Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 8
Almas resultater i Melek --- Folket i Ammonihah kaster ham ud --- Han bliver trøstet af en engel og vender tilbage --- Amulek slutter sig til ham i forkyndelsen --- Der bliver skænket dem stor magt og kraft.
1 OG NU vendte Alma tilbage fra Gideons land efter at have lært folket i Gideon mange ting, som ikke skal nedskrives, og fastsat kirkens forordninger, som han tidligere havde gjort i Zarahemlas land; og han vendte tilbage til sit hjem i Zarahemla for at hvile sig efter det arbejde, han havde udført.
2 Og således endte det niende år af dommernes regering over Nephis folk.
3 Og i begyndelsen af det tiende år af dommernes regering over Nephis folk rejste Alma derfra og drog over til Meleks land på den vestlige bred af floden Sidon, mod vest på grænsen af ørkenen.
4 Og han begyndte at lære folket i Meleks land efter Guds hellige orden, som han var blevet kaldet ved; og han begyndte at lære folket overalt i Meleks land.
5 Og folket kom til ham fra alle kanter af landet, der grænsede op til ørkenen. Og de blev døbt overalt i landet.
6 Og da han var blevet færdig med sin gerning i Melek, drog han derfra og foretog en tre dages rejse nord for Meleks land, og han kom til en by, der hed Ammonihah.
7 Det var skik og brug hos Nephis folk at opkalde lande, byer og landsbyer efter dens navn, der først bosatte sig dér, og således forholdt det sig med Ammonihahs land.
8 Og da Alma var kommet til byen Ammonihah, begyndte han at prædike Guds ord for folket.
9 Men Satan havde fået stor magt over folkets hjerter i byen Ammonihah: derfor ville de ikke lytte til Almas ord.
10 Ikke desto mindre anstrengte Alma sig i ånden og anråbte Gud i kraftig bøn, om han ville udgyde sin Ånd over folket, som var i byen, og om han ligeledes ville forunde ham at døbe dem til omvendelse.
11 Alligevel forhærdede de deres hjerter og sagde til ham: Vi ved, at du er Alma, og vi ved, at du er højpræst over kirken, som du har oprettet i mange dele af landet efter jeres overleveringer; men vi er ikke af din kirke, og vi tror ikke på sådanne tåbelige overleveringer.
12 Og vi ved, at da vi ikke er af din kirke, har du ingen magt over os; og eftersom du har overdraget dommersædet til Nephihah, er du ikke overdommer over os.
13 Og da nu folket havde sagt dette og modsat sig alle hans ord og smædet ham og spyttet på ham og ladet ham drive ud af byen, drog han derfra og begav sig på rejsen mod den by, der kaldes Aaron.
14 Og medens han rejste derhen, tynget af sorg og plaget af stor bedrøvelse og sjæleangst på grund af folkets ugudelighed, som boede i byen Ammonihah, da viste en Herrens engel sig for ham og sagde:
15 Salig er du, Alma; rejs derfor hovedet og glæd dig, thi du har stor grund til at fryde dig, da du har været trofast til at holde Guds bud fra den tid, da du fik det første budskab af ham. Jeg er den, der bragte dig det.
16 Og jeg er blevet udsendt for at befale dig at vende tilbage til Ammonihahs by og igen prædike for byens folk, ja prædike for dem. Ja, sig til dem, at hvis de ikke omvender sig, vil Gud Herren udrydde dem.
17 Thi de pønser for øjebliket på, hvordan de kan tilintetgøre dit folks frihed, (thi således siger Herren), og det strider imod de anordninger, bud og love, som han har givet sit folk.
18 Efter at Alma havde modtaget dette budskab af Herrens engel, vendte han hurtigt tilbage til Ammonihahs land. Og han kom ind i byen ad en anden vej, ja, ad den vej, som er på sydsiden af Ammonihahs by.
19 Og da han kom ind i byen, var han sulten, og han sagde til en mand: Vil du give en ydmyg Guds tjener noget at spise?
20 Og manden sagde til ham: Jeg er nephit, og jeg ved, at du er en hellig Guds profet, thi du er den mand, som en engel i et syn sagde mig, jeg skulle tage imod. Gå derfor med mig ind i mit hus, og jeg vil give dig mad; og jeg ved, at du vil blive en velsignelse for mig og mit hus.
21 Og manden tog imod ham i sit hus, og mandens navn var Amulek, og han bragte brød og kød og satte det for Alma.
22 Og Alma spiste brødet og blev mæt, og han velsignede Amulek og hans hus og takkede Gud.
23 Og efter at han havde spist og var blevet mæt, sagde han til Amulek: Jeg er Alma og er højpræsten over Guds kirke i det ganske land.
24 Jeg er blevet kaldet til at prædike Guds ord til hele dette folk ifølge åbenbaringens og profetiens ånd; og jeg opholdt mig her i landet, men de ville ikke tage imod mig, men drev mig ud, og jeg stod i begreb med at vende ryggen til dette land for bestandigt.
25 Men det er blevet mig befalet at vende tilbage og profeter for dette folk, ja, og vidne imod dem på grund af deres ugudelighed.
26 Amulek, velsignet er du, fordi du har bespist mig og taget mig ind til dig, thi jeg var sulten, eftersom jeg havde fastet mange dage.
27 Og Alma blev mange dage hos Amulek, inden han begyndte at prædike for folket.
28 Og folket blev mere og mere ugudeligt.
29 Og ordet kom til Alma: Gå og sig også til min tjener Amulek: Gå ud og profet*er for folket ob sig: Omvend jer, thi så siger Herren, og hvis I ikke omvender jer, vil jeg hjemsøge dette folk i min fortørnelse, og jeg vil ikke bortvende min store vrede.
30 Og både Alma og Amulek, der var fyldt med den Helligånd, gik ud blandt folket for at forkynde Guds ord.
31 Og der var givet dem så megen magt, at de ikke kunne holdes indespærret i fængsler; og det var heller ikke muligt for noget menneske at slå dem ihjel; men de brugte dog ikke deres magt, før de var blevet bundet med reb og kastet i fængsel. Og dette blev gjort, for at Herren kunne vise sin magt gennem dem.
32 Og de gik ud og begyndte at prædike og profeter for folket ifølge den ånd og kraft, som Herren havde givet dem.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3