Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Mosiahs Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 8
Ammon hører om fundet af fire og tyve guldplader med graveringer - Han foreslår, at de overdrages kong Mosiah, profeten og seeren.
1 * Og efter at kong Limhi var holdt op med at tale til sit folk og han talte meget til dem, og det er ikke meget deraf, jeg har skrevet i denne bog - meddelte han dem alle de ting, som angik deres brødre, der var i Zarahemlas land.
2 Og han lod Ammon stå op for mængden og fortælle dem alt det, der var hændt deres brødre fra det øjeblik, da Zeniff drog ud af landet og til den tid, da han selv kom ud af landet.
3 Han gentog også for dem de sidste ord, som kong Benjamin havde lært dem og forklarede dem for kong Limhis folk, for at de måtte forstå alle de ord, som han talte.
4 * Og efter at han havde gjort alt dette, opløste kong Limhi mængden og lod dem vende tilbage, hver til sit.
5 * Og de plader, der indeholdt hans folks optegnelser fra den tid, da de forlod Zarahemlas land, blev forelagt Ammon, så han kunne læse dem.
6 Og så snart som Ammon havde læst optegnelsen, spurgte kongen ham, om han kunne udtyde sprog. Og Ammon svarede ham, at det kunne han ikke.
7 Og kongen sagde til ham: Eftersom jeg var bedrøvet over mit folks lidelser, lod jeg tre og fyrretyve af mine folk foretage en rejse i ørkenen, så vi måske kunne anråbe vore brødre om at udfri os af trældom.
8 Og de fo'r vild i ørkenen i mange dage, og selv om de var ihærdige, fandt de dog ikke Zarahemlas land, men vendte tilbage til dette land, efter at de havde vandret omkring i et land mellem mange vande og opdaget et land, der var fyldt med ben af mennesker og dyr og ruiner af alle slags bygninger og opdaget et land, der havde været beboet af et folk, der var lige så talrigt som Israels hærskarer.
9 Og som et bevis på, at det, de havde sagt, er sandt, havde de taget fire og tyve plader med, som er fulde af indskrifter, og er af rent guld.
10 Og de har også medbragt brystplader, der er store, og som er af messing og af kobber og ganske uskadte.
11 De har også bragt sværd med sig, men håndgrebene var ødelagte, og bladene var fortæret af rust, og der findes ikke en eneste i landet, der er i stand til at tyde sproget eller indgraveringen, der er på pladerne. Derfor sagde jeg til dig: Kan du tyde sprog?
12 Og jeg spørger dig igen: Kender du nogen, som kan oversætte? Thi jeg er ivrig efter at få disse optegnelser oversat til vort sprog. Thi de vil måske kunne give os kundskab om en rest af folket, som er blevet udryddet, og fra hvem disse optegnelser kom; eller de vil måske kunne give os kendskab til det folk selv, som er blevet udryddet, og jeg vil gerne kende grunden til dets udryddelse.
13 Og Ammon sagde til ham: Jeg kan sandelig fortælle dig, o konge, om en mand, der kan tyde optegnelserne, for han har det, hvorved han kan se og tyde alle gamle optegnelser, og det er en gave fra Gud. Og disse ting kaldes: udtydere, og intet menneske kan se i dem, medmindre det bliver det befalet, for at det ikke skal se efter det, det ikke burde, og omkomme. Og hver den, der får påbud om at se i dem, kaldes seer.
14 Kongen over folket, som er i Zarahemlas land, er manden, som har fået befaling til at gøre dette, og som er i besiddelse af denne store gave fra Gud.
15 Og kongen sagde, at en seer er større end en profet.
16 Og Ammon sagde, at en seer var en åbenbarer og ligeledes en profet; og en større gave kan intet menneske få uden at skulle være i besiddelse af Guds magt, som intet menneske kan; dog kan der gives et menneske stor magt af Gud.
17 Men en seer kender til forbigangne ting og tilkommende ting, og ved dem skal alle ting åbenbares og skjulte ting komme frem i lyset, og ting, der ikke er kendt, skal kundgøres ved dem, og ting, som ellers ikke ville blive bekendtgjort, skal ligeledes gøres kendt ved dem.
18 Således har Gud beredt et middel, hvorved mennesket ved tro kan udføre kraftige undergerninger, og derfor bliver han til stor nytte for sine medmennesker.
19 Og da nu Ammon havde sagt disse ord, glædede kongen sig overordentligt og takkede Gud, idet han sagde: Uden tvivl indeholder disse plader en stor hemmelighed, og disse udtydere blev utvivlsomt lavet i den hensigt, at de skulle opklare alle sådanne hemmeligheder for menneskenes børn.
20 O, hvor forunderlige er ikke Herrens gerninger, og hvor længe bærer han ikke over med sit folk, ja hvor blind og uigennemtrængelig er ikke menneskenes forstand; thi de vil ikke søge visdom, og de ønsker heller ikke, at den skal lede dem.
21 Ja, de er som en vild flok, der flyr fra hjorden og spredes, og bortdrives og opædes af skovens vilde dyr.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3