Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Almas Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 1
Nehor, en fjende af kirken, slår Gideon ihjel og stilles for en domstol og bliver henrettet --- Præstelist og forfølgelser --- Forbedrede tilstande --- Præster og folket lige.
1 OG FRA det øjeblik, da kong Mosiah gik al kødets gang, regnedes tiden som det første år og så fremdeles af dommernes regering over Nephis folk. Kong Mosiah havde stridt den gode strid og vandret oprigtigt for sin Gud og havde ikke efterladt nogen til at regere i sti sted; alligevel havde han udstedt love, som folket anerkendte, og derfor var de forpligtede til at efterleve de love, som han havde udstedt.
2 Og det skete i det første år, da Alma indtog dommersædet, at en mand blev fremstillet for ham for at blive dømt, en mand, der var stor af vækst og kendt for sin store styrke.
3 Og han havde gået omkring blandt folket og prædiket for dem det, som han udgav for at være Guds ord, og han talte imod kirken og erklærede overfor folket, at hver præst og lærer burde være anset mellem folk og ikke burde arbejde med hænderne, men burde underholdes af folket.
4 Og han vidnede også for folket, at alle mennesker ville blive frelst på den yderste dag, og at de ikke behøvede at frygte eller skælve, men at de kunne rejse hovedet og glæde sig, thi Herren havde skabt alle mennesker og havde også forløst alle mennesker, og til sidst ville alle mennesker få det evige liv.
5 Og han forkyndte disse ting så meget og så længe, at mange troede på hans ord, ja så mange, at de begyndte at forstrække ham med penge.
6 Og han begyndte at blive stolt og forfængelig og at klæde sig kostbart; ja, han begyndte endog at oprette en kirke i overenstemmelse med det, han prædikede.
7 Og det hændte, da han skulle hen og prædike til dem, der troede på hans ord, at han mødte en mand, som tilhørte Guds kirke og var en af dens lærere; og han begyndte at stride heftigt med ham for at forføre kirkens folk; men manden stod ham imod og advanrede ham med Guds ord.
8 Mandens navn var Gideon, og det var ham, der var et redskab i i Guds hånd til at udfri Limhis folk af trældom.
9 Og da nu Gideon modstod ham med Guds ord, blev han vred på Gideon, drog sit sværd og begyndte at angribe ham. Og Gideon, der var højt oppe i årene, kunne ikke stå sig imod hans slag og blev derfor dræbt med sværdet.
10 Og manden, der slog ham ihjel, blev pågrebet af kirkens folk og ført for Alma for at blive dømt for de forbrydelser, han havde begået.
11 Og han stod for Alma og talte for sig med stor dristighed.
12 Men Alma sagde til ham: Det er første gang, at præstelist er blevet indført blandt dette folk, og du er ikke alene skyldig i præstelist, men har forsøgt at indføre den blandt dette folk med tvang; og dersom præstelist skulle påtvinges dette folk, ville det forvolde deres fuldkomne ødelæggelse.
13 Og du har udgydt en retfærdig mands blod, ja en mand, som har gjort meget godt blandt dette folk, og dersom vi ville skåne dig, ville hans blod komme over os som hævn.
14 Derfor bliver du dømt til at dø i overensstemmelse med loven, der blev givet os af Mosiah, vor sidste konge, og den er blevet godkendt af folket; derfor må folket rette sig efter loven.
15 Hans navn var Nehor, og de pågreb ham og førte ham op til toppen af højen Manti, og der fik de ham til, eller rettere sagt, dér erkendte han mellem himmel og jord, at det han havde lært folket stred mod Guds ord, og dér led han en forsmædelig død.
16 Men dette gjorde alligevel ikke ende på den om sig gribende præstelist i landet, thi der fandtes mange, der elskede verdens tomme pral, og de gik omkring og prædikede falske lærdomme, og det gjorde de for rigdoms og æres skyld.
17 Men de turde alligevel ikke lyve, dersom det skulle blive kendt, af frygt for loven, thi løgnere blev straffet; derfor foregav de, at de prædikede i overensstemmelse med deres tro, og loven kunne ikke ramme noget menneske for dets tros skyld.
