Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Jakobs Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 5
Jakob citerer profeten Zenos - Allegorisk fremstilling af det forædlede og vilde oliventræ - Israel og ikke-jøderne.
1 Se, mine brødre, husker I ikke, at I har læst profeten Zenos's ord, som han talte til Israels hus:
2 Lyt, o Israels hus! og hør mine ord, en Herrens profets ord.
3 Thi se, så siger Herren: Jeg vil ligne dig, o Israels hus, ved et godt oliventræ, som en mand tog og plantede i sin vingård, og det voksede og blev gammelt og begyndte at visne.
4 Og det skete, at vingårdens herre gik hen, og han så, at oliventræet begyndte at visne, og han sagde: Jeg vil beskære det og grave om det og pleje det, så at det måske kan skyde unge og spæde grene og ikke dø ud.
5 Og det skete, at han beskar det og gravede om det og plejede det, som han havde sagt.
6 Og det skete efter mange dages forløb, at det begyndte at skyde nogle få unge og spæde grene; men se, stammens top begyndte at visne.
7 Og det skete, at vingårdens herre så det, og han sagde til sin tjener: Det gør mig ondt, at jeg skal miste dette træ; gå derfor og tag grenene af et vildt oliventræ og bring dem hen til mig, og vi vil hugge de store grene af, som er begyndt at visne, og vi vil kaste dem i ilden, så de kan blive brændt.
8 Og se, siger vingårdens herre, jeg fjerner mange af disse unge og spæde skud, og jeg vil pode dem, hvor jeg ønsker det, og det betyder ikke noget, selv om også roden af dette træ visner, thi jeg kan alligevel bevare frugten deraf for mig selv; derfor vil jeg fjerne disse unge og spæde skud, og jeg vil pode dem, hvor jeg vil.
9 Tag du grenene af det vilde oliventræ og pod dem i deres sted, og dem, jeg har hugget af, vil jeg kaste i ilden og brænde, så at de ikke ligger i vejen i min vingård.
10 Og det skete, at vingårdens herres tjener gjorde ifølge sin herres ord og podede det vilde oliventræs grene.
11 Og vingårdens herre lod grave og beskar og passede træet, idet han sagde til sin tjener: Jeg er ked af, at jeg skal miste dette træ; derfor har jeg gjort dette, for at jeg måske kunne bevare rødderne deraf, så at de ikke visner, og for at jeg kan bevare dem for mig selv.
12 Gå derfor hen og tag vare på træet og pas det efter mine ord.
13 Og disse vil jeg sætte i den nederste del af min vingård, hvor det passer mig, det vedkommer ikke dig, og jeg gør det, for at jeg kan bevare for mig selv de naturlige grene af træet og også for at kunne opbevare frugt til mig selv til fremtiden; thi det gør mig ondt at skulle miste dette træ og dets frugt.
14 Og det skete, at vingårdens herre gik sin vej og skjulte de naturlige grene af det gode oliventræ i den nederste del af vingården, nogle et sted, andre et andet, efter sin vilje og sit behag.
15 Og det skete, at der gik lang tid, og vingårdens herre sagde til sin tjener: Kom, lad os gå ned i vingården og arbejde i den.
16 Og det skete, at vingårdens herre gik i vingården sammen med sin tjener for at arbejde. Og tjeneren sagde til sin herre: Se, se her, betragt træet!
17 Og vingårdens herre så og skuede træet, hvorpå de vilde grene af oliventræet var blevet podet, og det var vokset og var begyndt at bære frugt. Og han så, at det var godt, og træets frugt lignede den naturlige frugt.
18 Og han sagde til tjeneren: Se, grenene af det vilde træ har opsuget af rodens væske, så at roden deraf har givet megen kraft, og på grund af rodens styrke har de vilde grene frembragt god frugt; og dersom vi nu ikke havde indpodet disse grene, ville træet være visnet. Og se, jeg vil oplagre megen frugt, som træet har frembragt, ja, frugten deraf skal jeg opbevare for mig selv for fremtiden.
19 Og det skete, at vingårdens herre sagde til tjeneren: Kom, lad os gå til den nederste del af vingården og se, om de naturlige grene af træet ikke også har båret megen frugt, så jeg kan hensætte frugten deraf til mig selv for fremtiden.
20 Og de gik derhen, hvor herren havde skjult de naturlige grene af træet, og han sagde til tjeneren: Betragt disse! og han så, at den første havde båret megen frugt, og han så også, at den var god. Og han sagde til tjeneren: Tag frugten deraf og opbevar den for fremtiden, at jeg kan bevare den for mig selv; thi se, sagde han, i denne lange tid har jeg passet det, og det har båret megen frugt.
