Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 12
Amuleks vidnedsbyrd bekræftes af Alma --- Læren om livets træ --- Forløsningsplanen forklares.
1 OG DA nu Alma så, at Amuleks ord havde bragt Zeezrom til tavshed --- thi han så, at Amulek havde grebet ham i hans løgn og underfundighed, hvorved han sogte at ødelægge ham --- og så, at Zeezrom begyndte at skælve ved bevidstheden om sin brøde, åbnede han munden og begyndte at tale til ham og stadfæste Amuleks ord og forklare tingene yderligere eller forklare skrifterne videre, end Amulek havde gjort.
2 Og de ord, som Alma talte til Zeezrom blev hørt af folket rundt omkring; thi mængden var stor, og han talte således:
3 Zeezrom, jeg ser, at du er blevet grebet i din løgn og underfundighed, thi du har ikke løjet for mennesker alene, men du har løjet for Gud; thi han kender alle dine tanker, og du ser, at dine tanker er åbenbaret for os ved hans Ånd.
4 Og du ser, at vi ved, at din plan var meget underfundig, efter djævelens underfundighed, til at lyve og bedrage dette folk, så du kan opægge dem mod os til at bespotte os og kaste os ud.
5 Og dette var din sjælefjendes plan, og han har benyttet sin magt over dig. Og jeg ønsker, nu, at du skal huske, at hvad jeg siger til dig, siger jeg til alle.
6 Og jeg siger til jer alle, at det var en af Satans snarer, som han har lagt for at kunne fange dette folk og gøre jer afhængige af ham og for at kunne omslutte jer med sine lænker og lænke jer til evig fordærvelse efter hans fanganskabs magt.
7 Og da Alma nu havde talt disse ord, begyndte Zeezrom at skælve endnu mere, thi han blev mere og mere overbevist om Guds kraft; og han var også overbevist om, at Alma og Amulek havde kendskab til ham, og han vidste, at de kendte hans hjertes tanker og hensigter; thi der blev givet dem magt til at kende disse ting gennem profetiens ånd.
8 Og Zeezrom begyndte at spørge dem flittigt for at få mere at vide om Guds rige. Og han sagde til Alma: Hvad betyder dette, som Amulek har talt angående de dødes opstandelse, at alle skal opstå fra de døde, både de retfærdige og de uretfærdige og fremstilles for Gud for at dømmes efter deres gerninger?
9 Og nu begyndte Alma at forklare disse ting for ham og sagde: Det er givet mange at forstå Guds hemmeligheder, men allibevel er der pålagt dem en streng befaling om, at de kun skal meddele deraf ifølge den del af hans ord, som han giver menneskenes børn i forhold til den flid og agtpågivenhed, som de skænker ham.
10 Og derfor modtager den, der forhærder sit hjerte, en mindre del af ordet; og den, der ikke forhærder hjertet, til ham gives der en større del af ordet, indtil det forundes ham at forstå Guds hemmeligheder, ja, indtilhan forstår dem fuldstændigt.
11 Og til dem, der forhærder hjertet, gives en mindre del af ordet, til de ikke ved noget om Guds hemmeligheder; og da tages de til fange af djævelen og føres efter hans vilje til fordærvelse. Og det er det, der menes med helvedes lænker.
12 Og Amulek har talt tydeligt om døden og om at blive oprejst fra denne dødelighed til udødelighed og om at blive stillet for Guds domstol for at blive dømt efter vore gerninger.
13 Og dersom vort hjerte har været forhærdet, ja, dersom vi har forhærdet hjertet mod ordet, ja, så meget, at det ikke er blevet fundet i os, da vil vor tilstand blive forfærdelig, thi da vil vi blive fordømt.
14 Thi vore ord vil fordømme os, ja, alle vore gerninger vil fordømme os; vi vil ikke blive fundet uplettede, og vore tanker vil ligeledes fordømme os, og i denne forfærdelige tilstand vil vi ikke vove at se op til vor Gud, og dersom vi kunne, ville vi gerne byde klipperne og bjergene falde ned over os for at skjule os for hans åsyn.
15 Men dette kan ikke ske; vi skal komme frem og stå for ham i hans herlighed og i hans kraft og i hans magt, højhed og herredømme og til vor evige skam bekende, at alle hans domme er retfærdige, at han er retfærdig i alle sine gerninger, og at han er barmhjertig mod menneskenes børn og har al magt til at frelse hvert menneske, som tror på hans navn og viser omvendelsens værdige frugter.
16 Og jeg siger til jer, da kommer døden, ja, den anden død, som er en åndelig død; da kommer den tid, da enhver, der dør den legemlige død i sine synder, også skal dø en åndelig død; ja, han skal dø i henseende til det, der henhører til retfærdighed.
17 Da kommer tiden, da deres straf skal være som en sø af ild og svovl, hvis luer stiger op evindeligt; og da kommer tiden, da de vil blive lænket til evig fordærvelse ifølge Satans magt og fangenskab, idet han har underlagt sig dem ifølge sin vilje.
18 Jeg siger jer, da skal de være, som om der ingen forløsning var sket; thi de kan ikke blive genløst i overensstemmelse med Guds retfærdighed, og de kan ikke dø, da der ikke længere gives forkrænkelighed.
