer, da vil jeg lade mit folk kaste deres våben, og de skal ikke længere føre krig.
19 Du har udstødt mange trusler mod mig og mit folk; men vi frygter ikke for dine trusler.
20 Alligevel vil jeg med glæde tilstå dig at udveksle fanger på din opfordring, så jeg kan spare levnedsmidlerne til mine krigere; og vi vil da føre en uafladelig krig, enten for at bringe nephiterne under vort herredømme eller for evigt at tilintetgøre dem.
21 Og med hensyn til den Gud, som du siger, vi har forkastet, da kender vi ikke et sådant væsen, og det gør I heller ikke; men om så er, at et sådant væsen eksisterer, da ved vi ikke andet, end at han har skabt os lige så vel som jer.
22 Og om så er, at der er en djævel og et helvede, mon han da ikke vil sende dig dertil for at bo sammen med min broder, som I har myrdet, og om hvem du har antydet, at han er gået til et sådant sted? Men disse ting betyder ikke noget.
23 Jeg er Ammoron og en efterkommer af Zoram, som af jeres fædre blev tvunget til at forlade Jerusalem.
24 Se, jeg er en uforfærdet lamanit; denne krig er blevet ført for at hævne deres forurettelser og for at få og forsvare deres ret til regeringsmyndigheden; og jeg slutter mit brev til Moroni.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3