Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Mosiahs Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 19
Forgæves eftersøgning - Gideons opstand - Et lamanitisk indfald - Kong Noa lider døden på bålet - Hans søn Limhi skatskyldig monark.
1 * Og kongens hær vendte tilbage efter forgæves at have søgt efter Herrens folk.
2 Kongens krigsmagt var lille, da den var blevet formindsket, og der begyndte at opstod splittelse mellem de øvrige af folket.
3 Og den mindre del udstødte trusler mod kongen, og der var megen uenighed blandt folket.
4 Og der opstod en mand blandt dem, som hed Gideon, og da han var en stræk mand og en fjende af kongen, drog han sværdet og svor i sin vrede, at han ville dræbe kongen.
5 Og han kæmpede med kongen, og da kongen så, at han var nær ved at blive overvundet af ham, flygtede han og steg op i tårnet, som lå i nærheden af templet.
6 Og Gideon fulgte efter ham og skulle til at gå op i tårnet for at dræbe kongen, og kongen kastede blikket henimod Shemlons land, og se, lamaniternes hær var indenfor landets grænser.
7 Og nu råbte kongen i sin sjæleangst og sagde: Gideon, skån mig, thi lamaniterne kommer over os, og de vil udrydde os, ja, de vil udrydde mit folk.
8 Men kongen var ikke så bekymret for sit folk, som han var for sit eget liv, men alligevel sparede Gideon hans liv.
9 Og kongen gav sit folk ordre til at flygte for lamaniterne, og han gik selv i spidsen, og de flygtede ud i ørkenen med deres kvinder og børn.
10 * Og lamaniterne forfulgte dem og indhentede dem og begyndte at dræbe dem.
11 * Og kongen befalede, at alle mændene skulle forlade deres hustruer og børn og flygte for lamaniterne.
12 Men der var mange, der ikke ville forlade dem, men hellere blive og omkomme sammen med dem. Og resten forlod deres hustruer og børn og flygtede.
13 Og de, der blev tilbage sammen med deres hustruer og børn, lod deres skønne døtre træde frem og bønfalde lamaniterne om ikke at dræbe dem.
14 Og lamaniterne fik medlidenhed med dem; thi de blev indtaget af deres kvinders skønhed.
15 Og lamaniterne sparede deres liv og tog dem til fange og førte dem tilbage til Nephis land og gav dem lov til at bosætte sig i landet på betingelse af, at de ville overgive kong Noa i lamaniternes hænder sammen med deres ejendom, ja, halvdelen af alt, hvad de ejede: Halvdelen af deres guld og sølv og alle deres kostbare ting, og således skulle de betale skat til lamaniternes konge fra år til år.
16 Og der var blandt dem, der blev taget til fange, en af kongens sønner, hvis navn var Limhi.
17 Og Limhi ønskede ikke, at hans fader skulle dræbes; alligevel var Limhi ikke uvidende om sin faders ugudelighed, men selv var han en retfærdig mand.
18 * Og Gideon sendte i hemmelighed mænd ud i ørkenen for at søge efter kongen og dem, som var med ham. Og de mødte hele folket i ørkenen med undtagelse af kongen og hans præster.
19 De havde svoret i hjertet, at de ville vende tilbage til Nephis land, og hvis deres hustruer og børn og de, der var blevet hos dem, var blevet dræbt, ville de hævne sig og omkomme sammen med dem.
20 Men kongen gav dem befaling om, at de ikke skulle vende tilbage, og de blev vrede på kongen og lod ham pine, med ild, ja til døde.
21 Og de skulle også til at, tage præsterne og slå dem ihjel, men de flygtede for dem.
22 * Og de var ved at vende tilbage til Nephis land, da de mødte Gideons mænd. Og Gideons mænd fortalte dem om alt det, der var hændt deres hustruer og børn, og at lamaniterne havde givet dem lov til at eje landet imod at de betalte skat til lamaniterne, og denne skat bestod af halvdelen af alt, hvad de ejede.
23 Og folket fortalte Gideons mænd, at de havde dræbt kongen, og hans præster var flygtet for dem længere ind i ørkenen.
24 * Og da de var færdige med at udveksle erfaringer, vendte de tilbage til Nephis land og frydede sig over, at deres hustruer og børn ikke var blevet dræbt, og de fortalte Gideon, hvad de havde gjort ved kongen.
25 * Og lamaniternes konge aflagde ed på, at hans folk ikke ville dræbe dem.
26 Og Limhi, som var kongens søn, hvem riget var overdraget af folket, aflagde ligeledes ed til lamaniternes konge om, at hans folk skulle betale skat til ham, ja halvdelen af alt, hvad de ejede.
27 * Og Limhi begyndte at ordne rigets anliggender og stifte fred mellem folket.
28 Og lamaniternes konge satte vagter rundt omkring landet, så han kunne holde Limhis folk i landet, at de ikke skulle drage ud i ørkenen, og han underholdt sine vagter af den skat, som han fik af nephiterne.
29 Og kong Limhi havde nu stadig fred i sit rige i to år, og lamaniterne forulempede dem ikke og søgte heller ikke at udrydde dem.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3