Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 52
Ammoron efterfølger Amalickiah --- Moroni generobrer sammen med Teancum og Lehi byen Mulek og vinder en stor sejr --- Den lamanitiske general Jakobs død.
1 OG I det seks og tyvende år af dommernes regering over Nephis folk, da lamaniterne vågnede den første morgen i den første måned, fandt de Amalickiah død i sit eget telt; og de så også, at Teancum var parat til at kæmpe med dem samme dag.
2 Og da lamaniterne nu så dette, blev de bange, og de opgav deres hensigt med at drage til det nordlige land og trak sig tilbage med hele deres hær til byen Mulek og søgte beskyttelse i deres fæstninger.
3 Og Amalickiahs broder blev udråbt til konge over folket, og hans navn var Ammoron; og således blev kong Ammoron, kong Amalickiahs broder, udnævnt til at regere i hans sted.
4 Og han gav sit folk ordre til at forsvare de byer, som de havde indtaget med blodsudgydelse; thi de havde ikke indtaget nogen byer uden stor blodsudgydelse.
5 Og Teancum så nu, at lamaniterne havde i sinde at forsvare de byer, de havde indtaget og de dele af landet, som de havde besat; og da han samtidig så, hvor uhyre mange de var, anså han det ikke for tilrådeligt at prøve på at angribe dem i deres fæstninger.
6 Men han lagde sine mænd rundt omkring, som om han traf forberedelser til krig; ja, sandelig beredte han sig på at forsvare sig mod dem ved at opkaste volde rundt omkring og indrette tilflugtssteder.
7 Og han blev således ved med at træffe forberedelser til krig, indtil Moroni havde sendt et stort antal mænd til at forstærke hans hær.
8 Og Moroni sendt også besked til ham om at tilbageholde alle de fanger, som faldt i hans hænder; thi da lamaniterne havde taget mange fanger, skulle han tilbageholde alle de fangne lamaniter som løsepenge for dem, lamaniterne havde taget.
9 Og han gav ham også besked på at befæste Overflødighedens land og sikre det snævre pas, som førte ind til det nordlige land, så at lamaniterne ikke skulle indtage dette punkt og derved få magt til at true dem fra alle sider.
10 Og Moroni sendte også bud til ham og forlangte, at han skulle være tro i at forsvare den del af landet og ved enhver lejlighed søge at tugte lamaniterne i den egn, så meget som det stod i hans magt, så han måske ved list eller på anden måde kunne generobre de byer, der var blevet frataget nephiterne, og at han ligeledes skulle befæste og forstærke de omkringliggende byer, som ikke var faldet i lamaniternes hænder.
11 Og han lod også sige til ham: Jeg ville komme til dig, men lamaniterne er kommet mod os ved landets grænser ved det vestlige hav; jeg går mod dem, derfor kan jeg ikke komme til dig.
12 Kong Ammoron var taget ud af Zarahemlas land og havde underrettet dronningen om sin broders død og havde samlet et stort antal mænd og var draget frem mod nephiterne på grænsen ved det vestlig hav.
13 Og således bestræbte han sig for at udmatte nephiterne og tage en del af deres stridskræfter bort til den vestlige del af landet, medens han havde befalet dem, som han havde efterladt til at besætte de af ham indtagne byer, at de ligeledes skulle søge at udmatte nephiterne ved grænsen til det østlige hav og indtage så meget af nephiternes land, som det stod i deres magt, i overensstemmelse med hærens styrke.
14 Og således befandt nephiterne sig i disse farlige omstændigheder ved slutningen af det seks og tyvende år af dommernes regering over Nephis folk.
15 Men idet syv og tyvende år af dommernes regering begyndte Moroni, som havde opstillet hære for at beskytte de sydlige og vestlige grænser af landet, sit togt til Overflødighedens land for med sine mænd at hjælpe Teancum med at generobre de byer,m som de havde mistet.
16 Og Teancum havde fået order af Moroni til at gå til angreb mod byen Mulek og generobre den, om det var muligt.
17 Og Teancum traf forberedelser til et angreb på byen Mulek og drog med sin hær frem mod lamaniterne; men han så, at det var umuligt at overvinde dem, medens de var i fæstningerne; derfor opgav han sin hensigt og vendte atter tilbage til Overflødighedens by for at vente på Moronis komme, så han kunne forstærke sin hær.
18 Og Moroni kom med sin hær til Overflødighedens land ved slutningen af det syv og tyvende år af dommernes regering over Nephis folk.
