Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 41
Almas tale til Corianton fortsat --- Hvad genoprettelsen betyder --- Mennesker vil blive dømt efter deres gerninger og begær --- De er deres egne dommere.
1 MIN søn, jeg har noget at sige dig angående genoprettelsen, hvorom der er talt; thi nogle har forvansket skrifterne og er afveget meget på grund deraf. Og jeg mærker, at dit sind også har været foruroliget angående dette. Men jeg vil forklare det for dig.
2 Jeg siger dig, min søn, at Guds retfærdighed gør genoprettelsesplanen nødvendig; thi det er nødvendigt, at alle ting skal bringes tilbage til deres rette orden. Det er nødvendigt og retfærdigt efter Kristi kraft og opstandelse, at menneskets sjæl skal genforenes med dets legeme, og at enhver del af legemet atter skal bringes til sit eget sted.
3 Og Guds retfærdighed kræver, at menneskene skal dømmes efter deres gerninger, og dersom deres gerninger idette liv og deres hjerters attrå har været gode, at de da også på den yderste dag skal genindsættes i det gode.
4 Og dersom deres gerninger er onde, da skal de komme til dem igen som onde; altså skal alle ting genindsættes i deres rette orden, enhver ting i sin naturlige form, dødelighed oprejses til udødelighed, forkrænkelighed til uforkrænkelighed, og de skal på den ene side oprejses til evig salighed for at arve Guds rige, eller på den anden side til evig elendighed for at arve djævelens rige.
5 Den ene oprejses til salighed i overensstemmelse med sin attrå efter salighed, eller til det gode ifølge sin attrå efter det gode; og den anden oprejses til det onde ifølge sin attrå efter det onde; thi ligesom han har ønsket at gøre ondt den hele dag, således skal han få sin belønning i ondt, når natten kommer.
6 Og således er det på den anden side: Dersom han har omvendt sig fra sine synder og attrået retfærdighed til sine dages ende, da skal han få retfærdigheds løn.
7 Det er dem, der bliver forløst af Herren; ja, det er dem, der føres ud og befries fra det endeløse mørkes nat, og således står og falder de; thi de er deres egne dommere, enten til at gøre godt eller til at gøre ondt.
8 Og Guds forordninger er uforanderlige; derfor er vejen beredt, så at hver den, der vil, kan vandre derpå og blive salig.
9 Og se nu, min søn, fordrist dig ikke en eneste gang mere til at fortørne din Gud med hensyn til lærepunkter, således som du hidtil har formastet dig til at begå synd.
10 Tro ikke, fordi der er blevet talt angående genoprettelse, at du skal blive genbragt fra synd til salighed. Jeg siger dig, at ugudelighed har aldrig været lykke.
11 Min søn, alle mennesker, som er i en naturlig tilstand, eller jeg vil snarere sige, i en kødelig tilstand, er i bitterheds galde og i syndens bånd; de er uden Gud i verden, og de er gået imod den guddommelige natur; derfor er de i en tilstand, som strider mod salighedens beskaffenhed.
12 Er meningen af ordet genoprettelse den at tage en ting fra sin naturlige tilstand og sætte den i en unaturlig tilstand, eller at sætte den i en tilstand, som er modsat dens natur?
13 O, min søn, det er ikke tilfældet; men meningen med ordet genoprettelse er at genbringe ondt for ondt eller kødeligt for kødeligt eller djævelsk for djævelsk, godt for det, der er godt, retfærdigt for det, der er retfærdigt, ret for det, der er ret, barmhjertighed for det, der er barmhjertigt.
14 Se derfor til, min søn, at du er barmhjertig mod dine brødre; handl redeligt, døm retfærdigt og gør bestandigt godt; og dersom du gør alle disse ting, vil du få din belønning; ja, barmhjertighed og retfærdighed skal vederfares dig; og du skal få en retfærdig dom, og der skal gengives dig godt til belønning.
15 Thi det, du sender ud, skal vende tilbage til dig igen og blive dig gengivet. Ordet genoprettelse fordømmer altså synderen endnu mere, men retfærdiggør ham aldeles ikke.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3