Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 21
En beretning om Aarons og Mulokis og deres brødres forkyndelse for lamaniterne.
Omfattende kapitlerne 21--26 inklusive.
Da de bliver forkastet af amalekiterne, drager Aaron og Muloki til Middoni --- De bliver fængslet --- Deres løsladelse og missionaærarbejde --- Ammons yderligere fremgang --- Der bygges synagoger.
1 DA AMMON og hans brødre skiltes ved grænsen til lamaniternes land, begav Aaron sig på vej til det land, som af lamaniterne kaldtes Jerusalem efter deres fædres fødeland, og det var langt borte ved grænserne af Mormons land.
2 Og lamaniterne og amalekiterne og Amulons folk havde bygget en stor by, som kaldtes Jerusalem.
3 Og lamaniterne selv var tilstrækkelig forhærdede, men amalekiterne og amuloniterne var endnu hårdere, og derfor fik de lamaniterne til at forhærde hjertet, for at de kunne tiltage i ugudelighed og i vederstyggelighed.
4 Og Aaron kom til Jerusalems by og begyndte først at prædike for amalekiterne. Og han begyndte at prædike for dem i deres synagoger; thi de havde bygget synagoger efter Nehors orden, da mange af amalekiterne og amuloniterne tilhørte Nehors orden.
5 Da Aaron derfor kom ind i en af deres synagoger for at prædike for folket, og medens han talte til dem, da stod der en amalekit op og begyndte at trættes med ham, idet han sagde: Hvad er det, du har vidnet om? Har du set en engel? Hvorfor viser der sig ikke engle for os? Er dette folk ikke lige så godt som dit folk?
6 Du siger også, at dersom vi ikke omvender os, skal vi omkomme. Hvordan kender du vore hjerters tanker og hensigter. Hvorledes kan du vide, at vi trænger til at omvende os? Hvordan kan du vide, at vi ikke er et retfærdigt folk? Se, vi har bygget helligdomme, og vi samles for at dyrke Gud. Vi tror, at Gud vil frelse alle mennesker.
7 Og Aaron sagde til ham: Tror du, at Guds Søn skal komme for at forløse menneskene fra deres synder?
8 Og manden sagde til ham: Vi tror ikke, at du ved noget sådant. Vi tror ikke på disse tåbelige overleveringer. Vi tror ikke, du ved noget om tilkommende ting, og vi tror heller ikke, at dine fædre eller vore fædre kendte noget til det, de talte om det tilkommende.
9 Og Aaron begyndte at udlægge skrifterne for dem angæende Kristi komme og om de dødes opstandelse, og at der ikke kunne være nogen forløsning for menneskene uden gennem Kristi død og lidelser og forsoningen ved hans blod.
10 Og da han begyndte at vorklare disse ting for dem, blev de vrede på ham og begyndte at spotte ham; og de ville ikke høre de ord, han talte.
11 Da han derfor så, at de ikke ville høre hans ord, gik han ud af synagogen og kom til en by, som hed Ani-Anti, og dér fandt han, at Muloki og Ammah og hans brødre prædikede ordet for dem. Og de stred med mange om ordet.
12 Og de så, at folket forhærdede deres hjerter; derfor drog de bort og kom over til Middonis land. Og de prædikede ordet for mange, og nogle få troede de ord, de forkyndte.
13 Men Aaron og en del af hans brødre blev grebet og kastet i fængsel, og de øvrige flygtede ud af Middonis land til egnene rundt omkring.
14 Og de, der blev kastet i fængsel, led meget, og de blev befriet af Lamoni og Ammon og fik føde og klæder.
15 Og de gik atter omkring for at forkynde ordet; og på denne måde blev de første gang udfiret af fængselet, og således havde de lidt.
16 Og de gik derhen, hvor de blev ledt af Herrens ånd og prædikede Guds ord i alle amalekiternes synagoger og i alle lamaniternes forsamlinger, hvortil de kunne få adgang.
17 Og Herren gebyndte at velsigne dem, så de bragte mange til kundskab om sandheden; ja, de overbeviste mange om deres synder og om deres fædres overleveringer, som ikke var rigtige.
18 Og Ammon og Lamoni vendte tilbage fra Middonis land til Ishmaels land, som var deres arveland.
19 Og kong Lamoni ville ikke have, at Ammon skulle tjene ham eller være hans tjener.
20 Men han lod bygge synagoger i Ishmaels land, og han lod sit folk eller det folk, som han regerede over, samles.
21 Og han glædede sig over dem, og han lærte dem mange ting. Og han erklærede også overfor dem, at de var hans undersåtter, og at de var et frit folk, fri for kongens, hans faders, undertrykkelse, da hans fader havde givet ham lov til at regere over folket i Ishmaels land og landet deromkring.
22 Og han erklærede ligeledes overfor dem, at det stod dem frit for at dyrke Herren, deres Gud, som de ville, hvor som helst de var, såfremt det var i landet, som kong Lamoni regerede over.
23 Og Ammon prædikede for Lamonis folk. Og han underviste dem i alt, hvad der henhører til retfærdighed. Og han formanede dem daglig med al flid; og de gav agt på hans ord og var ivrige efter at holde Guds bud.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3