21 Og det skete, at tjeneren sagde til sin herre: Hvorledes kom du til at plante dette træ eller denne gren af træet her? Thi se, det var den dårligste plet på hele vingårdens område.
22 Og vingårdens herre sagde til ham: Råd mig ikke, jeg vidste, at det var en mager plet jord, og derfor sagde jeg til dig, at jeg har passet det i lang tid, og du ser, at det har båret megen frugt.
23 Og det skete, at vingårdens herre sagde til sin tjener: Se her! se, jeg har også plantet en anden gren af træet; og du ved, at denne plet jord var magrere end den første. Men betragt træet, jeg har passet det i lang tid, og det har båret megen frugt; saml den derfor og gem den til fremtiden, at jeg kan bevare den for mig selv.
24 Og det skete, at vingårdens herre atter sagde til sin tjener: Se her! og betragt en anden gren, som jeg også har plantet; se, jeg har også plejet den, og den har båret frugt.
25 Og han sagde til tjeneren: Se her, og betragt den sidste! se, denne har jeg plantet i en god plet jord, og jeg har plejet den i så lang tid, og kun en del af træet har båret god frugt, og den anden del af træet har båret vild frugt; se, jeg har plejet dette træ som de andre.
26 Og det skete, at vingårdene herre sagde til tjeneren: Afhug de grene, som ikke har båret god frugt og kast dem i ilden,
27 Men se, tjeneren sagde til ham: Lad os beskære det og grave om det og passe det lidt længere, og det kan maske komme til at bære god frugt til dig, som du kan gemme hen til fremtidig brug.
28 Og det skete, at vingårdens herre og hans tjener tog vare på al vingårdens frugt.
29 * Og der gik en lang tid, og vingårdens herre sagde til sin tjener: Kom, lad os gå ned i vingården. Thi se, tiden nærmer sig, og enden kommer snart, derfor må jeg gemme frugt hen til fremtiden for mig selv.
30 * Og vingårdens herre og tjeneren gik ud i vingården, og de kom til det træ, hvis naturlige grene var blevet brækket af, og hvori de vilde grene var blevet podet, og se, al slags frugt tyngede træet.
31 Og det skete, at vingårdens herre smagte på frugten, ja på hver sort. Og vingårdens herre sagde: Se, i så lang tid har vi plejet dette træ, og jeg har gemt frugt for mig selv til fremtidig brug.
32 Men se, denne gang har det båret megen frugt, og der er intet deraf, der er godt. Og se, der findes al slags dårlig frugt, og det gavner mig intet til trods for alt vort arbejde, og nu gør det mig ondt, at jeg skal miste dette træ.
33 Og vingårdens herre sagde til tjeneren: Hvad skal vi gøre med træet, for at jeg igen kan få god frugt deraf for mig selv?
34 Og tjeneren sagde til sin herre: Se, da du podede grenene af det vilde oliventræ, har de næret rødderne, så at de er i live og ikke er visnet; derfor ser du, at de endnu er gode.
35 Og det skete, at vingårdens herre sagde til sin tjener: Træet gavner mig ikke, og rødderne gavner mig ikke, så længe som det bærer dårlig frugt.
36 Dog ved jeg, at rødderne er gode; og til mit eget formål har jeg bevaret dem, og på grund af deres store styrke har de hidtil båret god frugt på de vilde grene.
37 Men se, de vilde grene er vokset og er vokset stærkere end rødderne, og da de vilde grene har fået overhånd over rødderne, har det båret megen dårlig frugt; og da det har båret så megen dårlig frugt, ser du, at det begynder at visne, og det vil snart blive modent til at kastes i ilden, dersom vi ikke gør noget for at bevare det.
38 Og det skete, at vingårdens herre sagde til sin tjener: Lad os gå ned i de nederste dele af vingården og se, om de naturlige grene også har båret dårlig frugt.
39 Og det skete, at de gik ned i de nederste dele af vingården. Og de så, at frugten af de naturlige grene ligeledes var blevet fordærvet, ja, den første og anden og ligeledes den sidste, og de var alle blevet fordærvet.
40 Og den vilde frugt af den sidste havde fået overhånd over den del af træet, som bar god frugt, så at grenen var visnet hen og var død.
41 Og det skete, at vingårdens herre græd og sagde til tjeneren: Hvad mere kunne jeg have gjort for min vingård?
42 Se, jeg vidste, at al vingårdens frugt med undtagelse af disse var blevet fordærvet. Og nu er disse, som før har båret god frugt, også blevet fordærvet. Og nu duer alle træerne i min vingård ikke til noget, uden til at omhugges og kastes i ilden.
