Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Mosiahs Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 13
Profeten Abinadi, beskyttet ved guddommelig magt, modstår præsterne og citerer loven og evangeliet.
1 Og da kongen nu havde hørt disse ord, sagde han til sine præster: Bort med dette menneske og slå ham ihjel; thi hvad har vi at gøre med ham, han raser.
2 Og de stod frem og søgte at lægge hånd på ham, men han modstod dem og sagde til dem:
3 Rør mig ikke, thi Gud skal slå jer, dersom I lægger hånd på mig; thi jeg har ikke afleveret det budskab, som Herren sendte mig at bringe; jeg har heller ikke sagt jer det, som I forlangte, jeg skulle sige jer; derfor vil Gud ikke tilstede, at jeg bliver dræbt nu.
4 Men jeg må opfylde de befalinger, som Gud har givet mig, og da jeg har fortalt jer sandheden, er I vrede på mig. Og fordi jeg taler Guds ord, anser I mig for at være gal.
5 Efter at Abinadi havde talt disse ord, turde kong Noas folk ikke lægge hånd på ham; thi Herrens ånd var over ham, og hans ansigt strålede med stærk glans, ligesom Moses strålede, da han var på Sinai bjerg og talte med Herren.
6 * Og han talte med kraft og myndighed fra Gud, og han blev ved med at tale og sagde:
7 I ser, at I ikke har magt til at slå mig ihjel, derfor fuldfører jeg mit erinde. Ja, og jeg ser, at det skærer jer i hjertet, fordi jeg siger sandheden om jeres misgerninger.
8 Og mine ord fylder jer med forundring og forbavselse og med vrede.
9 Men jeg fuldfører mit erinde, og derefter er det lige meget, hvor jeg går hen, når jeg blot bliver frelst.
10 Men så meget siger jeg jer: Hvad I gør ved mig herefter skal blive et forbillede og en afskygning af de ting, der skal komme.
11 Og nu læser jeg for jer resten af Guds befalinger, thi jeg ser, at de ikke står skrevet i jeres hjerter, jeg ser, at I har lært ugudelighed og undervist deri størstedelen af jeres liv.
12 I husker nu, at jeg sagde til jer: Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.
13 Og atter: Du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg Herren, din Gud, er en nidkær Gud, der indtil tredie og fjerde led straffer fædres brøde på børn af dem, der hader mig.
14 Men i tusind led viser miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine bud.
15 Du må ikke misbruge Herren, din Guds navn, thi Herren lader ikke den ustraffet, der misbruger hans navn.
16 Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig.
17 I seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning.
18 Men den syvende dag skal være hviledag for Herren, din Gud; da må du intet arbejde udføre, hverken du selv, din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, dit kvæg eller den fremmede inden dine porte.
19 Thi i seks dage gjorde Herren himlen, jorden og havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han; derfor har Herren velsignet hviledagen og helliget den.
20 Ær din fader og din moder, for at du kan få et langt liv i det land, Herren, din Gud, vil give dig.
21 Du må ikke slå ihjel.
22 Du må ikke bedrive hor! Du må ikke stjæle!
23 Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste!
24 Du må ikke begære din næstes hus! Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget, der hører din næste til!
25 * Og efter at Abinadi havde talt disse ord, sagde han til dem: Har I lært dette folk, at de skulle iagttage at gøre alle disse ting og holde disse bud?
26 Jeg siger nej, thi dersom I havde gjort det, da ville Herren ikke have befalet mig at stå frem og profetere noget ondt om dette folk.
27 Og nu har I sagt, at frelsen kommer ved Moseloven. Jeg siger, at det er nødvendigt, at I endnu holder Moseloven; men jeg siger jer, at den tid skal komme, da det ikke længere skal være nødvendigt at holde Moseloven.
28 Og endvidere siger jeg jer, at frelse ikke kommer ved loven alene; thi om det ikke var for forsoningen, som Gud selv skal udvirke for sit folks synder og misgerninger, måtte de dog, Moseloven uagtet, uundgåeligt omkomme.
29 Og nu siger jeg jer, at det var nødvendigt, at der skulle gives Israels børn en lov og endog en meget streng lov; thi det var et hårdnakket folk, hurtige til at gøre ondt, men langsomme til at ihukomme Herren, deres Gud.
30 Derfor blev der givet dem en lov, ja, en lov med skikke og anordninger, en lov, som de nøje skulle holde fra dag til dag for at få dem til at ihukomme Gud og deres pligt mod ham.
31 Jeg siger jer, at alle disse ting var forbilleder på det, som skal komme.
32 Og forstod de nu loven? Jeg siger jer nej, de forstod ikke alle loven, fordi de forhærdede deres hjerter; thi de fattede ikke, at intet menneske kunne blive frelst, uden det skete ved Guds forløsning.
33 Profeterede Moses ikke for dem angående Messias' komme, og at Gud skulle forløse sit folk? Og alle profeterne, der har profeteret lige siden verdens begyndelse, har de ikke talt mere eller mindre om disse ting?
34 Har de ikke sagt, at Gud selv skulle komme ned blandt menneskenes børn og påtage sig et menneskes skikkelse og gå frem på jorden med stor kraft?
35 Ja, har de ikke også sagt, at han skulle tilvejebringe de dødes opstandelse, og at han selv skulle blive undertrykt og plaget?
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3