Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 30
Korihor, Antikrist --- Fordrevet fra Jershon og arresteret i Gideon --- Stillet for retten i Zarahemla --- Han forlanger et tegn og rammes af stumhed --- Hans forfærdelige død.
1 OG NU blev der fred i landet, efter at Ammons folk havde slået sig ned i Jershons land, og lamaniterne var uddrevet af landet, og deres døde var blevet begravet af landets folk,
2 men deres døde blev ikke talt, fordi der var så mange, ej heller blev nephiternes døde talt, men det skete, efter at de havde begravet deres døde og ligeledes efter faste, sørge-og bededagene, at der i det sekstende år af dommernes regering over Nephis folk begyndte at blive varig fred overalt i landet.
3 Og folket bestræbte sig på at holde Herrens gud, og de overholdt nøje Guds anordninger efter Moseloven, thi de var blevet belært om at holde denne lov, indtil den blev fuldkommet.
4 Og således var der ingen uroligheder ihele det sekstende år af dommernes regering over Nephis folk.
5 Også i det syttende år af dommernes regering var der stadig fred.
6 Men i slutningen af det syttende år kom der en mand til Zarahemlas land, og han var en anti-krist, thi han begyndte at prædike for folket imod profetierne, som havde været talt af profeterne angående Kristi komme.
7 Og der fandtes ingen lov mod et menneskes tro; thi det var i direkte modstrid med Guds bud, at der skulle være nogen lov, som stillede folk ulige.
8 Thi så siger skriften: Vælg i dag, hvem I vil tjene.
9 Og dersom nu et menneske ønskede at tjene Gud, da kunne det gøre det, eller rettere, dersom det troede på Gud, så var oet dets privilegium at tjene ham; men dersom det ikke troede på ham, var der ingen lov, som kunne straffe det derfor.
10 Men dersom han myrdede, blev han straffet med døden, og dersom han røvede, blev han også straffet, og hvis han stjal, blev han ligeledes straffet; og hvis han bedrev hor, blev han også straffet; ja, for alle disse ugudeligheder blev de straffet.
11 Thi der fandtes en lov, der bestemte, at menneskene skulle dømmes efter deres overtrædelser. Men der eksisterede ikke nogen lov mod et menneskes tro; derfor blev et menneske alene straffet for det onde, han havde begået; altså havde alle lige rettigheder.
12 Og denne anti-krist, hvis navn var Korihor, begyndte at prædike for folket, at der ikke skulle komme nogen Kristus, og han kunne ikke straffes derfor ved loven. Og han prædikede således:
13 O, I, der er bundet af et tåbeligt og nytteløst håb, hvorfor bebyrder I jer med sådanne tåbelige ting: Hvorfor ser I hen til en Kristus? Thi intet menneske kan vide noget om det, der skal komme.
14 Det, I kalder profetier, som I siger er nedarvet fra hellige profeter, er jeres fædres tåbelige overleveringer.
15 Hvorledes ved I, at de er sande? I kan ikke vide det, som I ikke ser; derfor kan I ikke vide, at der kommer en Kristus.
16 I ser fremad og siger, at I beskuer jeres synders forladelse. Det er følgen af et forvirret sind; og denne forvirring i jeres sind er et resultat af jeres fædres overleveringer, der får jer til at tro på ting, der ikke er sande.
17 Og han sagde meget andet til dem, idet han fortalte dem, at der ikke kunne ske nogen forsoning for menneskenes synder, men at det gik ethvert menneske i dette liv i forhold til dets virke; derfor havde et menneske fremgang i forhold til dets naturlige talenter, og hvert menneske sejrede i forhold til sin styrke, og hvad end et menneske gjorde, var det ingen forbrydelse.
18 Og således prædikede han for dem og vildledte mange hjerter og fik dem til at knejse med hovedet i deres ugudelighed; ja, han forledte mange kvinder og også mænd til at bedrive hor, idet han fortalte dem, at når et menneske først var død, var alt forbi.
19 Og denne mand gik også over til Jershons land for at prædike disse ting til Ammons folk, som engang tilhørte lamaniterne.
20 men de var klogere end mange af nephiterne; thi de greb ham og bandt ham og førte ham for Ammon, som var højpræst for dette folk.
21 Og han lod ham udvise af landet. Og han kom over i Gideons land og begyndte også dér at prædike for folket; men her havde han ikke megen fremgang; thi han blev pågrebet og bundet og ført frem for højpræsten og ligeledes for den øverste dommer i landet.
22 Og højpræsten sagde til ham: Hvorfor går du omkring og forvender Herrens veje? Hvorfor lærer du dette folk, at der ingen Kristus skal komme og ødelægger derved deres glæder? Hvorfor taler du imod alle de hellige profeters profetier?
