Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 44
Moronis ædelmodighed --- Zerahemnah afslår hans fredstilbud, men tvinges til at antage betingelserne --- Lamaniterne slutter en fredspagt --- Almas optegnelser afsluttes.
1 OG DE holdt op og trak sig lidt tilbage fra dem. Og Moroni sagde til Zerahemnah: Zerahemnah, vi er ikke blodtørstige. I ved, at I er i vore hænder, men vi vil ikke dræbe jer.
2 Vi er ikke kommet ud til strid imod jer for at udgyde jeres blod for at opnå magt; og vi ønsker heller ikke at bringe nogen under trældommens åg. Men det er den sande grund til, at I er kommet mod os; og I er vrede på os for vor religions skyld.
3 Men nu ser I, at Herren er med os, og I ser, at han har overgivet jer i vore hænder. Og nu ønsker jeg, at I skal forstå, at det er sket på grund af vor religion og vor tro på Kristus. Og nu mærker I, at I ikke kan tilintetgøre denne vor tro.
4 Nu forstår I, at det er den sande tro på Gud; ja, I ser, at Gud vil hjælpe, opholde og bevare os, så længe vi er trofaste mod ham og mod vor tro og religion; og Herren vil aldrig tilstede, at vi bliver udryddet, medmindre vi falder i overtrædelse og fornægter vor tro.
5 Zerahemnah, nu befaler jeg jer i den almægtige Guds navn, som har styrket vore arme, så at vi har fået jer i vor magt gennem vor tro, gennem vor religion og gudsdyrkelse og kirke og den hellige pligt, vi har til at forsvare vore hustruer og børn og ved den frihed, der knytter os til vort hjem og vort land, ja, og også vor lydighed mod Guds hellige ord, som vi skylder al vor lyksalighed og gennem alt, hvad der er os dyrebart ---
6 ja, og det er ikke alt; jeg befaler jer ved al jeres kærlighed til livet, at I afleverer jeres krigsvåben til os, og vi vil da ikke eftertragte jeres blod, men vi vil spare jeres liv, dersom I vil drage bort og ikke begynde krig mod os igen.
7 Og dersom I nu ikke gør det, da er I i vore hænder, og jeg vil give mine mænd ordre til at overfalde jer og bibringe jeres legeme dødelige sår, så I bliver udryddet; og da skal vi se, hvem der får magt over dette folk, ja, vi skal se, hvem der bliver bragt i trældom.
8 Og da Zerahemnah havde hørt disse ord, kom han hen og afleverede sit sværd, sin sabel og sin bue til Moroni og sagde til ham: Her er vore krigsvåben, vi vil aflevere dem til jer, men vi vil ikke aflægge ed til jer, som vi ved, vi og ligeledes vore børn vil bryde; men tag vore krigsvåben og giv os lov til at drage ud i ørkenen; ellers vil vi beholde vore sværd, og vi vil da enten omkomme eller sejre.
9 Vi er ikke af jeres tro; vi tror ikke, at det er Gud, der har overgivet os i jeres hænder, men vi tror, at det er jeres list og underfundighed, der har beskyttet jer mod vore sværed. Jeres brynjer og skjolde har beskyttet jer.
10 Og da nu Zerahemnah havde talt disse ord, gav Moroni sværdet og krigsvåbnene, som han havde modtaget, tilbage til Zerahemnah, idet han sagde: Vi vil gøre ende på striden.
11 Jeg kan ikke tage de ord tilbage, som jeg har talt; derfor skal I, så sandt Herren lever, ikke drage tilbage, medmindre I aflægger ed på, at I ikke igen vil føre krig mod os. Og da I nu er i vore hænder, vil vi lade jeres blod flyde på jorden, eller også må I underkaste jer de vilkår, som jeg har foreslået.
12 Og da Moroni nu havde sagt disse ord, tog Zerahemnah sit sværd tilbage, og da han var vred på Moroni, styrtede han frem for at dræbe Moroni; men da han hævede sværdet, slog en af Moronis stridsmænd det til jorden, og det gik i stykker ved fæstet, og han slog også Zerahemnah, så at han tog huden af hans hovedisse, og den faldt til jorden. Og Zerahemnah trak sig tilbage for dem ind til midten af stridsmændene.
13 Og den stridsmand, som tog Zerahemnahs skalp, tog den op fra jorden ved håret og satte den på spidsen af sværdet og rakte den ud til dem, idet han sagde til dem med høj røst:
14 Ligesom denne jeres høvdings skalp er faldet til jorden, så skal I falde til jorden, medmindre I afleverer jeres krigsvåben og drager bort med en fredspagt.
15 Da de nu hørte disse ord og så skalpen på sværdet, var der mange, der blev skrækslagne og kom frem og kastede deres krigsvåben for fødderne af Moroni og indgik en fredspagt. Og alle, der indgik pagten, lod de fare bort i ørkenen.
16 Og Zerahemnah blev overmåde vred, og han opæggede resten af stridsmændene til vrede til at stride kraftigere med nephiterne.
17 Og Moroni blev vred på grund af lamaniternes genstridighed; derfor befalede han sit folk til at angribe og dræbe dem. Og de begyndte at dræbe dem; ja, og lamaniterne stred med sværdet af al kraft.
18 Men deres nøgne hud og bare hoveder var udsat for nephiternes skarpe sværd; ja, de blev gennemstukket og dræbt og faldt overmåde hurtigt for nephiternes sværd; og de begyndte at blive udryddet, som Moronis stridsmand havde profeteret.
19 Og da nu Zerahemnah så, at de alle var nær ved at blive udryddet, råbte han kraftigt til Moroni og lovede, at han sammen med sit folk ville gøre pagt med dem om aldrig at ville føre krig mod dem, dersom de ville spare de øvriges liv.
20 Og Moroni lod atter dødens værk høre op blandt folket. Og han tog krigsvåbnene fra lamaniterne, og efter at de havde indgået en pagt med ham om fred, fik de lov til at drage ud i ørkenen.
21 Og de døde blev ikke optalt, så mange var der; ja, antallet af døde var overordentligt stort, både blandt nephiterne og lamaniterne.
22 Og de kastede deres døde i Sidons vande, og de er forsvundet og begravet i havets dyb.
23 Og nephiternes eller Moronis hære vendte tilbage og kom til deres hjem og lande.
24 Og således endte det attende år af dommernes regering over Nephis folk. Og således endte Almas optegnelser, som var skrevet på Nephis plader.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3