Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 53
Byen Overflødigheden befæstes --- Nephitisk strid og uenighed giver fjenden en fordel --- Helaman og hans to tusind unge krigere.
1 OG DE satte vagter om de lamanitiske fanger og tvang dem til at gå ud og begrave deres døde, ja, og ligeledes nephiternes døde, som var faldet; og Moroni satte mænd til at passe på dem, medens de udførte deres arbejde.
2 Og Moroni drog til byen Mulek med Lehi og tog kommandoen over byen og gav Lehi den. Denne Lehi var en mand, der havde været sammen med Moroni i de fleste af dennes slag; han var en mand som Moroni, og de glædede sig overhinandens sikkerhed; ja, de elskede hinanden og var også elsket af hele Nephis folk.
3 Og efter at lamaniterne var færdige med at begrave deres og nephiternes døde, blev de ført tilbage til Overflødighedens land; og Teancum lod dem, efter Moronis ordre, begynde at grave en grøft eller grav rundt omkring landet eller byen Overflødigheden.
4 Og han lod dem bygge et brystværn af tømmer på den indre side af graven, og de kastede jord op fra graven mod dette tømmerværk; og således lod de lamaniterne arbejde, indtil de havde lavet en stærk vold af tømmer og jord i stor højde omkring byen Overflødigheden.
5 Og denne by blev lige siden da en meget stærk fæstning, og i denne by bevogtede de deres lamanitiske fanger, ja, inden for en mur, som de have ladet dem bygge med deres egne hænder. Og Moroni var nødt til at lade lamaniterne arbejde, da det var lettere at bevogte dem, når de arbejdede; og han ønskede alle sine stridskræfter, når han skulle angribe lamaniterne.
6 Således havde Moroni vundet sejr over en af lamaniternes største hære og havde sat sig i besiddelse af byen Mulek, som var en af lamaniternes stærkeste fæstninger i Nephis land; og han havde også bygget en fæstning, hvor han kunne tilbageholde sine fanger.
7 Og han prøvede ikke merre på at angribe lamaniterne det år men han beskæftigede sine mænd med at træffe forberedelser til krig og med at bygge fæstningsværker, der skulle beskytte dem mod lamaniterne, ja, og også med at befri deres kvinder og børn for hunger og nød og at skaffe proviant til tropperne.
8 Og nu skete det under Moronis fraværelse, på grund af intriger blandt nephiterne, som forårsagede uenighed blandt dem, at lamaniternes hære ved det vestlige hav mod syd tildels havde vundet sejr over nephiterne, ja, så meget, at de havde sat sig i besiddelse af flere af deres byer i den del af landet.
9 Og således blev de på grund af egen ugudelighed og på grund af indbyrdes uenighed og rænker stedt i de farligste omstændigheder.
10 Jeg har noget at sige angående Ammons folk, som i begyndelsen var lamaniter, men ved Ammon og hans brødre, eller rettere sagt ved Guds ord og kraft, var blevet omvendt til Herren; og de var blevet ført ned til Zarahemlas land og havde lige siden da været under nephiternes beskyttelse.
11 Og for deres eds skyld havde de afholdt sig fra at gribe til våben mod deres brødre; thi de havde aflagt ed på, at de aldrig mere ville udgyde blod; og ifølge deres ed ville de være omkommet; ja, de ville roligt være faldet i hænderne på deres brødre, dersom det ikke havde været for den medlidenhed og den store kærlighed, som Ammon og hans brødre havde næret for dem.
12 Og af denne grund blev de ført ned til Zarahemlas land, og de var altid blevet beskyttet af nephiterne.
13 Men da de så den fare og de mange lidelser og trængsler, som nephiterne udstod for deres skyld, blev de rørt af medlidenhed og ønskede at gribe til våben til forsvar for deres land.
14 Men da de var ved at gribe til våben, blev de overvældet af Helamans og hans brødres overtalelser; thi de stod i begreb med at bryde den ed, de havde aflagt.
15 Helaman frygtede, at de ved at gøre dette, ville fortabe sjælen; derfor var alle, der havde indgået denne pagt, nødt til at se deres brødre gennemgå trængsler under denne tids farlige forhold.
16 Men de havde mange sønner, som ikke havde indgået denne pagt om ikke at ville gribe til våben for at forsvare sig mod fjenden; derfor samledes de nu, så mange, der var våbenføre, og de kaldte sig nephtier.
17 Og de indgik en pagt om at ville kæmpe for nephiternes frihed og forsvare landet, ja, de lovede endog, at de aldrig, selv om de måtte bøde for det med livet, ville opgive deres frihed, men at de i alle tilfælde ville kæmpe for at beskytte nephiterne og sig selv mod trældom.
18 Og der var to tusinde af disse unge mænd, der indgik denne pagt og greb til våben for at forsvare deres land.
19 De havde hidtil aldrig været til besvær for nephiterne, men på denne tid blev de derimod til stor hjælp; thi de greb til våben og forlangte, at Helaman skulle være deres anfører.
20 Og det var alle unge mænd, og de var overmåde stærke og virksomme, tapre og modige; men det var ikke alt --- det var mænd, der til enhver tid var pålidelige i alt, hvad der blev dem betroet.
21 Ja, det var sandhedskærlige og ordentlige mænd, thi de var blevet belært og at holde Guds bud og vandre retskaffent for ham.
22 Og Helaman drog ud i spidsen for sine to tusinde unge krigere til hjælp for folket på grænserne af landet mod syd ved det vestlige hav.
23 Og således endte det otte og tyvende år af dommernes regering over Nephis folk.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3