Vis bog oversigt Gå til forside
Bruger: Anonym Mormons Bog / Jakobs Bog
Vis til forrige side / ALT-2Vis næste side / ALT-3Læs teksten højt / ALT-ALæs teksten påengelskLæs teksten påsvenskSkift størrelse på bogstaver i teksten / ALT-Q
Kapitel 2
Jakobs fordømmelse af ukyskhed og andre synder - Flerkoneri forbudt på grund af ugudelighed.
1 De ord, som Jakob, Nephis broder, talte til Nephis folk efter Nephis død:
2 Mine elskede brødre, nu kommer jeg, Jakob, i overensstemmelse med det ansvar, der påhviler mig for Gud at ære mit embede med alvor og for at befri mine klæder for jeres synder, til templet i dag for at forkynde jer Guds ord.
3 Og I ved selv, at jeg hidtil har været flittig i mit kald, men i dag er jeg besjælet af meget større ønske og bekymring for jeres velfærd, end jeg hidtil har været.
4 Thi se, indtil nu har I været lydige mod Herrens ord, som jeg har givet jer.
5 Men se, lyt til mig og vid, at ved himlens og jordens almægtige Skabers hjælp kan jeg fortælle jer, hvad I tænker, hvorledes I er ved at begynde at begå synd, hvilken synd synes mig meget vederstyggelig, ja, og vederstyggelig for Gud.
6 Ja, det bedrøver min sjæl og får mig til at gyse af skamfuldhed for min Skabers åsyn, at jeg må vidne for jer om jeres hjerters ondskab.
7 Og det bedrøver mig også, at jeg må tale så åbent og frimodigt om jer i nærværelse af jeres hustruer og børn, hvoraf mange nærer meget ømme, dydige og rene følelser for Gud, hvad der er ham behageligt.
8 Og jeg formoder, at de er kommet herop for at høre Guds behagelige ord, det ord, der læger den sårede sjæl.
9 Og min sjæl tynges af, at jeg på grund af den strenge befaling, som jeg har fået af Gud, skal være tvunget til at advare jer mod jeres overtrædelser og gøre de såredes sår større, end de allerede er, i stedet for at trøste dem og læge deres sår; og de, der endnu ikke er sårede, har dolke rettet mod sig for at gennembore deres sjæle og såre deres ømme følelser i stedet for at vederkvæges af Guds behagelige ord.
10 Men uagtet byrden er stor, må jeg dog efterkomme Guds strenge befalinger og fortælle jer angående jeres ugudeligheder og vederstyggeligheder i nærværelse af de rene af hjertet, det sønderknuste hjerte og under den almægtige Guds gennemtrængende øje.
11 Jeg må derfor fortælle jer sandheden efter Guds ords tydelige ligefremhed. Thi da jeg adspurgte Herren, kom ordet til mig således: Jakob, gå op til templet i morgen og forkynd det budskab, jeg giver dig, for dette folk.
12 Og se nu, mine brødre, dette er det budskab, jeg forkynder for jer, at mange af jer er begyndt at søge efter guld og sølv og alle slags kostbare metaller, hvorpå dette land, som er et forjættet land for jer og jeres afkom, er meget rigt.
13 Forsynet har smilet til jer med velbehag, så at I har fået store rigdomme, og da nogle af jer har fået mere end andre af jeres brødre, så er I opblæste og stolte i hjertet og løfter hovedet højt og knejser med nakken på grund af jeres kostbare klæder og forfølger jeres brødre, da I antager, at I er bedre end de.
14 Og tror I nu, mine brødre, at Gud retfærdiggør jer i disse ting? Se, jeg siger jer, nej. Men han fordømmer jer, og dersom I bliver ved med disse ting, skal hans dom hurtigt komme over jer.
15 O, gid han ville vise jer, at han kan gennembore jer, og at han med et eneste øjekast kan slå jer til jorden.
16 Og gid han ville rense jer for denne synd og vederstyggelighed. Og gid I ville lytte til hans buds ord og ikke lade hjertets stolthed fordærve sjælen.
