Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Mosiahs Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 17
Abinadis martyrdød - Medens han lider døden på bålet, forudsiger han gengældelse over sine bødler - Almas omvendelse.
1 * Og da Abinadi nu havde endt denne tale, befalede kongen, at præsterne skulle gribe ham og sørge for, at han blev aflivet.
2 Men der var en imellem dem, der hed Alma, og som også var af Nephis slægt. Han var en ung mand, og han troede de ord, som Abinadi havde talt, thi han kendte til de synder, som Abinadi havde vidnet om imod dem; derfor begyndte han at bønfalde kongen om ikke at være vred på Abinadi, men lade ham drage af sted i fred.
3 Men kongen blev endnu mere vred og befalede, at Alma skulle kastes ud af deres midte og sendte sine tjenere efter ham for at dræbe ham.
4 Men han flygtede for dem og skjulte sig, så de ikke fandt ham. Og medens han således holdt sig skjult i mange dage, nedskrev han alt det, som Abinadi havde talt.
5 Og kongen gav sin vagt befaling til at omringe Abinadi og gribe ham, og de bandt ham og kastede ham i fængsel.
6 Og da han i tre dage havde rådført sig med sine præster, lod han ham igen kalde til sig.
7 Og han sagde til ham: Abinadi, vi har fundet dig skyldig, og du fortjener at dø
8 Thi du har sagt, at Gud selv skulle komme ned blandt menneskenes børn, og derfor skal du dø, medmindre du vil tilbagekalde alle de ord, som du har talt ilde om mig og mit folk.
9 Men Abinadi sagde til ham: Jeg siger dig, jeg vil ikke tilbagekalde de ord, som jeg har talt til jer angående dette folk, thi de er sande; og for at I kan kende sandheden deraf, har jeg overgivet mig i jeres hænder.
10 Ja, og jeg vil gå så langt som til døden, og jeg vil ikke tilbagekalde mine ord, og de skal stå som et vidnesbyrd mod jer. Og dersom I dræber mig, vil I udgyde uskyldigt blod, og det skal også stå som et vidnesbyrd mod jer på den yderste dag.
11 Og nu var kong Noa lige ved at løslade ham, thi han frygtede for hans ord, og han frygtede for, at Guds straffedomme skulle komme over ham.
12 Men præsterne hævede deres røst imod ham og begyndte at beskylde ham, idet de sagde: Han har hånet kongen. Og derfor blev kongens vrede igen optændt imod ham, og han overgav ham til at lide døden.
13 * Og de greb ham og bandt ham og brændte hans hud med risknipper, så han var døden nær.
14 Og da flammerne begyndte at slikke opad ham, råbte han til dem og sagde:
15 Se, som I har gjort imod mig, således skal det også ske, at jeres afkom skal lade mange lide, endog dødens pinsler ved ild, og det vil ske fordi de tror på Herren, deres Guds frelse.
16 Og I skal plages med alle slags sygdomme for jeres misgerningers skyld.
17 Ja, og I skal blive slået på alle sider, og I skal fordrives og spredes her og der, som en vild flok, der drives af vilde og glubske dyr.
18 Og på en dag skal I jages, og I skal gribes af jeres fjender, og da skal I lide, som jeg lider, dødssmerter ved ild.
19 Således rammer Gud dem med sin hævn, der vil udrydde hans folk. Gud, modtag min sjæl.
20 Og da Abinadi nu havde sagt disse ord, faldt han om og led døden ved ild; ja, han blev dræbt, fordi han ikke ville fornægte Guds bud, og han beseglede sandheden i sine ord med døden.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3