Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 29
Almas brændende ønske om at råbe omvendelse til alle --- Guds ord forordnes i visdom --- Alma glæder sig over sine brødres fremgang.
1 O, GID jeg var en engel og kunne få mit hjertes ønske opfyldt, så jeg kunne gå ud og tale som Guds basun med en røst, der kunne få jorden til at skælve, og råbe omvendelse til alle folk.
2 Ja, jeg ville forkynde omvendelse og forløsningsplanen til hver eneste sjæl som med en tordenrøst, at de skulle omvende sig og komme til vor Gud, at der ikke mere skulle være nogen sorg på hele jorden.
3 Men jeg er et menneske, og jeg synder i mit ønske, thi jeg burde være tilfreds med det, Herren har tildelt mig.
4 Jeg burde ikke i mine ønsker rokke en retfærdig Guds faste beslutning; thi jeg ved, at han giver menneskene efter deres ønske, det være til død eller liv; ja, jeg ved, at han beskikker menneskene deres del efter deres vilje, den være til frelse eller fordærvelse.
5 Ja, jeg ved, at godt og ondt rammer alle mennesker; og den, der ikke kender godt fra ondt, er uden skyld; men den, som kender godt og ondt, ham gives efter hans ønsker, enten han ønsker godt eller ondt, liv eller død, glæde eller samvittighedsnag.
6 Og eftersom jeg nu ved alt dette, hvorfor skulle jeg da ønske mere end at udføre det værk, som jeg er blevet kaldet til.
7 Hvorfor skulle jeg ønske, at jeg var en engel for at kunne tale til alle jordens hjørner?
8 Herren forunder ethvert folk at blive belært om sit ord af dem, som tilhører deres eget folk og sprog, ja, alt det, som han i sin visdom anser tjenligt for dem at have; derfor ser vi, at Herren giver råd i visdom i overensstemmelse med det, der er retfærdigt og sandt.
9 Jeg kender det, som Herren har befalet mig, og jeg glæder mig over det. Jeg glæder mig ikke over mig selv, men jeg glæder mig over det, som Herren har befalet mig; ja, min glæde er, at jeg måske kan blive et redskab i Guds hånd til at bringe nogle sjæle til omvendelse, ja, det er min glæde.
10 Og når jeg ser mange af mine brødre oprigtigt angerfulde komme til Herren, deres Gud, da fyldes min sjæl med glæde; da erindrer jeg, hvad Herren har gjort for mig, ja, at han har hørt min bøn; ja, da erindrer jeg hans barmhjertigheds arm, som han udrakte imod mig.
11 Ja, jeg erindrer også mine fædres fangenskab; thi jeg ved visselig, at Herren udfriede dem af trældom, og derved oprettede han sin kirke; ja, Gud Herren, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud udfriede dem af trældom.
12 Ja, jeg har altid erindret mine fædres fangenskab, og den samme Gud, som udfriede dem af ægypternes hænder, udfriede dem af trældom.
13 Og den samme Gud oprettede sin kirke mellem dem; og den samme Gud har kaldet mig med et helligt kald til at prædike ordet for dette folk og har givet mig stor fremgang, hvorover min glæde er fuldkommen.
14 Men jeg glæder mig ikke over min egen fremgang alene, men min glæde er mere fuldkommen på grund af mine brødres fremgang, som har været i Nephis land.
15 De har arbejdet hårdt og har frembragt megen frugt, og hvor stor skal ikke deres belønning blive.
16 Og når jeg nu tænker på disse mine brødres fremgang, da er min sjæl henrykt, ja, som om den var ude af legemet, så stor er min glæde.
17 Og må Gud nu forunde disse mine brødre at sidde i Guds rige; ja, og ligeledes alle dem, der er frugten af deres arbejde, så de ikke mere skal gå ud, men at de må prise ham til evig tid. Og Gud give, at det må ske ifølge mine ord, ligesom jeg har talt. Amen.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3