Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 40
Almas tale til Corianton fortsat --- Opstandelsen almen --- Forskellige opholdssteder for retfærdige og ugudelige mellem døden og opstandelsen --- En bogstavelig genoprettelse.
1 MIN søn, her er noget mere, som jeg gerne vil sige til dig; thi jeg ser, at dit sind er foruroliget med hensyn til de dødes opstandelse.
2 Jeg siger dig, at der ikke er nogen opstandelse --- eller jeg må hellere sige med andre ord, at dette dødelige ikke bliver iført udødelighed, denne forkrænkelighed bliver ikke iført uforkrænkelighed --- førend efter Kristi komme.
3 Han tilvejebringer de dødes opstandelse. Men, min søn, endnu er der ingen opstandelse. Jeg vil nu åbenbare dig en hemmelighed; ikke desmindre er der mange hemheligheder, der holdes tilbage, så ingen kender dem uden Gud selv. Men jeg vil vise dig een ting, som jeg inderligt har bedt Gud om at lade mig vide, og det er angående opstandelsen.
4 Der er en tid bestemt, da alle skal komme frem fra de døde. Og når den tid kommer, ved ingen; men Gud kender den bestemte tid.
5 Og enten der bliver en, to eller tre tidsperioder, da menneskene skal opstå fra de døde, betyder ikke noget, thi Gud kender alle disse ting; men det er tilstrækkeligt for mig at vide, at det forholder sig således, at der er en tid bestemt, da alle skal opstå fra de døde.
6 Der må nødvendigvis være et tidsrum mellem døden og opstandelsen.
7 Og jeg vil nu spørge: Hvad bliver der af menneskets sjæl i tiden mellem døden og den bestemte tid for opstandelsen?
8 Om der nu er mere end en tid bestemt til menneskets opstandelse, er uden forskel; thi alle dør ikke på eengang, og det er uden betydning; alt er som een dag for Gud, og tiden er alene afmålt for menneskene.
9 Altså, der er en tid bestemt for menneskene, da de skal opstå fra de døde, og der er et tidsrum mellem døden og opstandelsen. Og hvad der bliver af menneskesjælen i denne mellemtid er, hvad jeg inderligt har begæret af Herren at lade mig vide, og det ved jeg med vished.
10 Og når den tid kommer, da alle skal opstå, da skal de erfare, at Gud kender alle de for menneskene bestemte tider.
11 Angående sjælens tilstand mellem døden og opstandelsen: Det er blevet mig kundgjort af en engel, at alle menneskers ånder, så snart de forlader dette dødelige legeme, ja, alle menneskers ånder, hvad enten de er gode eller onde, bliver bragt hjem til den Gud, som gav dem livet.
12 Og da sker det, at deres ånder, som er retfærdige, indføres i en lyksaligheds tilstand, som kaldes paradis, en hvilens tilstand, en fredens tilstand, hvori de skal hvile fra al deres besvær og fra al bekymring og sorg.
13 Og da skal det ske, at de ugudeliges ånder, ja, de, der er onde --- thi de har ingen del i Herrens ånd, for de valgte hellere onde end gode gerninger, og djævelens ånd fo'r ind i dem og tog deres legemer i besiddelse --- skal blive kastet ud i det yderste mørke; dér skal være gråd og jammer og tænderskæren, og det på grund af deres egen ugudelighed, idet de tages til fange efter djævelens vilje.
14 Således er de ugudeliges tilstand, ja, i mørke og i en skrækkelig og frygtelig forventning om Guds vredes brændende nidkærhed over dem. Således forbliver de i denne tilstand så vel som de retfærdige i paradis, indtil tiden for deres opstandelse.
15 Der findes nogle, som har ment, at denne sjælens salighed eller elendighed før opstandelsen var en første opstandelse. Ja, jeg tilstår, at åndens eller sjælens opløftelse og dens overgivelse til salighed eller elendighed kunne kaldes en opstandelse, i overensstemmelse med de ord, der er talt.
16 Og det er også blevet sagt, at der gives en første opstandelse, en opstandelse for alle dem, der har været, som er eller som skal blive, til Kristi opstandelse fra de døde.
17 Men vi antager ikke, at denne første opstandelse, der omtales på denne måde, kan være sjælens opstandelse og dens overgivelse til salighed eller elendighed. Du kan ikke tro, at det er det, det betyder.
18 Jeg siger nej; men det betyder genforeningen af deres sjæl og legeme, som har levet fra Adams dage til Kristi opstandelse.
19 Nu siger jeg ikke, at deres sjæle og legemer, som der er talt om, alle skal blive genforenet på eengang, de ugudelige som de retfærdige; lad det være nok, at jeg siger, at de alle skal komme frem, eller med andre ord, at deres opstandelse sker førend deres, der dør efter Kristi opstandelse.
20 Min søn, nu siger jeg ikke, at deres opstandelse finder sted på samme tid som Kristi opstandelse; men jeg siger det som min mening, at sjæl og legeme hos de retfærdige skal blive genforenet ved Kristi opstandelse og himmelfart.
21 Men enten det bliver ved hans opstandelse eller senere, siger jeg ikke; men så meget siger jeg, at der er et mellemrum mellem døden og legemets opstandelse, og at sjælen kommer til salighed eller elendighed til den tid, der er bestemt af Gud, da de døde skal komme frem, og både sjæl og legeme skal forenes og blive fremstillet for Gud og blive dømt efter deres gerninger.
22 Ja, dette tilvejebringer de tings genoprettelse, som profeterne har talt om.
23 Sjælen skal igen komme til legemet og legemet til sjælen; ja, og hvert lem og led skal igen komme til sit legeme; ja, der skal endog ikke gå et hår af hovedet tabt, men alle ting skal atter komme til deres rette og fuldstændige sammensætning.
24 Min søn, det er den genoprettelse, som er blevet omtalt af profeterne.
25 Og da skal de retfærdige træde frem i glans i Guds rige.
26 Men en forfærdelig død rammer de ugudelige; thi de dør i henseende til det, der henhører til retfærdighed; thi de er urene, og intet urent kan arve Guds rige; men de bliver kastet ud og overgivet til at høste frugterne af deres arbejde eller deres gerninger, som var onde; og de drikker bundfaldet af en bitter kalk.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3