Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 19
En vidunderlig omvendelse --- Abis, den lamanitiske kvinde --- Den lamanitiske konge og dronning antager troen --- Ammon opretter kirken i Ishmael.
1 OG EFTER to døgns forløb skulle de til at tage hans legeme og lægge det i graven, som de havde lavet til at begrave de døde i.
2 Og eftersom dronningen havde hørt om Ammons ry, sendte hun bud efter ham og begærede, at han skulle komme ind til hende.
3 Og Ammon gjorde, som der var blevet ham befalet og gi, ind til dronningen og begærede at vide, hvad hun ville, han skulle gøre.
4 Og hun sagde til ham: Min gemals tjenere har kundgjort for mig, at du er en hellig Guds profet, og at du har magt til at gøre mange kraftige gerninger i hans navn.
5 Hvis det derfor er tilfældet, ønsker jeg, at du skal gå ind og se min gemal, thi han har ligget på sengen i to døgn; nogle siger, at han ikke er død, men andre siger, at han er død, og at han stinker, og at han burde lægges i graven; men jeg synes ikke, han stinker.
6 Og det var netop, hvad Ammon ønskede; thi han vidste, at kong Lamoni var under Guds magt; han vidste, at vantroens mørke slør var blevet fjernet fra hans sind, og at det lys, der oplyste hans forstand, og som var Guds herligheds lys og hans godheds vidunderlige lys, havde indgydt hans sjæl sådan fryd; mørkets sky var fordrevet, og det evige livs lys var tændt i hans sjæl; ja, han vidste, at det havde overvældet hans naturlige legeme, og han var henrykket i Gud.
7 Derfor var det, som dronningen begærede af ham, hans eneste ønske. Han gik derfor ind for at se kongen efter dronningens ønske; og han så kongen og vidste, at han ikke var død.
8 Og han sagde til dronningen: Han er ikke død, men han sover i Gud, og i morgen skal han opstå igen; begrav ham derfor ikke.
9 Ammon sagde til hende: Tror du på det? Og hun sagde til ham: Jeg har ikke noget vidnesbyrd med undtagelse af dine ord og vore tjeneres ord; alligevel tror jeg, at det skal ske, som du har sagt.
10 Og Ammon sagde til hende: Velsignet er du for din store tros skyld; jeg siger dig, kvinde, så stor tro har der ikke været i hele det nephitiske folk.
11 Og hun vågede derefter ved sin herres seng indtil det øjeblik dagen derefter, da Ammon havde sagt, at han skulle stå op.
12 Og han stod op i overensstemmelse med Ammons ord; og da han rejste sig, rakte han hånden ud til kvinden og sagde: Velsignet være Guds navn, og velsignet er du.
13 Thi lige så sikkert, som du lever, har jeg set min Forløser; han skal komme og fødes af en kvinde, og han skal forløse alle mennesker, som tror på hans navn. Og da han havde sagt disse ord, svulmede hans hjerte, og han sank atter om af glæde; og dronningen sank ligeledes sammen, overvældet af Ånden.
14 Og da Ammon ifølge sine bønner så Herrens ånd udgydt over sine brødre, lamaniterne, som havde været årsag til så stor sorg blandt nephiterne eller blandt hele Guds folk på grund af deres ugudelighed og deres traditioner, faldt han på knæ og begyndte at udøse sin sjæl i bøn og taksigelse til Gud for, hvad han havde gjort for hans brødre, og han blev ligeledes overvældet af glæde, og således var de alle tre sunket sammen på jorden.
15 Og da nu kongens tjenere så, at de var faldet om, begyndte de også at råbe til Gud; thi Herrens frygt var ligeledes kommet over dem; thi det var dem, som havde stået for kongen og vidnet for ham om Ammons store magt.
16 Og de påkaldte Herrens navn af al kraft, indtil de alle var faldet om på jorden med undtagelse af een af de lamanitiske kvinder, hvis navn var Abis; hun havde været omvendt til Herren i mange år på grund af et mærkeligt syn, hendes fader havde haft.
17 Og selv om hun således havde været omvendt til Herren, havde hun dog aldrig gjort det kendt; men da hun så, at alle Lamonis tjenere var faldet om og ligeledes hendes herskerinde, dronningen, og at kongen og Ammon lå udstrakt på jorden, vidste hun, at det var Guds magt; og eftersom hun antog, at når det blev kendt for folket, hvad der var hændt blandt dem, og når de så dette syn, ville de komme til at tro på Guds magt, løb hun fra hus til hus og fortalte folk det.
