Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Mosiahs Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 18
Mormons vande - Alma døber Helam og andre - Kristi kirke - Kong Noa sender en hær ud for at udrydde Alma og hans tilhængere.
1 Og nu skete der det, at Alma, som var flygtet for kong Noas tjenere, omvendte sig fra sine synder og misgerninger og gik hemmeligt om blandt folket og begyndte at lære dem Abinadis ord.
2 Ja, angående det tilkommende og ligeledes angående de dødes opstandelse og folkets forløsning, som skulle ske ved Kristi kraft, lidelse og død samt hans opstandelse og himmelfart.
3 Og så mange, der ville lytte til hans ord, belærte han. Og han lærte dem i det stille, så kongen ikke skulle få kendskab dertil, og mange troede på hans ord.
4 * Og alle, der troede på ham gik hen til et sted, som kaldtes Mormon, og som havde fået sit navn af kongen og lå ved det lands grænser, der til visse tider plagedes af vilde dyr.
5 Nu var der i Mormon, en kilde af rent vand, og Alma tog sin tilflugt dertil, fordi der i nærheden af vandet fandtes en skov af små træer, hvor han skjulte sig om dagen for kongens efterstræbelser.
6 Og alle, der troede på ham, gik derhen for at høre hans ord.
7 * Efter mange dages forløb var der samlet et stort antal i Mormon for at høre Almas ord. Ja, alle, der troede på hans ord, var samlede for at høre ham. Og han lærte dem og prædikede for dem om omvendelse, forløsning og tro på Herren.
8 Og han sagde til dem: Her er Mormons vande (thi således blev de kaldt), og eftersom I nu ønsker at komme ind i Guds fold og kaldes hans folk og er villige til at bære hinandens byrder, at de bliver lette,
9 ja, og er villige til at sørge med dem, som sørger og trøste dem, der har trøst behov og stå som Guds vidner til alle tider, i alle ting og på alle steder, hvor I skulle befinde jer, ja til døden, så I kan blive forløst af Gud og blive regnet til dem, der hører til den første opstandelse, så I må have det evige liv,
10 så siger jeg jer, at dersom dette er jeres hjertes ønske, hvad har I da imod at blive døbt i Herrens navn som et vidnesbyrd for ham, at I har indgået en pagt med ham, at I vil tjene ham og holde hans bud, så han i rigere mål kan udgyde sin Ånd over jer.
11 Og da folket nu havde hørt disse ord, begyndte de at klappe i hænderne af glæde og råbte: Det er vort hjertes ønske.
12 * Og Alma tog Helam, som var en af de første og gik ud og stod i vandet og råbte, idet han sagde: O, Herre, udgyd din Ånd over din tjener, så han kan udføre denne handling i hjertets hellighed.
13 Og da han havde sagt disse ord, kom Herrens ånd over ham, og han sagde: Helam, med fuldmagt fra den almægtige Gud døber jeg dig som et vidnesbyrd om, at du har indgået en pagt om at tjene ham indtil døden med hensyn til det dødelige legeme, og må Herrens ånd blive udgydt over dig og må han skænke dig det evige liv gennem forløsningen ved Kristus, som han har beredt fra verdens begyndelse.
14 Og efter at Alma havde sagt disse ord, blev både Alma og Helam begravet i vandet, og de rejste sig og kom op af vandet og frydede sig, thi de var fyldt af Ånden.
15 Og atter, Alma tog en anden og gik for anden gang ud i vandet og døbte ham ligesom den første, blot med den forskel, at han ikke denne gang begravede sig selv i vandet.
16 Og på denne måde døbte han enhver, der kom hen til Mormon, og der var i alt to hundrede og fire sjæle, og de blev døbt i Mormons vande og fyldtes med Guds nåde.
17 Og de blev kaldt Guds kirke eller Kristi kirke fra den tid af. Og * enhver, der blev døbt med Guds kraft og fuldmagt, blev indlemmet i hans kirke.
18 * Og Alma, der havde fuldmagt fra Gud, ordinerede præster; han ordinerede en præst for hver halvfjerdsindstyve af dem til at prædike og til at undervise dem om det, der hører Guds rige til.
19 Og han bød dem ikke at lære andet end det, som han havde lært dem, og som var talt ved de hellige profeters mund.
20 Ja, han befalede dem ligeledes, at de ikke skulle prædike andet end omvendelse og tro på Herren, som havde forløst sit folk.
21 Og han befalede dem ligeledes, at der ikke skulle være splidagtighed imellem dem, mer, at de skulle se fremad med eet blik, idet de skulle have een tro og een dåb, og deres hjerter skulle være sammenknyttet i indbyrdes enighed og kærlighed.
22 Og således befalede han dem at prædike. Og således blev de Guds børn.
23 Og han befalede dem, at de skulle ihukomme sabbatsdagen og holde den hellig, og at de også hver dag skulle opsende taksigelse til Herren, deres Gud.
24 Og han befalede ligeledes, at præsterne, som han havde ordineret, skulle arbejde med deres hænder for deres underhold.
25 Og der var en dag i hver uge, der blev bestemt til, at de skulle samles for at belære folket og tilbede Herren, deres Gud, og de skulle ligeledes samles så ofte, det stod i deres magt.
26 Og præsterne skulle ikke være afhængige af folket for deres underhold, men for deres arbejde skulle de få Guds nåde, så de kunne blive stærke i Ånden og få kundskab om Gud og undervise med kraft og myndighed fra Gud.
27 Og Alma befalede atter, at enhver af kirkens folk skulle dele af deres gods, enhver i forhold til det, han havde; dersom han havde meget, skulle han give meget; og af den, der kun havde lidt, skulle der kun forlanges lidt, og den der ikke havde noget, ham skulle der gives.
28 Og således skulle de, efter egen fri vilje og ønske for Gud, dele deres formue med de præster der var trængende, ja, og med hver trængende, nøgen sjæl.
29 Og dette sagde han til dem, fordi det var blevet ham befalet af Gud, og de vandrede oprigtigt for Gud og delte med hinanden, både i timelig og åndelig henseende, i forhold til trang og fornødenheder.
30 Og alt dette skete i Mormon, ja ved Mormons vande, i skoven nær ved Mormons vande; ja, Mormon, Mormons vande og Mormons skove, hvor yndige er de ikke for deres øjne, som dér kom til kundskab om deres Forløser; ja, hvor velsignede er de ikke, thi de skal for evigt synge til hans pris.
31 Og disse ting fandt sted ved landets grænser, så kongen ikke skulle få kendskab dertil.
32 Men det skete, at kongen, der havde opdaget en bevægelse blandt folket, sendte sine tjenere ud for at udspionere dem. Derfor blev de en dag opdaget af kongen, da de var kommet sammen for at høre Herrens ord.
33 Og kongen påstod nu, at Alma ophidsede folket til oprør mod ham, og han sendte sin hær ud for at udrydde dem.
34 Og Alma og Herrens folk blev underrettet om kongens hærs komme, og derfor samlede de deres telte og deres familier og drog ud i ørkenen.
35 Og de var omtrent fire hundrede og halvtredsindstyve sjæle i antal.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3