Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Jakobs Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 4
Jakobs lærdomme fortsættes - Moseloven blandt Nephiterne henviser til Kristus - Jødernes forkastelse af ham.
1 Og se, jeg, Jakob, har tjent mit folk meget ved det talte ord, og jeg kan kun skrive nogle få af mine ord på grund af vanskeligheden ved at gravere vore ord på plader, og vi ved, at det, vi skriver på plader, vil vare.
2 Men hvad end vi skriver på noget andet end plader vil forgå og svinde hen; men vi kan skrive nogle få ord på plader, som vil give vore børn og ligeledes vore elskede brødre nogen kundskab om os eller deres fædre.
3 I dette fryder vi os nu, og vi arbejder flittigt på at gravere disse ord på plader, idet vi håber, at vore elskede brødre og vore børn vil modtage dem med taknemmeligt hjerte og tage dem under overvejelse, så at de må lære om deres første forældre med glæde og ikke med sorg eller foragt.
4 Thi i denne hensigt har vi skrevet disse ting, for at I kan vide, at vi havde kundskab om Kristus, og at vi havde håb om hans herlighed mange hundrede år før hans komme; og ikke alene havde vi håb om hans herlighed, men også alle de hellige profeter, som var før os.
5 Se, de troede på Kristus og tilbad Faderen i hans navn, og vi tilbeder ligeledes Faderen i hans navn. Og i den hensigt holder vi Moseloven, da den henviser vore sjæle til ham; og af denne årsag er den helliggjort for os i retfærdighed, ligesom det blev tilregnet Abraham i ørkenen ved at være lydig mod Guds bud i at ofre sin søn Isak, hvad der er et forbillede på Gud og hans enbårne Søn.
6 Derfor ransager vi profeterne, og vi har mange åbenbaringer samt profetiens ånd, og idet vi har alle disse vidnesbyrd, får vi håb, og vor tro bliver urokkelig, så at vi sandelig kan befale i Jesu navn, og selv træerne, bjergene og havets bølger adlyder os.
7 Ikke desmindre viser Gud Herren os vor svaghed, for at vi skal vide, at det er ved hans nåde og store overbærenhed overfor menneskenes børn, at vi har magt til at gøre disse ting.
8 Se, store og forunderlige er Herrens gerninger. Hvor uransagelige er ikke dybden i hans hemmeligheder, og det er umuligt for mennesket at finde ud af alle hans veje. Og intet menneske kender hans veje, medmindre de bliver åbenbaret for ham; derfor, brødre, foragt ikke Guds åbenbaringer.
9 Thi se, ved hans ords kraft blev mennesket sat på jorden, hvilken jord blev skabt ved hans ords kraft. Dersom Gud da kunne tale og verden blev til og mennesket blev skabt, o, hvorfor skulle han da ikke kunne byde over jorden eller sine hænders gerning derpå i overensstemmelse med sin vilje og sit behag?
10 Søg derfor ikke at give Herren råd, brødre, men derimod at modtage råd af hans hånd. Thi se, I ved selv, at han giver råd i visdom og i retfærdighed og i stor barmhjertighed ved alle sine gerninger.
11 Bliv derfor, elskede brødre, forligt med ham ved Kristi, hans enbårne Søns, forsoning, så at I kan modtage en opstandelse i overensstemmelse med opstandelsens kraft, som er i Kristus og blive fremstillet for Gud som Kristi første frugter, eftersom I har tro og har erholdt godt håb om herlighed i ham, førend han åbenbarer sig i kødet.
12 Og nu, kære, bliv ikke forundret over, at jeg fortæller jer disse ting, thi hvorfor ikke tale om Kristi forsoning og komme til fuldkommen kundskab om ham såvel som komme til kundskab om opstandelsen og den tilkommende verden?
13 Se, mine brødre, lad den, der profeterer, profetere således, at folk kan forstå det; thi Ånden taler sandhed og lyver ikke. Derfor taler den om tingene, som de virkelig er og om tingene, som de virkelig vil blive; og derfor er disse ting tydeligt åbenbaret for os til vor sjæls frelse. Men se, det er ikke alene os, som er vidner til disse ting, thi Gud omtalte dem også for de gamle profeter.
14 Men se, jøderne var et hårdnakket folk, og de foragtede ligefrem tale og slog profeterne ihjel og søgte det, som de ikke kunne fatte. Og på grund af deres blindhed, der kom af at se forbi målet, måtte de nødvendigvis falde; thi Gud tog sin klarhed bort fra dem og gav dem mange ting, som de ikke kan forstå, fordi de ville det således. Og da de ønskede det, har Gud gjort det, for at de måtte falde.
15 Og jeg, Jakob, ledes nu af Ånden til at profetere; thi jeg føler ved påvirkningen af den ånd, der er i mig, at jøderne ved deres fald vil forkaste den sten, hvorpå de kunne bygge og få sikker grundvold.
16 Men se, ifølge skrifterne skal denne sten blive den store og den sidste og den eneste sikre grundvold, som jøderne kan bygge på.
17 Og nu, mine kære, hvorledes er det muligt, at disse, efter at have forkastet den sikre grundvold, nogensinde kan bygge på den, så at den kan blive deres hovedhjørnesten?
18 Se, mine elskede brødre, jeg vil udfolde denne hemmelighed for jer, hvis jeg ikke på en eller anden måde bliver rokket fra min standhaftighed i Ånden og støder an på grund af min store bekymring for jer.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3