Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 4
Kirkens vækst --- Velstand, stolthed og ugudelighed --- Nephihah bliver overdommer.
1 OG I det sjette år af dommernes regering over Nephis folk var der ingen uroligheder eller krige i Zarahemlas land.
2 Men folket var bekymret, ja meget bekymret over tabet af deres brødre og ligeledes over tabet af deres hjorde og flokke og over tabet af kornmarkerne, som blev nedtrampet og ødelagt af lamaniterne.
3 Og så store var deres lidelser, at hver eneste sjæl havde grund til at sørge; og de troede, at det var Guds straffedomme, der var kommet over dem for deres ondskab og vederstyggeligheders skyld; derfor blev de mindet om deres pligt.
4 Og de gjorde skridt til at organisere kirken mere fuldstændig, ja, og mange blev døbt i Sidons vande og sluttede sig til Guds kirke; ja, de blev døbt af Alma, som var blevet indviet som højpræst for kirkens folk ved sin fader Almas hånd.
5 I det syvende år af dommernes regering sluttede omtrent tre tusinde og fem hundrede sjæle sig til Guds kirke og blev døbt. Og således endte det syvende år af dommernes regering over Nephis folk, og der var uafbrudt fred i al den tid.
6 Og i det ottende år af dommernes regering begyndte kirkens folk at blive stolte på grund af deres store rigdomme, deres fine silketøjer og deres fine spundne linned og på grund af deres mange flokke og hjorde, deres guld og sølv og alle slags kostbare ting, som de havde skaffet sig ved deres flid; og på grund af alt dette var de stolte, thi de begyndte at gå med meget fine klæder.
7 Og dette forvoldte Alma megen bekymring og også mange af folket, som Alma havde indviet til at være lærere, præster og ældster over kirken; ja, mange af dem var dybt bedrøvede over den ugudelighed, som de så blandt folket.
8 Thi de så og betragtede med stor sorg, at kirkens folk begyndte at blive stolte og have hjertet rettet mod rigdom og verdens tomme ting og vise hinanden foragt og forfølge dem, der ikke troede, hvad de ville og ønskede.
9 Og således begyndte der, i dette det ottende år af dommernes regering, at blive megen uenighed blandt kirkens folk; ja, der var misundelse, kiv, ondskab og forfølgelse og stolthed, der endog overgik deres stolthed, der endog overgik deres stolthed, der ikke tilhørte Guds kirke.
10 Og således endte det ottende år af dommernes regering; og kirkens ugudelighed var en stor anstødssten for dem, som ikke tilhørte kirken; og således begyndte kirken at blive hindret i dens fremgang.
11 Og i begyndelsen af det niende år så Alma kirkens ugudelighed, og han så også, at kirkens eksempel begyndte at få de ikke-troende tíl at begå den ene misgerning efter den anden og således fremskynde folkets fordærv.
12 Ja, han så den store ulighed blandt befolkningen, nogle var opblæste i stolthed og ringeagtede andre og vendte ryggen til den nødlidende og den nøgne og dem, der var sultne og tørstige, syge og besværede.
13 Og dete blev årsag til stor bedrøvelse blandt folket, men andre nedlod sig til at hjælpe dem, som trængte til deres hjælp, såsom give af deres gods til de fattige og trængende, bespise de sultne og tåle allehånde lidelser for Kristi skyld, der skulle komme ifølge profetiens ånd.
14 Og de så hen til den dag og opnåede således tilgivelse for deres synder og blev fyldt af stor glæde ved tanken om de dødes opstandelse ifølge Jesu Kristi vilje, magt og forløsning fra dødens lænker.
15 Og nu begyndte Alma, der havde set Guds ydmyge efterfølgeres lidelser og de forfølgelser, der tilføjedes dem af resten af hans folk, og den eksisterende ulighed, at blive meget bedrøvet; dog svigtede Herrens ånd ham ikke.
16 Og han udvalgte en klog mand blandt kirkens ældster og gav ham magt ifølge folkets stemme, så han havde myndighed til at udstede love i overensstemmelse med de love, der var blevet givet og at håndhæve dem efter folkets ugudelighed og forbrydelser.
17 Og denne mands navn var Nephihah, og han blev udpeget til embedet som overdommer, og han sad i dommersædet for at dømme og styre folket.
18 Men Alma indsatte ham ikke i embedet som højpræst for kirken; han forbeholdt sig selv embedet som højpræst, men han overdrog dommersædet til Nephihah.
19 Og dette gjorde han, for at han selv kunne gå ud blandt sit folk eller blandt Nephis folk og prædike Guds ord for dem for at erindre dem om deres pligter, og for at han måske gennem Guds ord kunne nedbryde al den stolthed, underfundighed og uenighed, der herskede blandt hans folk, idet han ikke så anden udvej til at vinde dem igen end ved at bære det rene vidnesbyrd for dem.
20 Og således overdrog Alma dommersædet til Nephihah i begyndelsen af det niende år af dommernes regering over Nephis folk og ofrede sig fuldt og helt for embedet som højpræst efter Guds hellige orden for at vidne om ordet i overensstemmelse med åbenbaringens og profetiens ånd.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3