Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Mosiahs Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 28
Mosiah giver sine sønner lov til at prædike til lamaniterne - De fire og tyve plader bliver oversat - Den yngre Alma bliver betroet at føre optegnelserne.
1 * Og efter at Mosiahs sønner havde gjort alt dette, tog de et lille antal med sig og vendte tilbage til deres fader, kongen, og udtrykte ønsket om, at han ville give dem lov til, at de i forening med dem, de havde udvalgt, kunne drage til Nephis land, så de kunne prædike det, som de havde hørt og forkynde Guds ord for deres brødre, lamaniterne,
2 så de muligvis kunne bibringe dem kundskab om Herren deres Gud og overbevise dem om deres fædres misgerninger og måske fjerne deres had mod nephiterne, så de også kunne få lov til at glæde sig i Herren, deres Gud og blive venligt indstillet overfor hinanden, så der ikke mere skulle være uenigheder i hele landet, som Herren, deres Gud, havde skænket dem.
3 Og de ønskede nu, at frelse skulle forkyndes for hver skabning, thi de kunne ikke tænke sig, at nogen sjæl skulle omkomme; ja, selve tanken om, at nogen sjæl skulle lide evig straf, fik dem til at skælve og bæve.
4 Og således virkede Herrens ånd på dem, thi de var de aller værste syndere. Og det behagede Herren i sin grænseløse barmhjertighed at skåne dem, men de led alligevel store sjælekvaler på grund af de begåede misgerninger og frygtede for, at de skulle blive forkastet for evigt.
5 Og de bønfaldt deres fader i mange dage for at få lov til at drage op til Nephis land.
6 Og kong Mosiah gik og adspurgte Herren, om han skulle lade sine sønner gå ud blandt lamaniterne for at prædike ordet.
7 Og Herren sagde til Mosiah: Lad dem gå derop, thi mange vil tro på deres ord, og de skal få det evige liv; og jeg vil udfri dine sønner af lamaniternes hænder.
8 * Og Mosiah gav dem lov til at gå og gøre, som de ønskede.
9 Og de begav sig på rejse ud i ørkenen for at gå op og prædike blandt lamaniterne, og jeg skal herefter give en skildring af deres færden.
10 Og kong Mosiah havde nu ikke nogen at overdrage riget til, thi ingen af hans sønner ville modtage riget.
11 Derfor tog han de optegnelser, der var skrevet på messingpladerne og ligeledes Nephis plader og alle de ting, han havde skrevet og opbevaret ifølge Guds befalinger efter at have oversat og ladet nedskrive de optegnelser, der var på guldpladerne, som fandtes af Limhis folk og overgaves ham ved Limhis hånd.
12 Og dette gjorde han på grund af sit folks store længsel efter kundskab, thi de ønskede overmåde meget at vide noget om det folk, der var blevet udryddet.
13 Og han oversatte dem ved hjælp af de to sten, der var fastgjort til to ender af en bue.
14 Disse ting var beredt fra begyndelsen og var overleveret fra slægt til slægt med det formål at udlægge sprog.
15 Og de var blevet bevaret ved Herrens hånd, for at han kunne åbenbare sit folks ugudelighed og vederstyggeligheder for hver skabning, der skulle komme i besiddelse af landet.
16 Og den, der har disse ting, kaldes en seer efter fordums skik og brug,
17 Og efter at Mosiah havde fuldendt oversættelsen af disse optegnelser, da indeholdt de en beretning om det folk, der blev udryddet, mellem tiden for deres undergang og tilbage til opførelsen af det store tårn, da Herren forvirrede folkets tungemål, og de spredtes over hele jorden, ja, og lige fra den tid tilbage til Adams skabelse.
18 Og denne beretning fik Mosiahs folk til at sørge meget stærkt, ja, de fyldtes med sorg; alligevel bibragte det - dem stor kundskab, som de glædede sig over.
19 Og denne beretning skal skrives herefter; thi det er nødvendigt, at alle mennesker skal kende til det, der er skrevet i denne beretning.
20 Og som jeg sagde jer, efter at kong Mosiah havde udført dette, tog han messingpladerne og alle de ting, som han havde haft i sin varetægt og gav dem til Alma, som var Almas søn, ja alle optegnelserne og ligeledes udtyderne og overleverede dem til ham og befalede ham, at han skulle opbevare dem og vedligeholde en optegnelse om folket og overlevere dem fra slægt til slægt, ligesom de var blevet overleveret fra den tid, da Lehi forlod Jerusalem.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3