19 Og i begyndelsen af det otte og tyvende år holdt Moroni og Teancum samt mange af de øverste høvedsmænd krigsråd om, hvad de skulle gøre for at lokke lamaniterne ud til kamp, eller om de ved noget middel kunne lokke dem ud af deres stærke fæstninger, så de kunne få magt over dem og generobre byen Mulek.
20 Og de sendte bud til lamaniternes hær, som forsvarede byen Mulek og forlangte af dens anfører, hvis navn var Jakob, at han skulle komme ud med sin hær og møde dem på sletterne mellem de to byer. Men Jakob, der var zoramit, ville ikke komme ud med sin hær og møde dem på sletterne.
21 Og Moroni, som ikke nærede håb om at møde dem på åben mark, besluttede at lægge en plan, hvorved han kunne lokke lamaniterne ud af deres stærke fæstninger.
22 Derfor lod han Teancum tage et lille antal mænd og drage ned mod kysten; men Moroni og hans hær drog om natten ud i ørkenen, vest for byen Mulek; og da lamaniternes vagter om morgenen opdagede Teancum, løb de hen og fortalte Jakob, deres anfører, det.
23 Og lamaniternes hære drog ud mod Teancum og tænkte, at de med deres store overmagt kunne overvinde ham, fordi hans mænd var så få. Og da Teancum så lamaniternes tropper komme ud mod sig, begyndte han at trække sig tilbage til kysten nordefter.
24 Og da lamaniterne så, at han begyndte at flygte, fattede de mod og forfulgte ham med kraft. Og medens Teancum således bortledte lamaniterne, som forgæves forfulgte ham, befalede Moroni, at en del af hans hær, som var med ham, skulle rykke ind i byen og besætte den.
25 Og det gjorde de og dræbte alle dem, der var ladt tilbage for at beskytte byen, ja, alle, der ikke ville aflevere deres krigsvåben.
26 Og således satte Moroni sig i besiddelse af byen Mulek med en del af sin hær, medens han drog bort med resten for at møde lamaniterne, når de vendte tilbage fra forfølgelsen af Teancum.
27 Og lamaniterne forfulgte Teancum, til de kom i nærheden af byen Overflødigheden; og da mødte Lehi dem med en lille hær, som var blevet efterladt for at beskytte byen Overflødigheden.
28 Og da nu lamaniternes øverste høvedsmænd så Lehi med sin hær komme mod dem, flygtede de i stor forvirring, idet de frygtede, at de måske ikke skulle kunne nå byen Mulek, før Lehi indhentede dem; thi de var trætte af deres march, men Lehis mænd var friske.
29 Men lamaniterne vidste ikke, at Moroni havde været bag efter dem med sin hær; og alt, hvad de frygtede for, var Lehi og hans mænd.
30 Men Lehi ønskede ikke at nå dem, førend de mødte Moroni og hans hær.
31 Og førend lamaniterne var kommet langt på tilbagetoget, blev de omringet af nephiterne, af Moronis mænd på den ene side og Lehis mænd på den anden, og alle disse var friske og stærke, medens lamaniterne var trætte af deres lange march.
32 Og Moroni gav sine mænd ordre til at angribe dem, indtil de havde afleveret deres krigsvåben.
33 Men Jakob, deres anfører, som var zoramit, havde en uovervindelig ånd, og han førte lamaniterne frem til kamp mod Moroni med umådeligt raseri.
34 Men Moroni stod i vejen for ham med sin hær; derfor besluttede Jakob at slå dem og bane sig vej til byen Mulek. Men Moroni og hans mænd var stærkere, og derfor veg de ikke for lamaniterne.
35 Og begge hære kæmpede med raseri, og der faldt mange på begge sider; ja, Moroni blev såret, og Jakob blev dræbt.
36 Og Lehi trængte med sine stærke mænd så kraftigt ind på deres bagtrop, at disse afleverede deres krigsvåben, og resten af dem blev meget forvirrede og vidste ikke, om du skulle flygte eller kæmpe.
37 Og Moroni, som så deres forvirring, sagde til dem: Dersom I vil komme med jeres krigsvåben og aflevere dem, da vil vi holde op med at udgyde jeres blod.
38 Og da lamaniterne havde hørt disse ord, kom de af deres øverste høvedmænd, der ikke var blevet dræbt, frem og smed deres våben for fødderne af Moroni, og de gav deres mænd ordre til at gøre det samme.
39 Men der var mange, der ikke ville gøre det; og de, der ikke ville aflevere deres sværd, blev taget og bundet, og deres krigsvåben blev frataget dem, og de blev tvunget til at drage med deres brødre til Overflødighedens land.
40 Og det antal fanger, der blev taget, oversted antallet på dem, der var blevet dræbt, ja, der var flere, end der var blevet dræbt på begge sider.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3