Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Enos's Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 1
1 Se, * jeg, Enos, ved, at min fader var en retfærdig mand, thi han underviste mig i sit sprog og i Herrens tugt og formaning; og velsignet være min Guds navn derfor.
2 Og jeg vil fortælle jer om den kamp, som jeg havde med Gud, førend jeg fik forladelse for mine synder.
3 Se, jeg gik ud i skoven for at jage dyr; og de ord, som jeg ofte havde hørt min fader sige angående det evige liv og de helliges glæde, sank dybt i mit hjerte.
4 Og min sjæl hungrede, og jeg knælede ned for min Skaber og anråbte ham i kraftig bøn og påkaldelse for min egen sjæl, og jeg påkaldte ham den ganske dag, og da natten kom, vedblev jeg fremdeles at bede højt, så det nåede himlen.
5 Og en røst kom til mig og sagde: Enos, dine synder er dig tilgivet, og du skal blive velsignet.
6 Og jeg, Enos, vidste, at Gud ikke kunne lyve; altså var min skyld borttaget.
7 Og jeg sagde: Herre, hvorledes er dette sket?
8 Og han sagde til mig: På grund af din tro på Kristus, som du aldrig før har hørt eller set. Og der vil gå mange år, førend han åbenbarer sig i kødet; gå derfor bort, din tro har frelst dig.
9 Og da jeg havde hørt disse ord, begyndte jeg at nære et inderligt ønske for mine brødre, nephiternes, velfærd, og derfor udgød jeg min ganske sjæl til Gud for dem.
10 Og medens jeg således kæmpede i ånden, se, da lød Herrens røst igen i mit sind og sagde: Jeg vil komme til dine brødre i forhold til deres nidkærhed i at holde mine bud. Jeg har givet dem dette land, og det er et helligt land, og jeg vil ikke forbande det uden for ugudeligheds skyld; og derfor vil jeg komme til dine brødre i overensstemmelse med det, jeg har sagt, og deres overtrædelser vil jeg bringe over deres eget hoved med sorg.
11 Og efter at jeg, Enos, havde hørt disse ord, begyndte min tro på Herren at blive urokkelig, og jeg bad til ham mange gange med megen inderlighed for mine brødre, lamaniterne.
12 Og det skete, efter at jeg havde bedt og arbejdet med al flid, at Herren sagde til mig: på grund af din tro vil jeg give dig, hvad du ønsker.
13 Se, dette var, hvad jeg begærede af ham: At hvis det skulle ske, at mit folk, nephiterne, skulle falde i overtrædelse og på en eller anden måde blive udryddet, og lamaniterne ikke blive udryddet, at Gud Herren da ville bevare en optegnelse om mit folk, nephiterne, selv om det skulle være ved hans hellige arms kraft, at den en kommende dag kunne overbringes lamaniterne, så at de muligvis kunne blive frelst.
14 Thi for øjeblikket var vore anstrengelser forgæves med at bringe dem tilbage til den sande tro. Og de svor i deres vrede, at dersom det var muligt, da ville de tilintetgøre vore optegnelser og os og ligeledes vore fædres traditioner.
15 Da jeg derfor vidste, at Gud Herren kunne bevare vore optegnelser, påkaldte jeg ham uafladeligt, thi han havde sagt til mig: Hvad end du beder mig om i tro, troende, at du skal få det i Kristi navn, det skal du få.
16 Og jeg havde tro, og jeg anråbte Gud, om han ville bevare optegnelserne; og han gjorde pagt med mig, at han ville overbringe lamaniterne dem i sin egen bestemte tid.
17 Og jeg, Enos, vidste, at det skulle ske ifølge pagten, han havde gjort; derfor havde min sjæl ro.
18 Og Herren sagde til mig: Dine fædre begærede også dette af mig, og det skal ske med dem i overensstemmelse med deres tro, thi deres tro var ligesom din.
19 Og nu skete det, at jeg, Enos, gik omkring blandt Nephis folk og profeterede om tilkommende ting og vidnede om det, jeg havde hørt og set.
20 Og jeg bærer vidnesbyrd om,at Nephis folk søgte med flid at bringe lamaniterne tilbage til den sande tro på Gud. Men vort arbejde var forgæves; deres had var fast indgroet, og de lod sig lede af deres onde natur, så de blev et vildt og grumt og blodtørstigt folk, der hengav sig til afguderi og smuds, og som levede af rovdyr, boede i telte og gik omkring i ørkenen med et kort skind om lænderne og med raget hoved; og deres duelighed lå i buen, sværdet og stridsøksen. Og mange af dem spiste ikke andet end råt kød, og de søgte til stadighed at udrydde os
21 Og Nephis folk dyrkede jorden og avlede sæd og frugt og havde flokke og hjorde og alt slags kvæg samt geder og vilde geder og ligeledes mange heste.
22 Og der var særdeles mange profeter mellem os. Men folket var et hårdnakket folk, som havde svært ved at forstå.
23 Og der var intet andet uden megen strenghed, prædiken og profeteren om krige, uroligheder og ødelæggelser samt stadig påmindelse om døden og den uendelige evighed, om Guds straffedomme og magt - og alt dette for uophørligt at vække dem og bevare dem i Herrens frygt - jeg siger, der var intet uden dette og særlig tydelig tale, der kunne hindre dem i at synke ned i hastigt fordærv. Og således skriver jeg om dem.
24 Og jeg så krige mellem nephiterne og lamaniterne i min tid.
25 * Og jeg begyndte at blive gammel, og der var gået et hundrede og ni og halvfjerdsindstyve år, siden vor fader Lehi forlod Jerusalem.
26 Og jeg så, at jeg snart måtte lægges i graven, efter at jeg havde været påvirket af Guds kraft til at prædike og profetere for dette folk og forkynde ordet i overensstemmelse med sandheden, som er i Kristus. Og jeg har forkyndt det alle mine dage og glædet mig deri, fremfor i det, der er af verden.
27 Og jeg går snart til mit hvilested, som er hos min Forløser; thi jeg ved, at i ham skal jeg hvile. Og jeg glæder mig til den dag, da min dødelighed skal iføre sig udødelighed, og jeg skal stå for ham. Da skal jeg med glæde se hans åsyn, og han vil sige til mig: Kom til mig, du velsignede, der er et sted beredt for dig i min Faders hus. Amen.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3