18 Og de begyndte at samles i kongens hus. Og der kom mange; og til deres store forundring så de kongen og dronningen ligge udstrakt på jorden, og de lå alle, som om de var døde; og de så også Ammon, og han var nephit.
19 Og folket begyndte at knurre indbyrdes; nogle sagde, at det var en stor ulykke, der var kommet over dem eller over kongen og hans hus, fordi han havde tilladt nephiten at blive i landet.
20 Men andre irettesatte dem og sagde: Kongen har bragt denne ulykke over sit eget hus, fordi han dræbte sine tjenere, hvis flokke var blevet spredt ved Sebus's vande.
21 Og de blev også irettesat af de mænd, som havde stået ved Sebus's vande og spredt flokkene, som tilhørte kongen; thi de var vrede på Ammon på grund af det antal af deres brødre, som han havde dræbt ved Sebus's vande, medens han forsvarede kongens flokke.
22 Og en af dem, hvis broder var blevet dræbt af Ammon med sværdet, var umådelig vred på Ammon, og han drog sit sværd og trådte frem for at lade det falde på Ammon og dræbe ham; men da han løftede sværdet for at dræbe ham, faldt han død om.
23 Og vi ser nu, at Ammon ikke kunne dræbes; thi Herren havde sagt til hans fader Mosiah: Jeg vil skåne ham, og det skal ske ham i overensstemmelse med din tro; derfor overgav Mosiah ham til Herren.
24 Og da mængder så, at den mand, der havde løftet sværdet for at dræbe Ammon, var faldet død om, kom der frygt over dem alle, og de vovede ikke at række hånden ud for at røre ham eller nogen af dem, der var faldet; og de begyndte atter indbyrdes at forbavses over, hvad grunden var til denne store magt, eller hvad alt dette kunne betyde.
25 Og der fandtes mange mellem dem, som sagde, at Ammon var den store ånd, og andre sagde, at han var sendt af den store ånd.
26 Men andre irettesatte dem idet de sagde, at han var et uhyre, der var blevet sendt af nephiterne for at plage dem.
27 Og der fandtes nogle, som sagde, at Ammon var sendt af den store ånd for at plage dem på grund af deres misgerninger, og at det var den store ånd, som altid havde været med nephiterne, og som altid havde udfriet dem af deres hænder; og de sagde, at det var den store ånd, der havde ombragt så mange af deres brødre, lamaniterne.
28 Og den indbyrdes strid begyndte således at blive meget heftig. Og medens de således kivedes, kom den tjenestekvinde, på hvis foranledning mængden havde samlet sig; og da hun så den splid, der var blandt mængden, blev hun meget bedrøvet, og hun græd.
29 Og hun gik hen og tog dronningen ved hånden, for at hun muligvis kunne rejse hende op; og så snart hun rørte ved hendes hånd, rejste hun sig op og stod på benene, og hun råbte med høj røst og sagde: O, velsignede Jesus, som har reddet mig fra et gyseligt helvede! O, velsignede Gud, vær barmhjertig mod dette folk!
30 Og da hun havde sagt det, slog hun hænderne sammen, thi hun var fuld af glæde og talte mange ord, som ikke blev forstået; og da hun havde gjort det, tog hun kong Lamoni ved hånden, og han rejste sig op og stod på benene.
31 Og da han så uenigheden mellem folket, gik han straks frem og begyndte at irettesætte dem og lære dem de ord, som han havde hørt af Ammons mund, og alle, der hørte hans ord, troede og blev omvendt til Herren.
32 Men der var mange mellem dem, som ikke ville høre hans ord, og derfor gik de deres vej.
33 Og da Ammon stod op, talte han også til dem, og det gjorde alle Lamonis tjenere også, og de forkyndte alle det selvsamme for folket: at deres hjerter var blevet forandret, så de ikke mere ønskede at gøre ondt.
34 Og mange erklærede for folket, at de havde set engle og havde talt med dem, og at de havde fortalt dem om Gud og hans retfærdighed.
35 Og mange troede på deres ord; og så mange, som troede, blev døbt; og det blev et retfærdigt folk, og de oprettede en menighed blandt sig.
36 Og på denne måde begyndte Herrens værk blandt lamaniterne, og således begyndte Herren at udgyde sin ånd over dem; og vi ser, at hans arm er udstrakt til alle mennesker, som vil omvende sig og tro på hans navn.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3