Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 27
Folk fra Anti-Nephi-Lehi søger tilflugt og sikkerhed i Zarahemla --- De kaldes Ammons folk --- Jershons land gives dem.
1 OG DA de lamaniter, der var gået i krig mod nephiterne, efter de mange forsøg, der var blevet gjort på at udrydde dem, opdagede, at det var til ingen nytte at søge at ødelægge dem, vendte de igen tilbage til Nephis land.
2 Og amalekiterne var meget forbitrede over deres tab. Og da de så, at de ikke kunne få hævn over nephiterne, begyndte de at ophidse folket til vrede mod deres brødre, Anti-Nephi-Lehis folk; derfor begyndte de igen at udrydde dem.
3 Og dette folk nægtede igen at gribe til våben, og de lod sig dræbe efter fjendens forgodtbefindende.
4 Og da Ammon og hans brødre så dette ødelæggelsesværk mellem dem, som de elskede så inderligt, og som igen havde elsket dem så højt --- thi de havde behandlet dem, som om det havde været engle fra Gud, udsendt af Gud, for at frelse dem fra evig fordærvelse --- blev de derfor, da Ammon og hans brødre så dette store ødelæggelsesværk, grebet af medlidenhed, og de sagde til kongen:
5 Lad os samle dette Herrens folk sammen og lad os drage ned til Zarahemlas land til vore brødre, nephiterne, og flygte for vore fjender, så vi ikke bliver udryddet.
6 Men kongen sagde til dem: Nephiterne vil udrydde os på grund af de mange mord og synder, vi har begået mod dem.
7 Og Ammon sagde: Jeg vil gå og adspørge Herren, og dersom han siger, at vi skal gå ned til vore brødre, vil I da gå?
8 Og kongen sagde til ham: Ja, dersom Herren siger til os, gå, da vil vi gå ned til vore brødre, og vi vil være deres slaver, indtil vi har sonet for de mange mord og synder, som vi har begået mod dem.
9 Men Ammon sagde til ham: Det strider mod vore brødres lov, som blev givet af min fader, at der skulle være slaver blandt dem; lad os derfor gå ned og forlade os på vore brødres barmhjertighed.
10 Men kongen sagde til ham: Adspørg Herren, og dersom han siger til os: Gå, da vil vi gå, ellers vil vi omkomme i dette land.
11 Og Ammon gik og adspurgte Herren, og Herren sagde til ham:
12 Før dette folk ud af landet her, så de ikke omkommer; thi Satan har stor magt over amalekiternes hjerter, som opægger lamaniterne til vrede mod deres brødre for at dræbe dem; drag derfor ud af landet her, og salige er menneskene i denne generation, thi jeg vil bevare dem.
13 Og Ammon gik og fortalte kongen alle de ord, som Herren havde talt til ham.
14 Og de samlede hele folket sammen, ja, hele Herrens folk, og samlede ligeledes alle deres flokke og hjorde, og de vandrede ud af landet og kom ind i ørkenen, som skilte Nephis land fra Zarahemlas land og kom nær til landets grænser.
15 Og Ammon sagde til dem: Jeg og mine brødre vil gå ind i Zarahemlas land, og I skal blive her, til vi kommer tilbage; og vi vil prøve vore brødres hjerter, om de vil, at I skal komme ind i deres land.
16 Og da Ammon gik ind i landet, traf han og hans brødre Alma på det før omtalte sted, og det var et glædeligt møde.
17 Ammons glæde var så stor, at han var fyldt dermed; ja, han blev så overvældet af sin Guds glæde, at han endog blev udmattet, og han faldt igen om.
18 Var det ikke en overordentlig stor glæde? Det er en glæde, som ingen får uden den, der oprigtigt angrer og ydmygt søger efter salighed.
19 Og Almas glæde over at møde sine brødre var i sandhed stor, og ligeledes Aarons, Omners og Himnis glæde; men deres glæde udtømte dog ikke deres kræfter.
20 Og nu ledsagede Alma sine brødre tilbage til Zarahemlas land, ja, til sit eget hus. Og de gik og fortalte overdommeren alt, hvad der var hændt dem i Nephis land blandt deres brødre, lamaniterne.
21 Og overdommeren udstedte en proklamation til hele landet for at høre folkets røst angående adgang for deres brødre, som var Anti-Nephi-Lehis folk.
22 Og folkets røst sagde således: Vi vil overgive Jershons land, som er mod øst ved havet og støder op til Overflødighedens land og ligger på sydsiden af Overflødighedens land; og Jershon er det land, vi vil overgive vore brødre som arveland.
23 Og vi vil opstille vore hære mellem Jershons land og Nephis land, så vi kan beskytte vore brødre i Jershons land; og det gør vi for vore brødre på grund af deres frygt for, at de, ved at gribe til våben mod deres brødre, skal begå synd; og denne store frygt udsprang af deres oprigtige anger over deres mange mord og store ugudelighed.
24 Og dette vil vi gøre mod vore brødre, så de må kunne besidde Jershons land; og vi vil beskytte dem mod deres fjender med vore hære på den betingelse, at de vil give os en del af deres forråd til at hjælpe os, så vi kan ernære vore hære.
25 Og da nu Ammon havde hørt dette, vendte han tilligemed Alma tilbage til Anti-Nephi-Lehis folk i ørkenen, hvor de havde slået lejr, og lod dem vide alle disse ting. Og Alma fortalte dem også om sin og Ammons, Aarons og sine brødres omvendelse.
26 Og det vakte stor glæde blandt dem. Og de gik ind i Jershons land og tog det i besiddelse; og de blev af nephiterne kaldt Ammons folk; derfor blev de altid senere benævnt med dette navn.
27 Og de var blandt Nephis folk og regnedes også til det folk, som tilhørte Guds kirke. Og de udmærkede sig også ved deres nidkærhed for Gud og ligeledes for menneskene; thi de var fuldkommen ærlige og oprigtige i alle ting, og de var standhaftige i troen på Kristus, ja til enden.
28 Og de betragtede udgydelsen af deres brødres blod med den største afsky, og de kunne aldrig påvirkes til at gribe til våben mod deres brødre; og de så aldrig på døden med nogen som helst rædsel på grund af deres håb og anskuelser om Kristus og opstandelsen. Altså var døden opslugt for dem ved Kristi sejr over dem.
29 Derfor ville de hellere lide døden på den forfærdeligste og smerteligste måde, som deres brødre kunne påføre dem, end tage sværdet eller sablen for at dræbe dem.
30 Og således var de et nidkært og elsket folk, et af Herren meget velsignet folk.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3