23 Og højpræstens navn var Giddonah. Korihor sagde til ham: Fordi jeg ikke lærer jer om jeres fædres tåbelige overleveringer, og fordi jeg ikke lærer dette folk at underkaste sig de dårlige anordninger og skikke, som er foreskrevet af fordums præster for at få magt og myndighed over dem og for at holde dem i uvidenhed, så de ikke skal rejse hovedet, men blive undertrykt efter dine ord.
24 I siger, at folket her er et frit folk. Jeg siger jer, at de er i trældom. I siger, at disse gamle profetier er sande. Jeg siger, at I ikke ved, at de er sande.
25 I siger, at dette folk er et syndigt og et faldent folk på grund af en stamfaders overtrædelse. Jeg siger, at et barn ikke har nogen skyld på grund af sine forældre.
26 Og I siger også, at Kristus skal komme. Men jeg siger, at I ikke ved, at der skal komme en Kristus. Og I siger ligeledes, at han skal blive dræbt for verdens synder.
27 Og således vildleder I dette folk efter jeres fædres tåbelige overleveringer og efter jeres egne ønsker, og I holder dem nede, som om de var i trældom, for at I kan svælge i frugten af deres hænders arbejde, så de ikke tør se op med frimodighed og ikke tør nyde deres rettigheder og privilegier.
28 Ja, de tør ikke gøre brug af det, som de ejer, af frygt for at fornærme præsterne, som undertrykker dem efter forgodtbefindende, og som ved deres overleveringer, deres drømme, luner, syner og deres foregivne hemmeligheder har fået dem til at tro, at dersom de ikke gør efter deres ord, vil de fornærme et ukendt væsen, som de siger er Gud, et væsen, som aldrig har været set eller kendt, og som aldrig har været til eller nogensinde vil blive til.
29 Da nu højpræsten og overdommeren blev klar over hans hjertes hårdhed, ja, da de så at han endog ville bespotte Gud, ville de ikke svare ham på hans ord, men de lod ham binde og overgav ham i betjentenes hænder og sendte ham til Zarahemlas land, for at han kunne blive fremstillet for Alma og overdommeren, som var statholder over hele landet.
30 Og da han blev fremstillet for Alma og overdommeren, opførte han sig på samme måde som i Gideons land; ja, han drev det så langt som til gudsbespottelse.
31 Og overfor Alma benyttede han sig af store, opblæste ord og talte hånligt om præsterne og lærerne og beskyldte dem for at vildlede folket efter deres fædres tåbelige overleveringer for at fylde sig ved folkets arbejde.
32 Og Alma sagde til ham: Du ved, at vi ikke fylder os ved dette folks arbejde, thi jeg har arbejdet med egne hænder for mit underhold lige fra begyndelsen af dommernes regering indtil nu, uagtet mine mange rejser rundt omkring i landet for at forkynde Guds ord for mit folk.
33 Og til trods for det meget arbejde, jeg har udrettet i kirken, har jeg aldrig fået så meget som een senine for mit arbejde; ej heller har nogen af mine brødre uden på dommersædet; og da har vi kun fået betaling for vor tid i overensstemmelse med loven.
34 Og dersom vi ikke får noget for vort arbejde i kirken, hvad anden fordel har vi da af at arbejde i kirken end at forkynde sandheden, så vi kan fryde os over vore brødres glæde?
35 Hvorfor siger du da, at vi prædiker for folket for at tjene penge, når du selv ved, at vi ikke får nogen betaling? Og tror du, at vi bedrager folket, og at det giver dem så stor glæde i hjertet?
36 Og Korihor svarede ham: Ja.
37 Da sagde Alma til ham: Tror du, at der er en Gud?
38 Og han svarede: Nej.
39 Og Alma sagde til ham: Vil du atter fornægte, at der er en Gud og også fornægte Kristus? Thi jeg siger dig, at jeg ved, at der er en Gud, og jeg ved også at Kristus skal komme.
40 Og hvad bevis har du nu for, at der ingen Gud er, eller at Kristus ikke kommer? Jeg siger dig, at du ikke har noget uden dine ord alene.
41 Men jeg har alle ting som et vidnesbyrd om, at disse ting er sande; og ligeledes har du alle ting som vidnesbyrd for dig, at de er sande, og vil du benægte dem? Tror du, at disse ting er sande?
42 Jeg ved, at du tror, men du er besat af en løgnagtig ånd, og du har afkastet Guds ånd, så den ikke kan finde plads hos dig; men djævelen har magt over dig, og han leder dig og søger ved sine listige anslag at fordærve Guds børn.