43 Og se, dette sidste, hvis gren er visnet, plantede jeg i god jord, ja, i den, der var mig en udvalgt plet fremfor alle andre dele af vingårdens jord.
44 Og du så også, at jeg fældede det, som udsugede denne plet jord, så at jeg kunne plante dette træ i stedet.
45 Og du ser, at en del deraf bar god frugt, og en del deraf bar vild frugt. Og da jeg ikke skar grenene af og kastede dem i ilden, se, derfor har de fået overhånd over den gode gren, så at den er visnet.
46 Og se nu, til trods for al den omhu vi har passet min vingård med, er træerne deri dog blevet ødelagt, så at de ikke bærer nogen god frugt, og jeg havde håbet at bevare disse for at sikre frugten for mig selv til fremtidig brug. Men se, de er blevet som det vilde oliventræ, og de er intet værd, uden at omhugges og kastes i ilden, og det bedrøver mig, at jeg skal miste dem.
47 Men hvad mere kunne jeg have gjort i min vingård? Har jeg holdt min hånd tilbage, så at jeg ikke har passet den? Nej, jeg har passet den og gravet den, jeg har beskåret den, og jeg har gødet den, og jeg har udrakt min hånd næsten hele den lange dag, Og enden er nær. Og det bedrøver mig, at jeg skal fælde alle træerne i min vingård og kaste dem i ilden for at brændes. Hvem er det, der har fordærvet min vingård?
48 Og tjeneren sagde til sin herre: Er det ikke træernes højde i din vingård? Har grenene ikke fået overhånd over rødderne, der er gode? Og da grenene har fået overhånd over rødderne, groede de stærkere end røddernes kraft og samlede selv kræfter. Se, siger jeg, er det ikke årsagen til, at træerne i din vingård er blevet ødelagt ?
49 Og det skete, at vingårdens herre sagde til tjeneren: Lad os gå og fælde træerne i vingården og kaste dem i ilden, så at de ikke skal udsuge jorden i min vingård; thi jeg har gjort alt. Hvad mere kunne jeg have gjort for min vingård?
50 Men se, tjeneren sagde til vingårdens herre: Skån den endnu en lille tid.
51 Og herren sagde: Ja, jeg vil skåne den lidt længere, thi det bedrøver mig, at jeg skal miste træerne i min vingård.
52 Lad os derfor tage grenene af dem, som jeg har plantet i de nederste dele af min vingård og lad os indpode dem i træet, hvorfra de kom, og lad os hugge de grene af træet, hvis frugt er bitrest og i deres sted indpode træets naturlige grene.
53 Og dette vil jeg gøre, for at træet ikke skal dø, at jeg måske kan bevare rødderne deraf til mit eget formål.
54 Og se, rødderne af træets naturlige grene, som jeg plantede, hvor jeg ville, er endnu i live; og for også at bevare dem for mit eget formål, vil jeg tage af grenene af dette træ og indpode dem deri. Ja, jeg vil indpode deri grenene af deres modertræ, for at jeg også kan bevare rødderne for mig selv, så at de, når de bliver tilstrækkeligt stærke, måske kan bære mig god frugt, og jeg således endnu kan have ære af min vingårds frugt.
55 Og det skete, at de tog også af det naturlige træ, som var blevet vildt og podede de naturlige træer, som også var blevet vilde.
56 Og de tog også af de naturlige træer, som var blevet vilde og podede deres modertræ.
57 Og vingårdens herre sagde til tjeneren: Du skal pode de vilde grene af træerne, som jeg har sagt og afhugge de grene, der er bitrest.
58 Og vi vil atter passe træerne i vingården og vil beskære grenene, og vi vil hugge de grene af træerne, som er ved at visne, og kaste dem i ilden.
59 Og dette gør jeg, for at rødderne måske kan samle kræfter medens de er gode; og ved at ombytte grenene kan de gode få overhånd over de dårlige.
60 Og eftersom jeg har bevaret de naturlige grene og deres rødder, og da jeg atter har indpodet de naturlige grene i deres modertræ og bevaret rødderne af deres modertræ, så kan træerne i min vingård måske atter bære god frugt, og jeg kan atter glæde mig over min vingårds frugt og glæde mig meget over, at jeg har bevaret rødderne og grenene af den første frugt.
61 Gå derfor hen og kald tjenere, så at vi kan arbejde flittigt af al kraft i vingården og berede vejen, så at jeg atter kan høste den naturlige frugt, som er god og dejligere end al anden frugt.
