Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 20
Ammon og kong Lamoni tager til Middoni --- De træffer Lamonis fader, som er konge over hele landet --- Medens han er fjendtlig indstillet til at begynde med, formildes han efterhånden og yder dem store tjenester.
1 OG DA de havde oprettet en menighed dér i landet, ønskede kong Lamoni, at Ammon skulle gå med ham til Nephis land, så han kunne forestille ham for faderen.
2 Og Herrens røst kom til Ammon og sagde: Du skal ikke drage op til Nephis land, thi kongen vil stræbe dig efter livet, men du skal tage til Middonis land, thi din broder Aaron og ligeledes Muloki og Ammah er i fængsel.
3 Og da Ammon havde hørt dette, sagde han til Lamoni: Min broder og mine medbrødre er i fængsel i Middoni, og jeg drager derhen for at udfri dem.
4 Og Lamoni sagde til Ammon: Jeg ved, at du iHerrens styrke kan gøre alle ting; men jeg vil gå med dig til Middonis land; thi kongen i Middonis land, hvis navn er Antiomno er en ven af mig; derfor vil jeg gå med til Middonis land og indsmigre mig hos kongen i landet, og han vil da sætte dine brødre på fri fod. Og Lamoni sagde til ham: Hvem sagde dig, at dine brødre var i fængsel?
5 Og Ammon sagde til ham: Ingen uden Gud har sagt mig det, og han sagde til mig: Gå hen og udfri dine brødre, thi de er i fængsel i Middonis land.
6 Og da Lamoni nu havde hørt dette, befalede han sine tjenere at gøre hans heste og vogne rede.
7 Og han sagde til Ammon: Kom, jeg vi gå med dig til Middonis land, og dér vil jeg tale med kongen om at løslade dine brødre af fængselet.
8 Og medens Ammon og Lamoni var på vej derhen, mødte de Lamonis fader, som var konge over hele landet.
9 Og Lamonis fader sagde til ham: Hvorfor kom I ikke til gæstebudet på den store dag, da jeg lavede en fest for mine sønner og mit folk?
10 Og han sagde også: Hvor går du hen med denne nephit, som er barn af en løgner?
11 Og Lamoni fortalte ham, hvor han skulle hen, thi han frygtede for at fortørne ham.
12 Og han fortalte ham også hele grunden til, at han blev i sit eget rige og ikke kom til sin fader til gæstebudet, som han havde beredt.
13 Og da Lamoni havde fortalt ham alle disse ting, da blev hans fader til hans store forundring vred på ham og sagde: Lamoni, du vil udfri disse nephiter som er sønner af en løgner. Han udplyndrede vore fædre, og nu er hans børn også kommet blandt os, for at de ved list og løgn kan bedrage os, så de atter kan røve vore ejendele fra os.
14 Og Lamonis fader befalede ham at dræbe Ammon med sværdet. Og han befalede ham også til ikke at drage ind i Middonis land; men at han skulle vende tilbage med ham til Ishmaels land.
15 Men Lamoni sagde til ham: Jeg vil ikke dræbe Ammon, og jeg vil heller ikke vende tilbage til Ishmaels land; men jeg går til Middonis land for at befri Ammons brødre; thi jeg ved, at de er retfærdige og den sande Guds hellige profeter.
16 Og da hans fader hørte disse ord, blev han vred på ham, og han drog sværdet for at slå ham til jorden.
17 Men Ammon stod frem og sagde til ham: Du skal ikke dræbe din søn; trods alt var det bedre, at han faldt, end at du skulle falde, thi han har omvendt sig fra sine synder; men dersom du nu faldt i vrede, kunne din sjæl ikke frelses.
18 Og atter, det er nødvendigt, at du skåner din søn; thi dersom du skulle dræbe ham, som er en uskyldig mand, da ville hans blod råbe fra jorden til Herren, hans Gud, om hævn over dig; og du ville måske få din sjæl til at gå fortabt.
19 Og da nu Ammon havde sagt disse ord til ham, svarede han ham og sagde: Jeg ved, at dersom jeg skulle dræbe min søn, ville jeg udgyde uskyldigt blod, thi det er dig, der har søgt at fordærve ham.
20 Og han strakte hånden ud for at slå Ammon ihjel. Men Ammon afværgede hans hug og slog hans arm, så han ikke kunne bruge den.
21 Og da nu kongen så, at Ammon kunne dræbe ham, begyndte han at bede Ammon om at skåne hans liv.
22 Men Ammon hævede sværdet og sagde til ham: Jeg vil dræbe dig, dersom du ikke lover mig, at mine brødre må komme ud af fængselet.
23 Da nu kongen var bange for at miste livet, sagde han: Hvis du vil skåne mig, vil jeg skænke dig, hvad end du begærer, ja, indtil det halve af riget.
24 Og da nu Ammon så, at han havde påvirket den gamle konge efter sit ønske, sagde han til ham: Dersom du vil tilstede, at mine brødre bliver sat på fri fod, og at Lamoni beholder sit rige, og du ikke er fortørnet på ham, men giver ham lov til i alt at handle efter egen vilje og behag, da vil jeg skåne dig, ellers vil jeg slå dig til jorden.
25 Og da Ammon havde sagt disse ord, begyndte kongen at glæde sig over, at hans liv blev skånet.
26 Og da han så, at Ammon ikke ønskede at dræbe ham og så, hvor stor kærlighed han nærede for hans søn Lamoni, blev han meget forundret og sagde: Da det er alt, hvad du har begæret, at jeg skulle løslade dine brødre og lade min søn Lamoni beholde sit rige, da vil jeg love dig, at min søn må beholde sit rige fra nu af og til evig tid, og jeg vil ikke mere regere over ham.
27 Og jeg vil også give dig lov til at få dine brødre sat på fri fod, og du og dine brødre må komme til mig i mit rige; thi jeg ønsker i høj grad at se dig. Thi kongen var højst forundret over de ord, han havde talt og over de ord, som hans søn Lamoni havde talt; derfor var han ivrig efter at lære dem at kende.
28 Og Ammon og Lamoni fortsatte deres rejse til Middonis land. Og Lamoni kom i gunst hos landets konge, og derfor blev Ammons brødre løsladt.
29 Og da Ammon mødte dem, blev han meget bedrøvet, thi de var nøgne, og deres hud var meget ilde tilredt, da de havde været bundet med stærke reb. Og de havde også gennemgået sult, tørst og alle slags lidelser; men trods alt var de tålmodige i alle deres trængsler.
30 Og som det skete, blev det deres lod at falde i hænderne på et mere forhærdet og hårdnakket folk, der ikke ville lytte til deres ord, og folket havde kastet dem ud og slået dem og drevet dem fra hus til hus og fra sted til sted, lige til de var kommet til Middonis land; og dér blev de pågrebet og kastet i fængsel og bundet med stærke reb, og de holdtes indespærret i mange dage og blev nu befriet af Lamoni og Ammon.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3