Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 2
Amlici forsøger at blive konge --- Forkastes af flertallet, men bliver gjort til konge --- Han bliver slået i slag --- Han slutter sig til lamaniterne --- Alma slår Amlici ihjel og slår hans styrker på flugt.
1 OG VED begyndelsen af det femte år af dommernes regering blev der uenighed blandt folket på grund af en vis mand ved navn Amlici, som var en meget listig mand, ja en viis mand efter verdens visdom; han var af samme støbning som den mand, der slog Gideon ihjel med sværdet, og som blev henrettet i overensstemmelse med loven.
2 Og denne Amlici havde ved sin list og underfundighed fået mange folk til at følge sig, ja, så mange, at de begyndte at få magt og indflydelse, og de gjorde sig anstrengelser for at gøre Amlici til konge over folket.
3 Og dette var foruroligende for kirkens folk og ligeledes for alle dem, som ikke havde ladet sig overtale af Amlici; thi de vidste, at efter deres lov skulle sådanne ting afgøres ved folkets stemme.
4 Om det derfor var muligt, at Amlici kunne vinde folkets stemmer, så ville han, der var en ugudelig mand, berøve dem deres rettigheder og friheder i kirken, thi det var hans hensigt at udrydde Guds kirke.
5 Og folket samledes over hele landet i adskilte afdelinger, hver efter sin overbevisning, hvad enten det var for eller mod Amlici og diskuterede meget og havde besynderlige indbyrdes stridigheder.
6 Og således kom de sammen for at afgive deres stemme i denne sag for dommerne.
7 Og folkets stemme gik imod Amilici, så han ikke blev gjort til konge over folket.
8 Og det gav dem megen glæde i hjertet, som var mod ham, men Amlici vakte dem, der var på hans side, til vrede mod dem, som ikke var på hans side.
9 Og de samledes og indviede ham til konge.
10 Og da Amlici nu var blevet gjort til konge over dem, gav han dem befaling til at gribe til våben mod deres brødre, og dette gjorde han for at kunne undertrykke dem.
11 Amlicis folk betegnedes med Amlicis navn og kaldtes amliciter, medens de øvrige kaldtes nephiter eller Guds folk.
12 Og Nephis folk, der kendte amliciternes hensigt, beredte sig derfor til at møde dem; ja, de bevæbnede sig med sværd, med sabler og med buer, med pile og med sten, med slynger og med alle slags krigsvåben.
13 Og således var de beredt til at møde amliciterne, da de kom; og der blev udpeget høvedsmænd, højere høvedsmænd og øverste høvedsmænd i forhold til deres antal.
14 Og Amlici bevæbnede sine mænd med alle slags våben, og han udpegede ligeledes ledere og anførere for sit folk til at føre dem i krig med deres brødre.
15 Og amliciterne nåede højen Amnihu, som lå øst for floden Sidon, der løb forbi Zarahemlas land; og dér begyndte de at kæmpe mod nephiterne.
16 Og Alma, der var den øverste dommer og statholder over Nephis folk, drog derhen med sit folk, ja, med sine høvedsmænd og ledere i spidsen for sin hær for at udkæmpe slag med amliciterne.
17 Og de begyndte at dræbe amliciterne på højen øst for Sidon. Og amliciterne kæmpede med stor kraft mod nephiterne, så at mange af nephiterne faldt for amliciterne.
18 Men Herren styrkede nephiternes hånd, så de tilføjede amliciterne et stort nederlag, og de begyndte at flygte for dem.
19 Og nephiterne forfulgte amliciterne hele den dag, og de tilføjede dem et stort nederlag, så at tolv tusinde fem hundrede og to og tredive af amliciterne blev dræbt, og af nephiterne blev seks tusinde fem hundrede og to og tresindstyve dræbt.
20 Og da Alma ikke længer kunne forfølge amliciterne, lod han sit folk slå lejr i Gideons dal, som var blevet opkaldt efter den Gideon, der blev slået ihjel ved Nehors hånd med sværdet; i denne dal slog nephiterne lejr for natten.
21 Og Alma sandte spejdere ud for at følge efter de tilbageværende af amliciterne, så han kunne få deres planer og anslag at vide og således vogte sig for dem og skåne sit folk for at blive udryddet.
22 Og de, han havde sendt ud for at holde øje med amiliciternes lejr, hed Zeram, Amnor, Manti og Limher; det var dem, der gik ud med deres folk for at holde øje med amliciternes lejr.
23 Og næste dag vendte de skyndsomst tilbage til nephiternes lejr, stærket forbavsede og grebet af stor frygt og sagde:
24 Vi fulgte amaliciterne, og til vor store forundring så vi i Minons land ovenfor Zarahemlas land og i samme retning som Nephis land en talstærk hær af lamaniter, og amaliciterne havde slået sig sammen med dem.
25 Og de er kommet over vore brødre dér i landet, og de flygter for dem med deres hjorde og hustruer og børn i retning af vor by; og dersom vi ikke skynder os, vil fjenden snart besætte vor by, og vore fædre, hustruer og børn vil blive dræbt.
26 Og Nephis folk tog deres telte og drog ud af Gideons dal i retning af deres by, byen Zarahemla.
27 Og medens de tog over floden Sidon, kom lamaniterne og amliciterne, der næsten syntes lige så talrige som havets sand, og overfaldt dem for at udrydde dem.
28 Men nephiterne blev styrket ved Herrens hånd, idet de havde bedt af al kraft til ham, om han ville udfri dem af deres fjenders hånd; derfor hørte Herren deres råb og styrkede dem, og lamaniterne og amaliciterne faldt for dem.
29 Og Alma og Amlici kæmpede med sværdet, ansigt til ansigt, og de kæmpede med stor kraft mod hianden.
30 Alma, der var en Guds mand og udøvede stor tro, råbte og sagde: O, Herre, forbarm dig over mig og spar mit liv, så jeg må blive et redskab i dine hænder til at frelse og bevare dette folk.
31 Og da Alma havde sagt disse ord, kæmpede han igen med Amlici, og han blev styrket, så han dræbte Amlici med sværdet.
32 Og han kæmpede ligeledes med lamaniternes konge, men lamaniternes konge flygtede for Alma og sendte sin livvagt til at kæmpe med Alma.
33 Men Alma kæmpede med sin livvagt mod lamaniternes konges livvagt, indtil han slog dem og drev dem tilbage.
34 Og således ryddede han pladsen eller rettere sagt bredden, der var på venstre side af floden Sidon og kastede ligene af de faldne lamaniter ud i Sidons vande, så hans folk derved kunne få plads til at gå over og kæmpe mod lamaniterne på venstre bred af floden Sidon.
35 Og efter at de alle havde overskredet Sidonfloden, begyndte lamaniterne og amliciterne at flygte for dem, endskønt de var så talrige, at man ikke kunne tælle dem.
36 Og de flygtede for nephiterne i retning af ørkenen, som lå mod vest og nord, langt udenfor landets grænser, og nephiterne forfulgte dem af al kraft og slog dem.
37 Ja, de blev angrebet fra alle sider og slået og fordrevet, indtil de blev spredt mod vest og mod nord, og indtil de havde nået den ørken, som kaldtes Hermounts; og det var den del af ørkenen, som hærgedes af vilde og glubske dyr.
38 Og mange døde i ørkenen af sår og blev opædt af disse dyr og rovfuglene i luften; og deres ben blev fundet og blev sammenhobet på jorden.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3