18 Og de turde ikke stjæle af frygt for loven, thi sådanne blev straffet; og de turde heller ikke røve eller myrde, thi den, der myrdede, blev straffet med døden.
19 Og de, der ikke tilhørte Guds kirke, begyndte at forfølge dem, som tilhørte Guds kirke, og som havde påtaget sig Kristi navn.
20 Ja, de forfulgte og plagede dem med alle slags ord for deres ydmygheds skyld, fordi de ikke var stolte i deres egne øjne, og fordi de gav hinanden del i Guds ord uden løn og betaling.
21 Der eksisterede en streng lov blandt kirkens folk, at ingen, der tilhørte kirken, skulle forfølge dem, der ikke tilhørte kirken, og at der ikke skulle være nogen forfølgelse mellem dem indbyrdes.
22 Alligevel var der mange blandt dem, der begyndte at blive stolte og ivrigt begyndte at trættes med deres modstandere og endog at slås, ja, de ville gå løs på hinanden med næverne.
23 Dette fandt sted i Almas andet regeringsår, og det voldte stor sorg i kirken, ja, det var årsag til megen prøvelse i kirken.
24 Thi mange blev hårde om hjertet, og deres navne blev udslettet, så de ikke mere ihukommedes blandt Guds folk. Og mange trak sig tilbage fra dem.
25 Og det var en stor prøvelse for dem, der stod fast i troen; men de var trods alt standhaftige og urokkelige i at holde Guds bud, og de bar tålmodigt den forfølgelse, der kom på deres vej.
26 Og når præsterne forlod deres arbejde for at give folket Guds ord, forlod folket også deres arbejde for at høre Guds ord. Og når præsterne så havde prædiket Guds ord for dem, vendte de alle tilbage til deres arbejde med flid; og præsten hævede sig ikke over sine tilhørere, thi taleren var ikke bedre end tilhørerne, og læreren var heller ikke bedre end eleven; og således var de alle lige, og de arbejdede alle, hver efter sin styrke.
27 Og de gav af deres gods til de fattige og trængende, de syge og lidende, hver i forhold til det, han havde. Og de brugte ikke kostbart tøj, og alligevel var de nette og anstændige.
28 Og således ordnede de kirkens anliggender, og således begyndte de atter at få varig fred til trods for alle forfølgelser, de var udsat for.
29 Og på grund af kirkens bestandighed begyndte de at blive overmåde rige og at få overflod på alle ting, som de behøvede: Overflødighed af flokke og hjorde og fedekvæg af alle slags og ligeledes overflødighed af korn og af guld og sølv og af kostbare ting samt overflødighed af silke og fint spundet linned og al slags godt og jævnt klæde.
30 Og i deres lykkelige forhold af viste de således ikke nogen, der var nøgen eller sulten, tørstig eller syg eller som manglede pleje, og deres hu stod ikke til rigdom; derfor var de gavmilde mod alle, både gamle og unge, både trælle og frie, både mænd og kvinder, enten de var udenfor kirken eller i kirken, og der var ingen personsanseelse med hensyn til dem, der stod i trang.
31 Og således gik det dem vel, og de blev langt rigere end dem, der ikke tilhørte deres kirke.
32 Thi de, der ikke hørte til deres kirke, hengav sig til trolddom, afguderi og lediggang samt til sladder, misundelse og kiv; og de gik med kostbart tøj og var opblæste i stolthed, var løgnagtige, tyvagtige, røveriske og bedrev hor og begik mord og al slags ugudlighed; alligevel blev loven så vidt muligt sat i kraft overfor alle dem, der overtrådte den.
33 Og ved således at bruge loven mod dem, og da hvert menneske led i forhold til det, han havde gjort, blev de mere diskrete og vovede ikke at begå noget ugudeligt, dersom det blev kendt; og derfor var der idel fred mellem Nephis folk indtil det femte år af dommernes regering.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3