17 Tænk på jeres brødre som på jer selv og vær omgængelige mod alle og villige til at dele jeres gods, at de må blive rige ligesom I.
18 Men førend I søger efter rigdom, søg Guds rige.
19 Og efter at I har fået håb i Kristus, skal I få rigdomme, om I søger dem i den hensigt at gøre godt, at klæde den nøgne, at føde den sultne, at sætte de fangne fri og at bringe den syge og nødlidende lindring.
20 Mine brødre, nu har jeg talt til jer om stolthed, og de af jer, der har forurettet jeres næste og forfulgt ham på grund af hjertets stolthed over de ting, som Gud har givet jer, hvad siger I dertil?
21 Tror I ikke, at sådanne ting er vederstyggelige for ham, som skabte alt kød? Og den ene skabning er lige så dyrebar i hans øjne som den anden; og alt kød er af støv, og han har skabt dem i en og samme hensigt, at de skulle holde hans bud og ære ham evindelig.
22 Og nu holder jeg op med at tale til jer om denne stolthed. Og dersom det ikke var, fordi jeg måtte tale til jer om en større overtrædelse, da ville mit hjerte fryde sig overordentligt over jer.
23 Men Guds ord hviler tungt på mig for jeres større overtrædelsers skyld. Thi se, så siger Herren: Dette folk begynder at blive mere og mere ugudeligt, de forstår ikke skrifterne, thi de søger at undskylde sig, når de bedriver hor, på grund af det, der er skrevet om David og hans søn Salomon.
24 Se, David og Salomon havde mange hustruer og medhustruer, hvad der var vederstyggeligt for mig, siger Herren.
25 Derfor siger Herren således: Jeg har ført dette folk ud af Jerusalems land ved min arms kraft, for at jeg kan oprejse mig en retfærdig gren af Josefs lænders frugt.
26 Og jeg, Gud Herren, vil ikke tilstede, at dette folk skal gøre som de fordum.
27 Hør mig derfor, mine brødre, og lyt til Herrens ord; thi ingen mand blandt jer skal have mere end een hustru, og han skal ingen medhustruer have.
28 Thi jeg, Herren, har behag i kvindernes kyskhed, men horeri er mig en vederstyggelighed, så siger Hærskarernes Herre.
29 Og derfor skal dette folk holde mine bud, siger Hærskarernes Herre, ellers skal landet være forbandet for deres skyld.
30 Thi, siger Hærskarernes Herre, dersom jeg vil skaffe mig afkom, så vil jeg befale mit folk det, ellers skal de give agt på disse ting.
31 Thi se, jeg, Herren, har set mit folks døtres sorg og hørt deres jammer i Jerusalems land, ja, over mit folks ganske land, på grund af deres mænds ugudelighed og vederstyggeligheder.
32 Og jeg vil ikke tillade, siger Hærskarernes Herre, at skrigene fra dette folks skønne døtre, som jeg har ført ud af Jerusalems land, skal komme op for mig mod mit folks mænd, siger Hærskarernes Herre.
33 Thi de skal ikke bortføre mit folks døtre som fanger på grund af disses ømhed, uden at jeg skal hjemsøge dem med en svær forbandelse, ja endog til udryddelse; thi de skal ikke bedrive hor som de fordum, siger Hærskarernes Herre.
34 Og se nu, mine brødre, I ved, at disse befalinger blev givet vor fader Lehi; derfor har I kendt dem før, og I er kommet under stor fordømmelse, thi I har gjort de ting, som I ikke burde have gjort.
35 Se, I har gjort større misgerninger end lamaniterne, vore brødre. I har sønderknust jeres kære hustruers hjerter og mistet jeres børns tillid ved det dårlige eksempel, som I har vist, og deres hjertesuk vil stige op til Gud mod jer. Og på grund af Guds ords strenghed, som står imod jer, dør mange hjerter, gennemboret af dybe sår.
Vis til forrige side / ALT-2 Vis næste side / ALT-3