Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 48
Amalickiah tilskynder lamaniterne til at gå til kamp mod nephiterne --- Moroni forbereder sig til kampen --- En sand patriot og en mægtig Guds mand.
1 SÅ SNART Amalickiah havde fået riget, begyndte han at opflamme lamaniterne mod Nephis folk; ja, han udvalgte mænd til at tale til dem fra deres tårne mod nephiterne.
2 Og således ophidsede han dem mod nephiterne, så at han i slutningen af det nittende år af dommernes regering havde fuldført sin hensigt så vidt, at han var blevet gjort til konge over lamaniterne, og nu søgte han ligeledes at regere over hele landet, ja, over hele folket, som var i landet, nephiterne så vel som lamaniterne.
3 Derfor havde han opnået sin hensigt; thi han havde forhærdet lamaniternes hjerter og forblindet deres sind og opægget dem til vrede, så at han havde samlet en talrig hær sammen for at drage til strid mod nephiterne.
4 Da antallet af hans folk var stort, havde han besluttet at overvælde nephiterne og at bringe dem i trældom.
5 Og da zoramiterne var bedst kendt med nephiternes styrke, deres tilflugtssteder og de svageste dele af deres byer, udnævnte han dem til overhøvedsmænd for sine hære.
6 Og de brød op fra lejren og drog ud i ørkenen i retning af Zarahemlas land.
7 Medens Amalickiah således havde fået magt ved træskhed og svig, havde Moroni på den anden side beredt folket til at være trofast mod Herren, deres Gud.
8 Ja, han havde forstærket nephiternes hære og opført små fæstninger eller tilflugtssteder og opkastet jordvolde rundt omkring for at indeslutte sine tropper; og han havde ligeledes bygget stenmure rundt om deres byer og landets grænser, ja, omkring hele landet.
9 Og i deres svageste fæstninger satte han det største antal mænd, og således befæstede hanlandet, der var i nephiternes besiddelse og forstærkede dets forsvar.
10 Og således traf han forberedelser til at forsvare deres frihed, deres land, deres hustruer og deres børn og deres fred, så de kunne leve for Herren, deres Gud og hævde det, som deres fjender kaldte de kristnes sag.
11 Og Moroni var en stærk og mægtig mand; han var en mand med en glimrende forstand; ja, en mand, der ikke fandt behag i blodsudgydelse, en mand, hvis sjæl glædede sig over sit lands frihed og sine brødres udfrielse af trældom og slaveri.
12 Ja, en mand, hvis hjerte svulmede af taksigelse til Gud for de mange velsignelser og privilegier, han skænkede sit folk; en mand, der arbejdede med stor nidkærhed for sit folks velfærd og sikkerhed.
13 Ja, han var en mand, der var standhaftig i troen på Kristus, og han havde aflagt ed på, at han ville forsvare sit folk, sine rettigheder, sit land og sin religion, ja, endog med sit blod.
14 Og nephiterne havde lært at forsvare sig mod deres fjender, ja selv med blodet, om det var nødvendigt; og de lærte ligeledes aldrig at give anledning til forargelse og aldrig at løfte sværdet uden mod en fjende, og da kun for at beholde livet.
15 Og det var deres tro, at hvis de gjorde således, ville Gud give dem fremgang i landet; eller med andre ord, dersom de var trofaste til at holde Guds bud, da ville han lade det gå dem vel i landet, ja, advare dem om at flygte eller om at berede sig til krig, hvis de var i fare;
16 og ligeledes, at Gud ville tilkendegive dem, hvorhen de skulle gå, for at forsvare sig mod deres fjender; og ved at gøre dette, ville Herren befri dem. Det var Moronis tro, og hans hjerte glædede sig derved, ikke ved at udgyde blod, men ved at gøre godt, ved at bevare sit folk, ved at holde Guds bud og modstå ugudelighed.
17 Ja, sandelig, sandelig siger jeg jer, dersom alle mennesker havde været og altid ville være ligesom Moroni, da ville selv helvedes magter være blevet rystet for evigt; ja, djævelen ville da aldrig have magt over menneskenes hjerter.
18 Han var en mand som Ammon, Mosiahs søn, ja, og som Mosiahs andre sønner, ja, også Alma og hans sønner; thi de var alle Guds mænd.
19 Helaman og hans brødre stod ikke mindre til tjeneste for folket end Moroni; thi de prædikede Guds ord, og de døbte til omvendelse alle, der ville lytte til deres ord.
20 Og således gik de frem, og folket ydmygede sig ved deres ord, så de blev meget velsignet af Herren; og således var de indbyrdes fri for krige og uroligheder i et tidsrum af fire år.
21 Men, som jeg har sagt, uagtet deres fred indbyrdes, blev de henimod slutningen af det nittende år tvunget til mod deres vilje at kæmpe mod deres brødre, lamaniterne.
22 Ja, deres krige med lamaniterne holdt ikke op i et tidsrum af mange år, uagtet det var meget mod deres vilje at gå til kamp.
23 De var bedrøvede over at skulle gribe til våben mod lamaniterne, da de ikke fandt behag i blodsudgydelse, og det var ikke alt; de var bedrøvede over at være middel til at sende så mange af deres brødre, uforberedte til at møde deres Gud, ud af denne verden og ind i den evige verden.
24 Ikke desto mindre kunne de ikke nedlægge deres liv og lade deres hustruer og børn omkomme ved de menneskers barbariske grusomhed, der engang var deres brødre, men som var faldet fra kirken, havde forladt dem og forenet sig meg lamaniterne for at udrydde dem.
25 Ja, de kunne ikke tåle, at deres brødre glædede sig over nephiternes blod, så længe der var nogen, der holdt Guds bud; thi Herrens forjættelse var, at dersom de holdt hans bud, skulle det gå dem vel i landet.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3