43 Og nu sagde Korihor? Dersom du vil vise mig et tegn, så jeg kan blive overbevist om, at der er en Gud, ja, vise mig, at han har magt, da vil jeg blive overbevist om sandheden af dine ord.
44 Men Alma sagde til ham: Du har fået tegn nok, vil du friste din Gud? Vil du sige: Vis mig et tegn, når du har alle disse dine brødres og alle de hellige profeters vidnesbyrd? Du har skrifterne for dig, ja, alt viser, at der er en Gud, ja, selve jorden og alle ting, som er på den, dens bevægelse og ligeledes alle planeterne, som bevæger sig i deres sædvanlige gang, vidner om, at der er en allerhøjeste Skaber.
45 Og dog går du omkring og vildleder dette folk og fortæller dem, at der ikke er nogen Gud. Vil du stadig fornægte Gud mod alle disse vidner? Og han sagde: Ja, jeg vil fornægte ham, medmindre du viser mig et tegn.
46 Og nu sagde Alma til ham: Jeg er bedrøvet over dit hjertes hårdhed; ja, at du stadig vil modstå sandhedens ånd, så din sjæl fordærves.
47 Se, det er bedre, at din sjæl fortabes, end at du ved dine løgnagtige og smigrende ord skulle være et redskab til at lede mange sjæle i fordærvelse; dersom du derfor atter fornægter ham, da skal Gud slå dig, så du bliver stum, og du skal aldrig mere åbne munden for at bedrage dette folk.
48 Og Korihor sagde nu til ham: Jeg fornægter ikke en Guds tilværelse, men jeg tror ikke, at der en Gud; og jeg siger også, at du ikke ved, at der er en Gud; og hvis du ikke viser mig et tegn, vil jeg ikke tro.
49 Og Alma sagde til ham: Dette vil jeg give dig til tegn, at du skal blive stum ifølge mine ord, og jeg siger i Guds navn: Du skal blive stum, så du ikke mere skal kunne tale.
50 Og da nu Alma havde sagt disse ord, blev Korihor stum, så han ikke kunne sige noget, ifølge Almas ord.
51 Og da nu overdommeren så det, rakte han hånden ud og skrev til Korihor således: Er du overbevist om Guds magt? På hvem begærede du, at Alma skulle vise sit tegn? Ville du, at han skulle plage andre for at vise dig et tegn? Se, han har vist dig et tegn, og vil du stadig komme med nogen indsigelse?
52 Og Korihor rakte hånden frem og skrev således: Jeg ved, jeg er stum, thi jeg kan ikke tale; og jeg ved, at intet uden Guds kraft kan bibringe mig det, og jeg vidste også, at der var en Gud til.
53 Men djævelen har bedraget mig; thi han viste sig for mig i en engels skikkelse og sagde til mig: Gå og bring dette folk tilbage, thi de er alle faret vild efter en ukendt Gud. Og han sagde til mig: Der er ingen Gud; ja, han lærte mig, hvad jeg skulle sige. Og jeg har lært folket hans ord, og jeg lærte dem disse, fordi de var behagelige for det kødelige sind; og jeg lærte dem, til jeg havde stor fremgang, ja, så stor, at jeg virkelig troede, de var sande; og af dene grund modstod jeg sandheden, til jeg bragte denne store forbandelse over mig.
54 Og da han havde sagt dette, bønfaldt han Alma om at bede til Gud, så forbandelsen kunne blive hævet.
55 Men Alma sagde til ham: Dersom denne forbandelse bliver taget fra dig, vil du atter forlede dette folks hjerte; derfor skal det ske dig efter Herrens vilje.
56 Og forbandelsen blev ikke taget bort fra Korihor/ men han blev kastet ud og gik fra hus til hus og tiggede føden.
57 Og rygtet om, hvad der var hændt Korihor, spredtes straks over hele landet; og kundgørelsen offentliggjordes for hele folket i landet, idet den formanede dem, som havde troet på Korihors ord, at de straks skulle omvende sig, for at ikke den samme dom skulle komme over dem.
58 Og de blev alle overbevist om Korihors ugudelighed; derfor blev de igen alle omvendt til Herren, og det gjorde ende på den ugudelighed, som Korihor havde indført. Og Korihor gik omkring fra hus til hus og tiggede mad for at opretholde livet.
59 Og han gik om blandt folket, ja, blandt et folk, som havde udskilt sig fra nephiterne og kaldte sig zoramiter, da de blev ledet af en mand ved navn Zoram; og da Korihor gik omkring mellem dem, blev han løbet omkuld og trådt på, så han døde.
60 Og således ser vi dens endeligt, som forvender Herrens veje, og således ser vi, at djævelen ikke vil støtte sine børn på den yderste dag, men drager dem hurtigt ned til helvede.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3