Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Mosiahs Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 1
Kong Benjamins formaning til sine sønner - Mosiah vælges til at være faderens efterfølger - Mosiah modtager optegnelserne etc.
1 Og der var nu ikke mere strid i hele Zarahemlas land blandt hele det folk, der tilhørte kong Benjamin, så at kong Benjamin havde vedvarende fred i resten af sine dage.
2 Og han havde tre sønner, og han kaldte dem Mosiah, Helorum og Helaman. Og han lod dem undervise i sine fædres sprog, for at de derigennem kunne blive til forstandige mænd, og for at de kunne få kundskab om de profetier, der var blevet talt ved deres fædres mund, og som blev overleveret dem af Herren.
3 Og han belærte dem også om de optegnelser, der var graveret på messingpladerne, idet han sagde: Mine sønner, jeg vil, at I skal huske, at havde det ikke været for disse plader, som indeholder disse optegnelser og disse bud og befalinger, ville vi nu have levet i uvidenhed, da vi ikke ville have kendt Guds hemmeligheder.
4 Thi det var ikke muligt for vor fader Lehi at have husket alle disse ting eller have belært sine børn derom uden ved hjælp af disse plader; thi da han var blevet oplært i egypternes sprog, kunne han læse disse indgraveringer og lære sine børn dem, så at de også kunne lære deres børn og således opfylde Guds bud indtil denne tid.
5 Jeg siger jer, mine sønner, havde det ikke været for disse ting, der er blevet ført og bevaret ved Guds hånd, for at vi kunne læse om hans hemmeligheder og forstå dem og altid have hans bud for øje, da ville vore fædre være nedsunket i vantro, og vi ville have været ligesom vore brødre, lamaniterne, der ikke kender noget til disse ting og ikke engang tror på dem, når de bliver belært om dem, på grund af deres fædres overleveringer, som ikke er rigtige.
6 O, mine sønner, jeg ville ønske, at I ville huske på, at disse ord er sande. Betragt Nephis plader, som indeholder vore fædres optegnelser og ord fra det tidspunkt, de forlod Jerusalem og til nu; de er også sande, og vi ved det med bestemthed, thi vi har dem for øje.
7 Mine sønner, jeg ville ønske, at I ville huske at ransage dem flittigt, så at I kan drage nytte deraf, og jeg ønsker, at I skal holde Guds bud, så at det må gå jer vel i landet ifølge de forjættelser, Herren gav vore fædre.
8 Og kong Benjamin lærte sine sønner mange flere ting, som ikke er skrevet i denne bog.
9 Og efter at kong Benjamin var holdt op med at undervise sine sønner, begyndte han at blive gammel, og han blev klar over, at han meget snart måtte gå al kødets gang; derfor mente han, at det var passende, at han overdrog riget til en af sine sønner.
10 Han lod derfor Mosiah hente, og her er de ord, han talte til ham, idet han sagde: Min søn, jeg ønsker, at du skal lade et opråb gå ud over alt i dette land, til hele folket, til Zarahemlas folk eller Mosiahs folk, som bor i landet, så at de derved kan samles sammen; thi i morgen vil jeg med min egen mund kundgøre, at du er konge og regent over dette folk, som Herren, vor Gud, har givet os.
11 Endvidere vil jeg give dette folk et navn, hvorved de kan skelnes fra alle de folk, som Gud Herren har bragt ud af Jerusalems land; og dette gør jeg, fordi de har været et ivrigt folk til at holde Herrens befalinger.
12 Og jeg giver dem et navn, som aldrig skal udslettes, uden ved overtrædelse.
13 Ja, jeg siger yderligere til dig, at dersom dette højt velsignede Herrens folk skulle falde i overtrædelse og blive et ugudeligt og horagtigt folk, da vil Herren svigte dem, så at de derigennem bliver svage som deres brødre, og han vil ikke mere beskytte dem med sin uforlignelige og vidunderlige kraft, således som han hidtil har beskyttet vore fædre.
14 Thi jeg siger dig, at dersom han ikke havde udrakt sin arm for at beskærme vore fædre, ville de være faldet i lamaniternes hænder og blevet et offer for deres had.
15 Og det skete, efter at kong Benjamin havde endt sin tale til sin søn, at han overdrog ham ledelsen af alle rigets anliggender.
16 Og endvidere overdrog han ham også opsynet med de optegnelser, som var indgraveret på messingpladerne og ligeledes med Nephis plader og Labans sværd og kuglen eller vejviseren, som førte vore fædre gennem ørkenen, og som var lavet ved Herrens hånd, for at de derved kunne vejledes, hver og en i forhold til den agtpågivenhed og flid, de viste ham.
17 Når de derfor ikke var tro, havde de ikke lykke eller fremgang på rejsen, men blev drevet tilbage og pådrog sig Guds mishag, og derfor blev de straffet med hunger og svære lidelser, for at de derigennem kunne blive påmindet om deres pligt.
18 Og nu skete det, at Mosiah gik og gjorde, som hans fader havde befalet ham og forkyndte hele folket, som var i Zarahemlas land, at de skulle forsamle sig og drage op til templet for at høre de ord, som hans fader ville tale til dem.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3