Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Mosiahs Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 29
Kong Mosiah udtaler sig om regeringskunst og kongedømme - Anbefaler den demokratiske regeringsform - Den ældste Alma død - Mosiahs gør ende på de nephitiske kongers regering.
1 Og da Mosiah nu havde gjort dette, sendte han bud ud over hele landet og til hele folket og ønskede at få at vide deres vilje, hvem der skulle være deres konge.
2 * Og folkets stemme lød således: Vi ønsker, at din søn Aaron skal være vor konge og regent.
3 Men Aaron var draget til Nephis land, og derfor kunne kongen ikke overdrage ham riget, og Aaron ville heller ikke modtage det, og der var heller ikke nogen af Mosiahs sønner, der var villige til at overtage riget.
4 Derfor sendte kong Mosiah atter bud til folket, ja et skriftligt budskab til folket. Og her er de ord, der stod skrevet:
5 O, mit folk eller mine brødre, thi jeg agter jer som sådanne, jeg ønsker, at I skal gennemtænke den sag, som I er kaldet til at overveje; thi I ønsker at få en konge.
6 Og nu forkynder jeg jer, at den, hvem riget retmæssigt til hører, har afslået at overtage riget.
7 Og hvis der nu skulle blive udpeget en anden i hans sted, frygter jeg for, at der vil opstå uenighed mellem jer. Og hvem, ved, om ikke min søn, hvem riget tilkommer, kunne blive vred og få en del af folket over på sin side, hvad der ville skabe krig og uenighed mellem jer og megen blodsudgydelse, og det ville forvende Herrens veje og fordærve mange mennesker.
8 Nu siger jeg jer: Lad os være kloge og overveje disse ting, thi vi har ingen ret til at ødelægge min søn, og vi skulle heller ikke have ret til at ødelægge en anden, dersom han blev valgt i hans sted.
9 Og dersom min søn igen skulle blive stolt og forfængelig, da ville han tilbagekalde det, han har sagt og gøre fordring på sin ret til riget, hvad der ville få ham og ligeledes folket til at begå stor synd.
10 Og lad os nu være kloge og tage disse ting under overvejelse og gøre det, der vil give dette folk fred.
11 Derfor vil jeg blive ved med at være jeres konge resten af mine dage; lad os ikke desto mindre udpege dommere til at dømme dette folk efter vor lov; og vi vil påny ordne folkets anliggender, og vi vil udpege vise mænd til dommere, som vil dømme folket i overensstemmelse med Guds befalinger.
12 Og det er bedre, at et menneske bliver dømt af Gud end af mennesker; thi Guds domme er altid retfærdige, men menneskets domme er ikke altid retfærdige.
13 Dersom det derfor er muligt for jer at få retfærdige mænd til at være jeres konger, som ville stadfæste Guds love og dømme dette folk i overensstemmelse med hans befalinger, ja, dersom I kunne få mænd til konger, som ville gøre, som min fader Benjamin gjorde for dette folk - siger jeg jer, at dersom dette altid kunne ske, ville det være tjenligt for jer at have konger til at regere over jer.
14 Og jeg har selv arbejdet med den kraft og de evner, jeg har været i besiddelse af, for at lære jer Guds bud og for at opretholde fred i landet så der ikke skulle være krig eller uenighed, plyndring eller drab eller nogen form for ugudelighed.
15 Og den, der har begået misgerninger, har jeg straffet efter den lov, der blev givet os af vore fædre.
16 Og nu siger jeg jer, at da alle mennesker ikke er retfærdige, er det ikke godt for jer at have en konge eller konger til at regere over jer.
17 Hvor meget ondt forvolder nemlig ikke en ugudelig konge, ja og hvilken stor fortræd!
18 Husk på kong Noas ugudelighed og hans vederstyggeligheder og på hans folks ugudelighed og vederstyggeligheder. Læg mærke til den store ødelæggelse, der kom over dem; og for deres synders skyld blev de også ført i trældom.
19 Og havde det ikke været for deres alvise Skabers mellemkomst og deres oprigtige omvendelse, havde de uundgåeligt været i trældom endnu.
20 Men han befriede dem, fordi de ydmygede sig for ham, og fordi de med kraft råbte på ham, udfriede han dem af trældom; og således virker Herren med sin kraft i alle tilfælde blandt menneskenes børn og rækker sin barmhjertigheds arm ud til dem, der sætter deres lid til ham.
21 Og jeg siger til jer, at I ikke kan afsætte en ugudelig konge uden gennem store stridigheder og megen blodsudgydelse.
22 Thi han har sine venner blandt de ugudelige, og han har sine vagtposter om sig, og han bryder deres love, som har regeret i retfærdighed før ham, og Guds bud træder han under fode.
23 Og han udsteder love og sætter dem i kraft blandt folket, ja love, der er efter hans egen ugudelighed; og den, der ikke adlyder hans love, lader han udrydde, og han vil føre sine hærskarer til krig mod dem, som gør oprør imod ham, og om han kan vil han udrydde dem; og således forvender en ugudelig konge retfærdighedens stier.
