Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Mosiahs Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 2
Kong Benjamin bygger et tårn, hvorfra han henvender sig til sit folk - En gudfrygtig konges retfærdige regering.
1 Og det skete, efter at Mosiah havde gjort, som hans fader havde befalet ham og ladet et opråb gå ud til hele landet, at folket samledes i hele landet for at drage op til templet og høre de ord, som kong Benjamin havde at sige dem.
2 Og der var en stor skare, ja så mange, at de ikke talte dem; thi de havde formeret sig meget stærkt og var blevet mange i landet.
3 Og de tog af de førstefødte af deres hjorde, så at de kunne ofre takoffer og brændoffer efter Moseloven;
4 og at de kunne opsende taksigelse til Herren, deres Gud, som havde ført dem ud af Jerusalems land, og som havde udfriet dem af deres fjenders hænder og udnævnt retfærdige mænd som lærere for dem og ligeså en retfærdig mand til deres konge, som havde oprettet fred i Zarahemlas land, og som havde lært dem at holde Guds bud, så at de kunne glæde sig og blive fyldt med kærlighed til Gud og alle mennesker
5 * Og da de kom op til templet, rejste de deres telte rundt omkring, hver mand med sin familie, bestående af hustru, sønner og døtre, og deres sønner og deres døtre, fra den ældste til den yngste, hver familie for sig.
6 Og de opslog teltene rundt omkring templet, hver mand med sin teltdør vendt mod templet, så at de kunne blive i teltene og dog høre de ord, som kong Benjamin ville tale til dem.
7 Thi der var så mange til stede, at kong Benjamin ikke kunne undervise dem alle indenfor templets mure; derfor lod han rejse et tårn, så hans folk derfra kunne høre de ord, han ville tale til dem.
8 * Og han begyndte at tale fra tårnet til sit folk, men de kunne ikke alle - på grund af skarens størrelse - høre hans ord; derfor lod han de ord, som han talte, nedskrive og sende ud til dem, som ikke kunne høre ham, så at de også kunne modtage hans ord.
9 Og her er de ord, han talte og lod skrive: Mine brødre, alle, som er samlet her, I, der kan høre mine ord, som jeg vil tale til jer i dag; thi jeg har ikke anmodet jer om at komme her for at drive spøg med de ord, jeg skal tale, men for at I skal lytte til mig og åbne ørene, så at I kan høre og hjertet, så at I kan forstå og sindet, så at Guds hemmeligheder kan afsløres for jer.
10 Jeg har ikke befalet jer at komme herop, for at I skulle frygte mig eller for at I skulle tænke, at jeg af mig selv er mere end et dødeligt menneske.
11 Men jeg er, ligesom I, underkastet alle slags legemlige og åndelige svagheder; alligevel er jeg blevet valgt af dette folk og indviet af min fader, og har ved Herrens hånd fået lov til at være regent og konge over dette folk, og er blevet beskyttet og bevaret ved hans uforlignelige kraft, så at jeg kan tjene jer med al den magt, det sind og den styrke, som Herren har givet mig.
12 Jeg siger jer, at da det er blevet mig forundt at tilbringe mine dage i jeres tjeneste indtil dette øjeblik, har jeg ikke tragtet efter guld eller sølv eller noget som helst af jeres rigdomme.
13 Jeg har heller ikke givet min tilladelse til, at I skulle spærres inde i fængsler, eller at I skulle gøre hinanden til slaver eller at I skulle myrde eller plyndre eller stjæle eller bedrive hor, og jeg har heller ikke givet jer lov til at udøve nogen slags ugudelighed, men har lært jer, at I skal holde Herrens bud i alt det, han har befalet jer.
14 Og jeg har endog selv arbejdet med mine egne hænder for at kunne tjene jer, og for at I ikke skulle tynges af skatter, og at der ikke skulle lægges noget på jer, der var tungt at bære, og i dag er I selv vidne til alle de ting, jeg har talt om.
15 Men, mine brødre, jeg har ikke gjort dette for at rose mig, ej heller siger jeg dette for derigennem at anklage jer; men jeg siger det, for at I kan vide, at jeg i dag kan svare Gud med ren samvittighed.
16 Se, jeg siger jer, fordi jeg sagde til jer, at jeg havde tilbragt mine dage for at tjene jer, ønsker jeg ikke at rose mig, thi jeg har kun stået i Guds tjeneste.
17 Og se, jeg siger jer dette, for at I kan få visdom og lære, at når I er i jeres medmenneskers tjeneste, tjener I blot Gud.
18 Se, I har kaldt mig, jeres konge; og hvis jeg, som I kalder jeres konge, arbejder for at tjene jer, burde I da ikke arbejde for at tjene hinanden?
19 Og atter, hvis jeg, som I kalder jeres konge, som har tilbragt sine dage for at tjene jer og alligevel har været i Guds tjeneste, fortjener nogen tak af jer, o, hvor meget burde I da ikke takke jeres himmelske Konge!
20 Jeg siger jer, mine brødre, at dersom I ville yde al den tak og pris, som I formår med hele jeres sjæl, til den Gud, som har skabt jer, og som har bevaret jer og skænket jer glæde og givet jer lov til at leve i fred med hinanden -
21 jeg siger jer, at dersom I skulle tjene ham, som har skabt jer fra begyndelsen, og som bevarer jer fra dag til dag ved at give jer ånde, så at I kan leve og røres og gøre efter jeres egen vilje, ja, som endog tager sig af jer hvert eneste minut - jeg siger jer, at dersom I skulle tjene ham af hele jeres sjæl, ville I dog være unyttige tjenere.