19 Og da Alma var holdt op med at tale disse ord, var folket endnu mere forbavset.
20 Men en vis Antionah, der var en stor høvedsmand blandt dem, kom frem og sagde til ham: Hvad er det, du har sagt, at mennesket skal opstå fra de døde og forandres fra denne dødelige til en udødelig tilstand, at sjælen aldrig kan dø.
21 Hvad betyder skriften, som siger, at Gud satte keruber og et flammesværd østen for Edens have, så vore første forældre ikke skulle gå og spise af frugten af livets træ og leve evindeligt? Og således ser vi, at der ikke var nogenmulighed for dem at leve for evigt.
22 Og Alma sagde til ham: Det er det, jeg skulle til at forklare. Vi ser, at Adam faldt ved at spise af den forbudne frugt, i overensstemmelse med Guds ord; og således ser vi, at gennem hans fald vlev hele menneskeslægten til et fortabt og faldent folk.
23 Og nu siger jeg jer, at dersom det havde været muligt for Adam at have nydt af frugten af livets træ dengang, så ville der ingen død have været, og ordet ville være tomt og Gud gjort til en løgner; thi han sagde: Dersom du spiser deraf, skal du visselig dø.
24 Og vi ser, at døden kommer til menneskeheden, ja, den død, som er blevet omtalt af Amulek, hvilken er den legemlige død; ikke desmindre var der givet mennesket et tidsrum, hvori det kunne omvende sig; derfor blev dette liv til en prøvetid, en tid, hvori man kunne berede sig til at møde Gud, en tid til at berede sig til den evige tilstand, som er blevet omtalt af os, og som er efter de dødes opstandelse.
25 Og dersom det ikke havde været for forløsningsplanen, som blev lagt fra verdens begyndelse, kunne de ingen opstandelse fra de døde finde sted; men der blev lagt en plan til forløsning, som skal tilvejebringe de dødes opstandelse, som der er blevet talt om.
26 Og dersom det havde været muligt for vore første forældre at gå hen og nyde af livets træ, da ville de være blevet ulykkelige for evigt, thi de ville ikke have fået nogen forberedelse, og forløsningsplanen ville således være blevet tilintetgjort, og Guds ord ville have været forgæves og uden virkning.
27 Det var dog ikke tilfældet; men det blev beskikket menneskene, at de skulle dø, og efter døden måtte de blive stillet for dommen, ja, den samme dom, som vi har talt om, som er enden.
28 Og efter at Gud havde bestemt, at disse ting skulle vederfares menneskene, da så han, at det var nødvendigt, at menneskene skulle kende til de ting, som han havde beskikket dem.
29 Derfor sendte han engle til at tale til dem, hvilket gjorde, at menneskene kunne se hans herlighed.
30 Og de begyndte fra den tid af at påkalde hans navn; derfor talte Gud til menneskene og kundgjorde dem forløsningsplanen, som havde været beredt fra verdens begyndelse, og dette kundgjorde han for dem i forhold til deres tro og omvendelse og deres hellige gerninger.
31 Derfor gav han menneskene befalinger, efter at de havde overtrådt de første bud med hensyn til timelige ting, og var blevet som guder, idet de kendte godt og ondt, hvilket satte dem i stand til at kunne handle eller i det mindste gjorde dem i stand til at vælge efter egen vilje og behag, enten at gøre godt eller ondt.
32 Og efter at have kundgjort dem forløsningsplanen, gav Gud dem befalinger, at de ikke skulle gøre ondt, da straffen derfor var den anden død, som var en evig død med hensyn til de ting, der henhører til retfærdighed; thi over sådanne kunne forløsningsplanen ikke have nogen magt; thi retfærdighedens gerninger kan ikke tilintetgøres ifølge Guds uendelige godhed.
33 Men Gud kaldte på menneskene i sin Søns navn, og dette var den plan til forløsning, som blev lagt, og han sagde: Dersom I vil omvende jer og ikke forhærde jeres hjerter, da vil jeg være barmhjertig mod jer på grund af min enbårne Søn.
34 Derfor skal den, der omvender sig og ikke forhærder sit hjerte, have krav på barmhjertighed gennem min enbårne Søn, til syndernes forladelse, og de skal indgå til min hvile.
35 Og jeg sværger i min vrede, at hver den, der forhærder sit hjerte og synder, skal ikke indgå til min hvile.
36 Og nu, mine brødre, siger jeg til jer, at dersom I forhærder hjertet, da skal I ikke indgå til Herrens hvile; thi jeres misgerninger fortørner ham, så han sender sin vrede ned over jer, ligesom i den første fortørnelse, ja, efter hans ord i den sidste forbitrelse, så vel som den første, til sjælens evige fordærvelse; altså efter hans ord til den sidste død så vel som til den første.
37 Mine brødre, eftersom vi nu forstår disse ting, og da de er sande, lad os da omvende os og likke forhærde hjertet, så vi ikke skal fortørne Herren vor Gud og nedkalde hans vrede over os i disse hans andre bud, som han har givet os; men lad os indgå til Guds hvile, som er beredt ifølge hans ord.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3