62 Lad os derfor gå og arbejde af alle kræfter denne sidste gang; thi se, enden nærmer sig, og det er sidste gang, jeg vil beskære min vingård.
63 Pod grenene; begynd med de sidste, så de må blive de første, og de første må blive de sidste og grav omkring træerne, både gamle og unge, de første og de sidste og de sidste og de første, så at alle må blive passet for sidste gang.
64 Grav derfor om dem og beskær dem og gød dem atter for sidste gang, thi enden nærmer sig. Og om så sker, at disse podninger giver vækst og giver den oprindelige frugt, da skal I berede vejen for dem, så at de må kunne gro.
65 Og når de begynder at vokse, skal I fjerne de grene, der bærer bitter frugt i forhold til de gode grenes kraft og styrke; men I skal ikke fjerne alle de dårlige grene på een gang, for at rødderne ikke skal blive for stærke for podningen, så at podningen mislykkes, og jeg derved mister træerne i min vingård.
66 Thi det bedrøver mig, at jeg skal miste træerne i min vingård; og derfor skal I fjerne de dårlige grene i det forhold, som I ønsker, at de gode skal vokse, så at roden og kronen må være lige i styrke, indtil de gode skal overvinde de dårlige, og de dårlige blive fældet og kastet i ilden, så at de ikke udsuger jorden i min vingård; og således vil jeg fjerne de dårlige grene af min vingård.
67 Og på det oprindelige træs grene vil jeg atter pode det oprindelige træ.
68 Og det oprindelige træs grene vil jeg pode på de oprindelige grene af træet, og på den måde vil jeg forene dem igen, så at de skal kunne bære den oprindelige frugt, og de skal blive eet.
69 Og de dårlige grene skal kastes bort, ja fjernes fra hele min vingårds område; thi se, jeg vil kun beskære min vingård denne ene gang.
70 Og det skete, at vingårdens herre sendte sin tjener, og tjeneren gik og gjorde, som hans herre havde befalet ham og tog andre tjenere med, og de var få.
71 Og vingårdens herre sagde til dem: Gå hen og arbejd i vingården af alle kræfter. Thi se, det er sidste gang, jeg vil dyrke min vingård; thi se, enden er nær, og tiden kommer snart, og dersom I af alle kræfter arbejder sammen med mig, skal I få glæde af frugten, som jeg vil gemme hen til mig selv til tiden, der snart kommer.
72 Og det skete, at tjenerne gik og arbejdede af alle kræfter, og vingårdens herre arbejdede også med dem, og de adlød vingårdens herres befalinger i alle ting.
73 Og den oprindelige frugt begyndte atter at komme frem i vingården, og de oprindelige grene begyndte at vokse og trives udmærket; og de vilde grene blev hugget af og kastet bort; og de bevarede roden og kronen i lige forhold til træets styrke.
74 Og således arbejdede de med al flid i overensstemmelse med vingårdens herres befalinger, indtil de dårlige grene var blevet fjernet fra vingården, og herren havde sørget for, at træerne atter havde fået deres oprindelige frugt, og de blev som en helhed, og frugten var ens, og vingårdens herre havde hengemt den oprindelige frugt til sig selv, den frugt, der var ham så dyrebar lige fra begyndelsen.
75 Og det skete, at da vingårdens herre så, at frugten var god, og at vingården ikke mere var fordærvet, kaldte han sine tjenere til sig og sagde til dem: Se, for denne sidste gang har vi dyrket min vingård, og I ser, jeg har gjort, som det passede mig, og jeg har bevaret den oprindelige frugt, så at den er god, som den var i begyndelsen; og salige er I, thi I har været flittige til at arbejde sammen med mig i min vingård og har holdt mine bud og skænket mig den oprindelige frugt igen, så at min vingård ikke mere er fordærvet, og den dårlige er kastet bort, se, derfor skal I have glæde sammen med mig over min vingårds frugt.
76 Thi se, jeg vil i lang tid samle min vingårds frugt for mig selv til den tid, som kommer hurtigt; og for sidste gang har jeg dyrket min vingård og beskåret den og gravet den og gødet den, og derfor vil jeg i lang tid lægge frugten op til mig selv i overensstemmelse med det, jeg har talt.
77 Og dersom den tid kommer, da dårlig frugt atter kommer ind i min vingård, da vil jeg lade den gode og den dårlige blive indsamlet, og den gode vil jeg bevare for mig selv, og den dårlige vil jeg kaste bort til dens eget sted. Og da kommer tiden og enden, og jeg vil lade min vingård fortæres af ild.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3