Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 3
Mærket på amliciterne og forbandelsen over lamaniterne --- Nephiterne vinder atter en sejr.
1 OG DE nephiter, der ikke blev dræbt under krigen, vendte tilbage til deres lande og til deres huse og til deres hustruer og børn, efter at de havde begravet dem, der var faldet, og som ikke blev talt på grund af det store antal.
2 Og mange kvinder og børn var blevet dræbt ved sværdet og ligeledes mange får og meget kvæg, og mange af deres kornmarker var også ødelagt, fordi de var blevet nedtrampet af den store menneskeskare.
3 Og alle de lamaniter og amliciter, der var blevet dræbet på bredden af Sidons flod, blev kastet i vandet, og deres ben er i havets dyb, og det er mange.
4 Og amliciterne var kendelige fra nephiterne, thi de havde mærket sig med rødt i panden på lamanitisk vis; dog havde de ikke raget hovedet som lamaniterne.
5 Thi lamaniterne havde hovedet raget, og de var nøgne med undtagelse af et skind, der var gjordet om lænderne på dem, og deres rustning, deres buer, deres pile, deres sten, deres slynger etc. var ligeledes gjordet omkring dem.
6 Og lamaniternes hud var mørk i overensstemmelse med det tegn, der blev sat på deres fædre, og som var en forbandelse over dem på grund af deres overtrædelser og deres opsætsighed mod deres brødre, som var Nephi, Jakob, Joseph og Sam, der var retfærdige og hellige mænd.
7 Og deres brødre søgte at udrydde dem, og derfor blev de forbandet, og Gud Herren satte et tegn på dem, ja på Laman og Lemuel og ligeledes på Ishmaels sønner og de ishmaelitiske kvinder.
8 Og dette blev gjort, for at deres afkom kunne skelnes fra deres brødres afkom så Gud Herren derved kunne bevare sit folk, så de ikke skulle blande sig og tro på urigtige overleveringer, hvad der ville blive deres fordærv.
9 Og hver den, der blandede sig med lamaniterne, bragte den samme forbandelse over sit afkom.
10 Derfor blev alle, der lod sig forlede af lamaniterne, kaldt efter dem, og der blev sat et tegn på dem.
11 Og de, der ikke ville tro på lamaniternes overleveringer, men troede på de optegnelser, som var bragt med fra Jerusalems land og libeledes på deres fædres overleveringer, der var rigtige, og som troede på Guds bud og holdt dem, kaldtes nephiter eller Nephis folk fra da af.
12 Og det er dem, som har ført de sande optegnelser om deres folk og om det lamanitiske folk.
13 Og nu vil vi igen vende tilbage til amliciterne, thi de fik også et mærke sat på sig; og de satte tegnet på sig selv, et rødt mærke i panden.
14 Således opfyldtes Guds ord, thi her er de ord, som han talte til Nephi: Jeg har forbandet lamaniterne, og jeg vil sætte et tegn på dem, så at de og deres sæd kan blive skilt fra dig og din sæd fra nu af og til evig tid, medmindre de omvender sig fra deres ugudelighed og kommer til mig, så jeg kan forbarme mig over dem.
15 Og atter: Jeg vil sætte et tegn på dem, der blander deres sæd med dine brødres, så de også må blive forbandet.
16 Og atter: Jeg vil sætte et tegn på ham, der strider mod dig og dit afkom.
17 Og atter siger jeg: Den, der vender sig bort fra dig, skal ikke mere kaldes dit afkom, og jeg vil velsigne dig og alle dem, der skal kaldes dit afkom fra nu af og til evig tid; og således lød Herrens forjættelser til Nephi og hans sæd.
18 Og amliciterne vidste ikke, at de opfyldte Guds ord, da de begyndte at mærke sig i panden; alligevel havde de gjort åbent oprør mod Gud, og derfor var det ret, at forbandelsen skulle falde på dem.
19 Og nu ønsker jeg, at I skal se, at de selv pådrog sig forbandelsen; og hvert menneske, der bliver forbandet, bringer ligeledes selv fordømmelse over sig.
20 Og ikke mange dage efter det slag, der havde stået i Zarahemlas land med lamaniterne og amliciterne, kom en anden lamanitisk hær ind over Nephis folk på samme sted, hvor den første hær mødte amliciterne.
21 Og der blev sendt en hær af sted for at drive dem ud af landet.
22 Og Alma, der selv var blevet såret, tog ikke af sted for at kæmpe med lamaniterne denne gang.
23 Men han sendte en talstærk hær mod dem, og de drog ud og dræbte mange af lamaniterne og drev de øvrige ud over landets grænser.
24 Og da vendte de tilbage igen og begyndte at sikre fred i landet, og de blev for en tid ikke mere ulejliget af deres fjender.
25 Og alle disse ting skete, ja alle disse krige og uroligheder begyndte og endte i det femte år af dommernes regering.
26 Og på eet år blev tusinder og titusinder af sjæle sendt til den evige verden, for at de kunne høste lønnen efter deres gerninger, enten de var gode eller slette, for at høste evig salighed eller evig elendighed ifølge den ånd, de fandt behag i at adlyde, hvad enten det var en god eller dårlig ånd.
27 Thi hvert menneske får løn af ham, som han vælger at adlyde, og dette ifølge den profetiske ånds ord; lad det derfor være i overensstemmelse med sandheden. Og således ender det femte år af dommernes regering.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3