24 Og jeg siger jer, at det ikke vil være godt for jer, om sådanne vederstyggeligheder skulle komme over jer.
25 Vælg jer derfor dommere ved folkets stemme, så I kan blive dømt efter lovene, som blev givet jer af vore fædre, og som er gode og som blev givet dem ved Herrens ånd.
26 Og det er ikke almindeligt, at folkets stemme begærer noget, der strider mod, hvad der er ret men det er almindeligt, at et mindretal af folket ønsker det, som ikke er ret; derfor skal I iagttage dette og gøre det til lov, at I ordner jeres egne sager ved folkets stemme.
27 Og dersom den tid kommer da folket stemmer for uretfærdighed, da er tiden kommet, da Guds straffedomme vil komme over jer, ja, da er tiden kommet, da han vil hjemsøge jer med stor ødelæggelse, ligesom han hidtil har hjemsøgt dette land.
28 Og dersom I nu har dommere, og de ikke dømmer jer i overensstemmelse med loven, der er blevet givet jer, kan I lade dem blive stillet for en højere domstol.
29 Og dersom disse højere domstole ikke afsiger retfærdige domme, skal I lade et lille antal af jeres lavere dommere samles, og de skal dømme de højere dommere i overensstemmelse med folkets stemme.
30 Og jeg befaler jer at gøre det i Herrens frygt, og jeg befaler jer at gøre dette og ikke at have nogen konge, for at hvis dette folk begår synder og ugudelighed, at de selv er ansvarlige derfor.
31 Thi jeg siger jer, at mange folks synder er blevet forårsaget ved deres kongers ugudelighed, og derfor hviler ansvaret for deres ugudelighed på kongernes hoveder.
32 Og nu ønsker jeg, at denne ulighed skal ophøre her i landet, især iblandt dette mit folk; men jeg ønsker, at dette land skal være et frihedens land, og at hvert menneske må nyde sine rettigheder og friheder, så længe Herren finder det tjenligt for os at bo her og besidde landet, ja så længe nogen af vore efterkommere findes i landet.
33 Og kong Mosiah skrev mange flere ting til dem og forklarede for dem alle en retfærdig konges prøvelser og besværligheder, ja alle sjælekvalerne for folket og ligeledes hele folkets besværinger for deres konge, og han forklarede alt dette for dem.
34 Og han sagde til dem, at disse ting ikke burde finde sted, men at byrden skulle fordeles over hele folket, så hver mand måtte bære sin del.
35 Og han fremstillede også for dem alle de uheldige forhold, de ville blive udsat for, dersom de havde en uretfærdig konge til at regere over sig.
36 Ja, hele hans ugudelighed og vederstyggelighed og alle krigene og uenighederne og al blodsudgydelse, tyveri, plyndring, horeri og al slags ugudelighed, som ikke kan opregnes; og han sagde til dem, at disse ting ikke burde finde sted, at de udtrykkeligt stred mod Guds bud.
37 * Og da kong Mosiah havde udsendt alt dette til folket, blev de overbevist om sandheden af hans ord,
38 Derfor opgav de ønsket om at få en konge og længtes meget efter, at alle skulle have lige rettigheder over hele landet; og enhver gav udtryk for sin beredvillighed til at stå til ansvar for sine egne synder.
39 * Og de samledes i skarer over hele landet for at stemme om, hvem der skulle være deres dommere til at dømme dem efter loven, som var blevet givet dem; og de glædede sig usigeligt over den frihed, der var blevet skænket dem.
40 Og deres kærlighed til Mosiah blev stor; ja, de nærede større agtelse og respekt for ham end for nogen anden mand, thi de betragtede ham ikke som en tyran, der søgte vinding eller mammon, som fordærver sjælen; thi han havde ikke skabt sig rigdomme på dets bekostning, og han havde heller ikke fundet behag i blodsudgydelse, men han havde skabt fred i landet, og han havde givet sit folk det løfte, at det skulle udfries af trældom, og derfor nærede de den største agtelse og respekt for ham.
41 * Og de udpegede dommere til at regere over sig og dømme efter loven, og det gjorde de over hele landet,
42 * Og Alma udpegedes til at være den første overdommer, og han var ligeledes højpræst, da hans fader havde overdraget ham dette embede og havde overdraget ham ledelsen af alle kirkens anliggender.
43 Og Alma vandrede på Herrens veje og holdt hans bud, og han dømte retfærdigt, og der var vedvarende fred i landet.
44 Og således begyndte dommernes regering i Zarahemlas land blandt hele folket, som kaldtes nephiter, og Alma var den første og den øverste dommer.
45 * Og hans fader døde, da han var to og firsindstyve år gammel, og han havde opfyldt Guds befalinger.
46 * Og Mosiah døde også, i det tre og tredivte år af sin regering, og han var tre og tresindstyve år gammel, hvad der i alt udgør fem hundrede og ni år fra det øjeblik, da Lehi forlod Jerusalem.
47 Og således endte kongernes regering over Nephis folk, og således endte Almas dage, han, der var grundlæggeren af deres kirke.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3