Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 28
Lamaniterne fører krig mod nephiterne --- Et forfærdeligt slag --- Lamaniterne bliver slået --- Dyb sorg.
1 OG EFTER at Ammons folk havde slået sig ned i Jershons land, og kirken var blevet oprettet dér, og nephiternes hære var placeret rundt omkring i Jershons land, ja, ved alle grænserne rundt omkring Zarahemlas land, fulgte lamaniternes hære efter deres brødre i ørkenen.
2 Og der stod et frygteligt slag, ja, sådant et slag, som aldrig før havde fundet sted blandt hele folket i landet, siden Lehi forlod Jerusalem; ja, og titusinder af lamaniterne blev dræbt og spredt.
3 Og der var ligeledes et frygteligt blodbad blandt Nephis folk; alligevel blev lamaniterne fordrevet og spredt, og Nephis folk vendte igen tilbage til deres land.
4 Og på denne tid hørtes der stor jammer og klage overalt i landet blandt hele Nephis folk.
5 Ja, skrig af enker, der sørgede over deres mænd og af fædre, som sørgede over deres sønner, og af datteren, der sørgede over broderen og af broderen, der sørgede over faderen; og således hørtes jammerskriget hos dem alle; de sørgede over deres slægtninge, som var blevet dræbt.
6 Og det var i sandhed en sorgens dag, ja, en alvorens tid, og man fastede og bad meget.
7 Og således ender det femtende år af dommernes regering over Nephis folk.
8 Og dette er beretningen om Ammon og hans brødre, deres vandringer i Nephis land, deres lidelser i landet, deres sorger og deres besværligheder og deres ubeskrivelige glæde og deres brødres modtagelse og sikkerhed i Jershons land. Må Herren nu, alle menneskers Forløser, velsigne deres sjæle til evig tid.
9 Og dette er beretningen om krigene og stridighederne blandt nephiterne og ligeledes krigene mellem nephiterne og lamaniterne; og det femtende år af dommernes regering er forbi.
10 Og fra det første til det femtende år har mange tusinde mistet livet; ja, i dette tidsrum har der været skrækkeligt med blodsudgydelse.
11 Og mange tusinders legemer er blevet nedlagt i jorden, medens andre tusinders lig hensmuldrer i dyngevis på jorden; og mange tusinde sørger over tabet af deres slægtninge, fordi de har grund til at frygte, at disse, efter hvad Herren har lovet, er overgivet til en evig elendigheds tilstand.
12 Medens mange tusinde andre visselig sørger over tabet af deres slægtninge, glæder og fryder de sig dog i håbet og kundskaben om, at de ifølge Herrens forjættelse skal oprejses for at dvælve ved Guds højre hånd i en tilstand af evigvarende lyksalighed.
13 Og således ser vi, hvor stor menneskets ulighed er på grund af synd og overtrædelse og djævelens magt, der kommer ved de listige anslag, som han har lagt, for at besnære menneskenes hjerter.
14 Og således ser vi, hvor såre nødvendigt det er for menneskene at arbejde med flid i Herrens vingård, og således ser vi den store årsag til sorg og ligeledes til glæde: sorg over død og fordærvelse blandt menneskene og glæde over Kristi lys til liv.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3