22 Og se, alt, hvad han fordrer af jer, er, at I skal holde hans bud, og han har lovet jer, at dersom I vil holde hans bud, skal det gå jer vel i landet; og han går aldrig fra det, han har sagt; dersom I derfor holder hans bud, velsigner han jer og gør jer lykkelige.
23 Se nu, for det første har han skabt jer og skænket jer livet, for hvilket I står i gæld til ham.
24 Og for det andet fordrer han, at I skal gøre, som han har befalet jer, for hvilket han uopholdeligt velsigner jer, dersom I gør det, og således har han belønnet jer. Og I står stadig i gæld til ham, og det vil I blive ved med at gøre i al evighed; hvad har I da at rose jer af?
25 Og nu spørger jeg: Kan I sige noget om jer selv? Jeg siger nej. I kan ikke sige, at I er blot så meget som jordens støv, dog blev I skabt af jordens støv, men se, det tilhører ham, som skabte Jer.
26 Og jeg, ja jeg, som I kalder jeres konge, er ikke bedre, end I er; thi jeg er også af støv, Og I ser, at jeg er gammel og er ved at tilbagegive dette dødelige hylster til moder jord.
27 Derfor, ligesom jeg sagde til jer, at jeg havde tjent jer og vandret med god samvittighed for Gud, så har jeg nu forårsaget, at I er samlet her, for at jeg kunne findes ulastelig, og at jeres blod ikke skulle komme over mig, når jeg skal dømmes af Gud for de ting, som han har befalet mig angående jer.
28 Jeg siger jer, at jeg har ladet jer komme sammen her, for at jeg kan rense mine klæder for jeres blod nu, da jeg går på gravens rand, så at jeg kan gå bort i fred, og min udødelige ånd kan forene sig med de himmelske kor i at lovsynge og prise en retfærdig Gud.
29 Og endvidere siger jeg jer,at jeg har ladet jer komme sammen for at kunne forkynde jer, at jeg ikke mere kan være jeres lærer, ej heller jeres konge.
30 Thi selv nu skælver hele mit legeme meget, medens jeg forsøger at tale til jer; men Gud Herren står mig bi, og han tillader, at jeg taler til jer og har befalet mig, at jeg i dag skal kundgøre for jer, at min søn Mosiah er konge og regent over jer.
31 Og nu ønsker jeg, mine brødre, at I skal gøre, som I hidtil har gjort. Ligesom I har holdt mine befalinger og min faders befalinger, og det er gået jer godt, og I er blevet forskånet for at falde i jeres fjenders hænder, skal det gå jer, dersom I vil adlyde min søns befalinger eller Guds befalinger, som skal gives jer af ham; I skal trives i landet, og jeres fjender skal ikke have magt over jer.
32 Men, o mit folk, vogt jer for, at der ikke skal opstå uenighed blandt jer og I finde behag i at adlyde den onde ånd, som blev omtalt af min fader Mosiah.
33 Thi se, der er udtalt et ve over den, der finder behag i at adlyde den ånd; thi den, som adlyder den og vedbliver dermed og dør i sine synder, pådrager sin egen sjæl fordømmelse; thi han får som løn evig straf, fordi han har overtrådt Guds lov mod bedre vidende.
34 Jeg siger jer, at der er ikke nogen mellem jer, undtagen jeres små børn, som ikke er blevet belært om disse ting, og som ikke ved, at I står i evig gæld til jeres himmelske Fader til at overlade ham alt, hvad I har og er; og I er ligeledes blevet belært om de optegnelser, som indeholder de profetier, der fremsattes af de hellige profeter, lige fra den tid, da vor fader Lehi forlod Jerusalem.
35 Og ligeledes alt det, der indtil nu er blevet talt af vore fædre. Og se, de sagde også det, der blev dem befalet af Herren; derfor er de retfærdige og sande.
36 Og nu siger jeg jer, mine brødre, at dersom I, efter at I er blevet undervist og har fået kundskab om alle disse ting, skulle overtræde og gå imod det, der er talt, da unddrager I jer selv Herrens ånd, så den ikke har plads hos jer til at lede jer på visdommens sti, så at I kan blive velsignet og blive lykkelige og blive bevaret.
37 Jeg siger jer, at den, som gør dette, gør sig skyldig i åben opstand imod Gud; derfor finder han behag i at adlyde den onde ånd, og bliver en fjende af al retfærdighed, og derfor er Herren ikke hos ham, thi Herren bor ikke i vanhellige templer.
38 Hvis et sådant menneske derfor ikke omvender sig, men fortsætter og dør som en fjende af Gud, vækker den guddommelige retfærdigheds krav hans udødelige sjæl til en levende bevidsthed om hans brøde, hvad der får ham til at vige tilbage for Herrens åsyn, og fylder hans bryst med nag og smerte og angst, som kan lignes ved en uudslukkelig ild, hvis luer opstiger i al evighed.
39 Og nu siger jeg jer, at barmhjertigheden ikke har noget krav på et sådant menneske; derfor er hans endelige dom at lide uendelig pine,
40 Og alle, gamle og unge og små børn, som kan forstå mine ord - thi jeg har talt tydeligt til jer, for at I kunne forstå - jeg beder, at I må vågne til ihukommelse om deres forfærdelige tilstand, som er faldet i overtrædelse.
41 Endvidere ønsker jeg, at I vil tænke på deres velsignede og lykkelige tilstand, der holder Guds bud. Thi se, de blev velsignet i alle ting, både timelige og åndelige, og dersom de holder trofast ud til enden, bliver de modtaget i himlen for at bo hos Gud i evigvarende salighed. O, husk på, husk på, at disse ting er sande, thi Gud Herren har talt dem.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3